Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 67
Offentligt
2287672_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2020
J nr.
2020 - 3959
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. november 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 3 til L 67, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 3
Vil ministeren stille et ændringsforslag om at ophæve § 73, stk. 1, 3. pkt., så der bli-
ver bedre muligheder for at indføre geografiske tariffer på elforbruget i overens-
stemmelse med elforordningens artikel 18?
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Idet jeg henviser til min besvarelse af spm. 1, vil jeg understrege, at det er min op-
fattelse, at der er behov for at belyse de nærmere fordelingsmæssige konsekven-
ser ved at indføre geografisk differentiering på forbrugernes tariffer, inden der gives
mulighed for det.
Jeg kan på den baggrund ikke bakke op om et ændringsforslag, som det foreslå-
ede, hvor de fordelingsmæssige konsekvenser på forbrugersiden er ukendte på nu-
værende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 67 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om udarbejdelse af et ændringsforslag, som sikrer, at der kan indføres geografiske tariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2287672_0002.png
Ændringsforslag til 2. behandling
Til § 1
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af
[…]:
1)
Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 73, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.«
[Ophævelse af forbud mod geografisk differentiering ved prisfastsættelse af
kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser].
Bemærkninger
Til § 1
Det følger af det gældende
§ 73, stk. 1, 3. pkt.,
at prisdifferentiering på bag-
grund af geografisk afgrænsning kun er tilladt i særlige tilfælde.
Deraf afledes det princip, hvorefter tariffen i dag er den samme for alle bru-
gere i en given kundekategori inden for samme netområde. Der kan imidler-
tid være forskel på, hvor omkostningsfuldt det er at sikre adgangen til nettet,
alt efter hvor brugerne geografisk er placeret.
Det foreslås med ændringen at ophæve det gældende forbud mod geografisk
differentiering. Det vil således med ændringen blive muligt for de kollektive
elforsyningsvirksomheder inden for samme netområde at anvende forskel-
lige tariffer inden for samme køberkategori.
Af Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 fremgår det, at der
er enighed om at indføre den nødvendige lovgivning med henblik på at mu-
liggøre indførelsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og ind-
fødningstariffer på både distributions- og transmissionsniveau. Tilslutnings-
bidrag og indfødningstariffer vedrører producenter.
Side
2/3
L 67 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om udarbejdelse af et ændringsforslag, som sikrer, at der kan indføres geografiske tariffer, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2287672_0003.png
Bestemmelsen i § 73, stk. 1, 3. pkt., vedrører dog både prisdifferentiering for
forbrugere såvel som for producenter. Den foreslåede ændring går således
videre, end hvad der blev aftalt med Klimaaftalen af 22. juni 2020.
På forbrugersiden har forbuddet blandt andet været indført for at beskytte
forbrugere i tyndt befolkede områder og på øer.
Ændringen vil indebære væsentlige fordelingsmæssige konsekvenser for el-
forbrugerne, idet det ikke er muligt at forudsige, hvor store tarifstigninger
der kan blive tale om i de mest omkostningstunge dele af nettet, eller hvor
meget der kan lempes i de mindre omkostningstunge dele.
Det er derudover heller ikke muligt at forudse, hvilke geografiske områder,
der kan forventes at måtte betale en hhv. højere eller lavere tarif som følge
af ændringen. Dette vil i sidste ende være netvirksomhedens vurdering i for-
bindelse med metodefastsættelsen, som godkendes af Forsyningstilsynet i
medfør af den nugældende § 73 a, stk. 1.
Det må dog antages, at tyndt befolkede områder vil blive belastet, mens tæt
befolkede områder kan aflastes, og at dette vil blive afspejlet i tarifferne.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3