L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om henvendelsen af 30/11-20 fra Finans og Leasing om forslag om, at inkassobureauer og banker/forbrugslånevirksomheder gives systemadgang til allerede afgivne insolvenserklæringer, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 66
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2020

Lovkvalitetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2020-0037-0092

1740917

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om

retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-

ren den 27. november 2020.

Nick Hækkerup

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om henvendelsen af 30/11-20 fra Finans og Leasing om forslag om, at inkassobureauer og banker/forbrugslånevirksomheder gives systemadgang til allerede afgivne insolvenserklæringer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra

Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 30/11-20 fra Fi-

nans og Leasing, vedrørende forslag om, at inkassobureauer og

banker/forbrugslånevirksomheder gives system-adgang til alle-

rede afgivne insolvenserklæringer, jf. L 66 -bilag 4?”

Svar:

I henvendelsen af 30. november 2020 fra Danske

INKASSOadvokater,

Danske Inkassobrancheforening og Finans og Leasing henviser organisati-

onerne til en dialog med Justitsministeriet vedrørende et forslag om, at in-

kassobureauer, banker og forbrugslånevirksomheder gives systemadgang til

afgivne insolvenserklæringer.

Organisationerne opfordrer Retsudvalget til at spørge justitsministeren om,

hvorfor dette forslag ikke er indtænkt i lovforslaget, og hvad tidshorisonten

i øvrigt er for, at det vil ske.

Organisationerne henviser i den forbindelse til overvejelserne i lovforslaget

om at videreføre den eksisterende regel om tilbagebetaling af retsafgiften

for en udlægsbegæring, når fogedretten afviser at foretage tvangsfuldbyr-

delse, fordi skyldneren har afgivet insolvenserklæring eller er under kon-

kurs, rekonstruktionsbehandling eller gældssanering.

En insolvenserklæring er en erklæring fra skyldneren under en fogedfor-

retning om, at den pågældende ikke kan betale fordringshaverens krav og

ikke ejer tilstrækkelige aktiver til at dække kravet. Når der inden for de se-

neste 6 måneder har været afholdt en fogedforretning, hvor det ikke har væ-

ret muligt at opnå dækning for fordringshaverens krav, kan der som ud-

gangspunkt ikke foretages udlægsforretning. Det kan også beskrives på den

måde, at skyldneren er ”fredet” i en periode på 6 måneder efter afgivelsen

af insolvenserklæring.

Når en fordringshaver indgiver en udlægsbegæring, som opfylder retspleje-

lovens krav til et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i form af en dom, frivilligt

forlig mv., vil fogedretten som udgangspunkt afvise at foretage udlæg, hvis

skyldneren inden for de seneste 6 måneder har afgivet insolvenserklæring

under en udlægsforretning i fogedretten. Fogedretten vil i den forbindelse

oplyse fordringshaveren om datoen for skyldnerens insolvenserklæring, så-

ledes at fordringshaveren, hvis denne ønsker det, har mulighed for at indgive

udlægsbegæringen igen, når ”fredningsperioden” på 6 måneder er udløbet.

Organisationernes forslag går ud på, at visse virksomheder skal have direkte

systemadgang til domstolenes register over insolvenserklæringer og således

selv skal kunne slå op, om en bestemt skyldner inden for de seneste 6 må-

neder har afgivet insolvenserklæring. Ifølge organisationernes forslag skal

dette gælde dels ved inddrivelse af krav mod en skyldner, dels ved en per-

sons ansøgning om f.eks. et lån. I sidstnævnte tilfælde vil der ifølge forslaget

skulle indhentes samtykke fra den person, der ansøger om et lån, men hvis

den pågældende ikke vil give samtykke, kan ansøgningen om et lån blive

afslået.

Med lovforslaget foreslås en ny retsafgiftslov med henblik på at forenkle

reglerne om retsafgifter, så de bliver lettere at forstå og anvende for borgerne

og myndighederne.

Retsafgiftsloven angår de retsafgifter, der skal betales for anmodninger til

domstolene i navnlig civile retssager, fogedsager og skiftesager.

Retsafgiftsloven regulerer derimod ikke domstolenes behandling af sagerne

og ville ikke være det rigtige sted at regulere en eventuel systemadgang for

visse virksomheder til domstolenes oplysninger om afgivne insolvenserklæ-

ringer.

Endvidere bygger de retsafgifter, der foreslås med lovforslaget, på de gæl-

dende retsplejemæssige regler mv., og der har derfor heller ikke været an-

ledning til i de foreslåede regler om retsafgifter at søge at tage højde for et

forslag fra Finans og Leasing, som der endnu ikke er taget stilling til.

Med hensyn til det konkrete punkt i lovforslaget, som organisationerne hen-

viser til, bemærkes, at overvejelserne i lovforslaget fører frem til et forslag

om at videreføre den gældende regel om tilbagebetaling af retsafgiften i de

pågældende situationer. Hvis der som foreslået af organisationerne blev

etableret en systemadgang til afgivne insolvenserklæringer, vil der kunne

argumenteres for, at den gældende regel om tilbagebetaling af retsafgiften

bør afskaffes. I givet fald ville der ske en skærpelse af afgiftspligten både i

forhold til i dag og i forhold til det, som foreslås med lovforslaget.

Organisationernes forslag om at etablere systemadgang til afgivne insol-

venserklæringer rejser både juridiske og økonomiske spørgsmål, som vil

skulle afklares, før der kan tages stilling til forslaget.

Det vil bl.a. skulle afklares, om der inden for rammerne af databeskyttelses-

reglerne vil kunne etableres en sådan systemadgang. Det vil i givet fald også

skulle afklares, hvilke udgiftsmæssige konsekvenser etablering af en sådan

systemadgang vil have, og hvordan eventuelle merudgifter skal finansieres.

Som det fremgår af henvendelsen af 30. november 2020, har der været en

dialog mellem organisationerne, Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet fortsat er ved

at undersøge de juridiske spørgsmål, som forslaget rejser.