Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67
Offentligt
2287721_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr.
2020 - 3959
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 29 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 29
Ministeren bedes kommentere den power point-præsentation, som Dansk Energi
anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget den 19. november 2020, jf. L
67 - bilag 5.
Svar
Materialet fra Dansk Energi vedrører mulighederne for at etablere direkte linjer og
relateret hertil konsekvenser ved at justere matrikelkravet og reglerne for egenpro-
ducenter. Endelig vedrører materialet geografisk differentierede tariffer samt
spørgsmål om lovforslagets bemyndigelser til Forsyningstilsynet. Afslutningsvist
indgår der i materialet en overvejelse vedr. indkøb af elektricitet til nettab samt om
tidsplanen vedr. implementering af visse bekendtgørelser i medfør af lovforslaget.
I forhold til spørgsmålet om
direkte linjer
og
justering af matrikelkravet
har jeg i
mine svar til KEF L 67 spm. 4 og 18 redegjort for de eksisterende regler. Jeg har
endvidere i mit svar til KEF L 67 spm. 6 bemærket, at jeg mener, at princippet om
kollektivitet i elnettet er grundlæggende for det danske elnet.
Jeg er derfor overordnet set enig i materialet fsva. mulighederne for at etablere di-
rekte linjer. Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er,
at direkte linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det
er dog ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder, og at billedet derfor ikke er
entydigt.
Det vil i givet fald være noget, som skal undersøges nærmere, herunder hvordan
egenproducenter og direkte linjer kan bidrage til den grønne omstilling. Jeg vil der-
for se nærmere på spørgsmålet.
I forhold til
geografisk differentierede tariffer
har jeg i mit svar til KEF L 67 spm. 1
redegjort for min holdning til spørgsmålet. Jeg angav bl.a., at jeg er optaget af at
sikre, at vi i Danmark har de bedste rammer for den grønne omstilling under hen-
syntagen til forbrugerbeskyttelse og forsyningssikkerhed. Jeg vil derfor gerne se
nærmere på spørgsmålet om fordelingsvirkningerne, idet jeg finder det væsentligt,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 67 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til præsentation fra Dansk Energi i forbindelse med foretræde for udvalget den 19/11-20, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2287721_0002.png
at vi nøje belyser både positive og negative konsekvenser ved ændrede lovrammer
for tariferingen, inden der træffes beslutning herom.
Endelig indgår der i materialet fra Dansk Energi overvejelser om lovforslagets be-
myndigelser til Forsyningstilsynet. Jeg har i mine svar til KEF L 67 spm. 15, 16, 23
og 24 redegjort for overvejelserne herom. Det fremgår bl.a., at jeg er optaget af at
sikre synergi i tilsynet, hvor de der udfører tilsynet også har mulighed for hurtigt og
smidigt at udarbejde eller justere de nærmere processuelle og tekniske regler. Ud-
møntningen af lovforslaget er således i tråd med aftale om
Et stærkt Forsyningstil-
syn
fra oktober 2017, indgået under den tidligere regering. Det indgik i den aftale,
at Forsyningstilsynet i højere grad skal have ansvar for at udforme og implemen-
tere de tekniske regler på området inden for en ramme, der fastsættes ved lov. Det
er rigtigt, at Forsyningstilsynet er uafhængigt. Det bakker jeg op om.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at bemyndigelserne til Forsynings-
tilsynet via lovforslaget er begrænset af de bestemmelser med tilhørende bemærk-
ninger, som indgår i lovforslaget. Derved sikres den grundlæggende demokratiske
kontrol med Forsyningstilsynet via et armslængdeprincip.
Jeg vil også bemærke, at det i materialet fra Dansk Energi anføres, at tilsynets bud-
get er stigende. Det er rigtigt, at tilsynets udgifter stiger kraftigt i 2021. Omvendt for-
ventes tilsynets udgifter herefter at falde til niveauet 90
100 mio. kr. årligt i perio-
den 2022-2024. Jeg henviser til mit svar til KEF L 67 spm. 24.
Ift.
indkøb af elektricitet til nettab
henviser jeg til mine svar til KEF L 67 spm. 8, 9 og
10, hvori det fremgår, at hensigten med lovforslaget er at sikre, at indkøb af el til
nettab sker transparent og til lavest mulige omkostninger for forbrugerne. Endelig
forventes det, at VE-andelen i elforbruget forventes at være over 100 pct. fra om-
kring 2027.
Afslutningsvist henviser jeg fsva. tidsplanen for implementering af bekendtgørelser
til mit svar til KEF alm. del spm. 24.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2