Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77
Offentligt
2283438_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 13 til L 77, forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink stillet den 14. november 2020 af ikkemedlem af
udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V), Jane Heitmann (V), Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V) og
Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 13 til L 77
”Ministeren
bedes redegøre for den sundhedsfaglige begrundelse for 7,8 km-zonen omkring syge
minkbesætninger.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg henholder mig:
”Det
følger af § 30, stk. 2, nr. 1, litra h), at der i bekæmpelsesøjemed kan fastsættes restriktioner i form
af aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted.
Når der er veterinærfaglig begrundelse for det, kan det således besluttes at bekæmpe sygdomme
gennem aflivning af dyr i et område omkring et udbrudssted, uanset om dyrene i området er
konstaterede eller konkret mistænkte for at være smittede med sygdommen.
Dansk Veterinær Konsortium oplyste
ved ”Vurdering
af effekt af strategi og virkemidler ved COVID-19
i minker og mink”
den 29. september 2020 følgende: ”Der
er en høj risiko for smitte mellem
mennesker og mink og mellem mink og mennesker. Baseret på den geografiske udbredelse af smittede
minkfarme, vurderes det, at risikoen for, at en besætning smittes er større, hvis besætningen ligger tæt
på smittede minkfarme, end hvis den ligger længere væk fra smittede minkfarme. Om denne øgede
risiko tæt ved smittede farme alene er relateret til det humane smittetryk blandt personer relateret til
mink er endnu uvist, da det har ikke endnu været muligt at udpege andre risikofaktorer, der driver
spredningen. Da der ikke har været datagrundlag for en statistisk analyse, er usikkerheden forbundet
med denne vurdering moderat.
Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mellem en smittet minkfarm til nærmeste
smittede minkfarm, beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8km).”
Sammenholdt med sundhedsmyndighedernes anbefalinger blev zonen fastlagt til 7,8 km fra en smittet
besætning.
På baggrund af ovenstående blev nedslagning af minkbesætninger inden for en radius af 7,8 km fra en
minkbesætning, der er konstateret smittet med COVID-19, besluttet ud fra et forsigtighedshensyn.”
Mogens Jensen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk