L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en ændring af retsafgifterne ikke må være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 66
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2020

Lovkvalitetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2020-0037-0092

1736127

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-

ren den 27. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund

(EL).

Nick Hækkerup

Ketilbjørn Hertz

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en ændring af retsafgifterne ikke må være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra

Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig i, at en ændring af retsafgifterne ikke må

være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang? Af mi-

nisteriets svar på Advokatrådets høringssvar fremgår det, at

Justitsministeriet

”har

lagt vægt på, at personer med lav ind-

komst har mulighed for at søge fri proces og i givet fald opnå

fritagelse for at betale retsafgift”. Imidlertid fremgår det af en

artikel i Advokat Watch, at antallet af sager med fri proces er

faldet, mens udgifterne til fri proces er steget, hvilket vækker

bekymring for, om de lavindkomstgrupper, som fri proces er til-

tænkt, faktisk har adgang til fri proces (”Jeg kan være bekymret

for, om samfundets svage er blevet tilsidesat for bankdirektø-

rer”, AdvokatWatch den 26. august 2020). Vil ministeren på den

baggrund forholde sig til, hvordan personer med lav indkomst

sikres ret til retfærdig rettergang, herunder ret til fri proces?”

Svar:

Med lovforslaget videreføres de grundlæggende principper for retsafgif-

ten for civile retssager, som blev indført i 2005, dvs. en lav retsafgift i sager

om mindre krav, et maksimum for retsafgiften og et lavt maksimum for rets-

afgiften i sager om prøvelse af myndighedsudøvelse.

Dette er med til at sikre, at retsafgifterne ikke bliver en barriere for retten til

en retfærdig rettergang.

Minimumsafgiften foreslås forhøjet fra 500 kr. til 750 kr. I procent er dette

en forhøjelse på 50 pct., men beløbsmæssigt er det 250 kr.

Forhøjelsen skal desuden ses i lyset af, at minimumsafgiften for sagsanlæg

på 500 kr. blev fastsat i 1989, og at forbrugerprisindekset er steget med ca.

70 pct. fra 1989 til 2018. Den foreslåede forhøjelse af minimumsafgiften er

altså mindre end prisudviklingen.

Hertil kommer, at beløbsgrænsen for, hvornår der skal betales en højere rets-

afgift end minimumsafgiften, foreslås forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

Det betyder, at retsafgiften for sager om krav i dette beløbsinterval efter

forslaget nedsættes i forhold til nu.

Maksimumsafgiften for retssager om prøvelse af myndighedsudøvelse fore-

slås forhøjet fra 4.000 kr. til 4.500 kr. Dette er den samlede maksimale afgift

L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en ændring af retsafgifterne ikke må være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang, til justitsministeren

for behandling i én instans, dvs. summen af afgiften for sagsanlæg og afgif-

ten for hovedforhandlingen (i dag maksimalt 2.000 kr. + 2.000 kr., efter for-

slaget maksimalt 1.500 kr. + 3.000 kr.). Der er tale om en forhøjelse på 12,5

pct. eller 500 kr.

Den gældende maksimumsafgift for retssager om prøvelse af myndigheds-

udøvelse blev fastsat i 2004 med ikrafttræden den 1. januar 2005. Som an-

ført i den kommenterede høringsoversigt, ville en regulering med prisudvik-

lingen medføre en større forhøjelse end foreslået, idet 4.000 kr. i 2004 regu-

leret med forbrugerprisindekset svarer til knap 5.000 kr. i 2018.

Advokatrådet har i sit høringssvar over Retsplejerådets betænkning, som

lovforslaget bygger på, foreslået, at Justitsministeriet overvejer, om afgiften

for prøvelse af myndighedsudøvelse skal fastholdes på det nuværende ni-

veau under hensyn til, at der kan være tale om meget indgribende sager over

for de borgere og virksomheder, der skal indbringe en sag mod en offentlig

myndighed, og at der i mange tilfælde vil være tale om borgere, hvor stør-

relsen af afgiften vil kunne bevirke en reel barriere for at få prøvet grænserne

for myndighedsudøvelsen ved domstolene.

Justitsministeriet har i lyset af Advokatrådets høringssvar overvejet spørgs-

målet, men har på baggrund af den af Retsplejerådet foreslåede begrænsede

forhøjelse på 250 kr. af minimumsafgiften og på 500 kr. af maksimumsaf-

giften udformet lovforslaget som foreslået af Retsplejerådet.

Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, har Justitsministe-

riet i den forbindelse også lagt vægt på, at personer med lav indkomst har

mulighed for at søge fri proces og i givet fald opnå fritagelse for at betale

retsafgift.

Heri ligger, at Justitsministeriet anerkender, at der er borgere i Danmark, for

hvem det vil kunne være vanskeligt at betale en retsafgift på f.eks. 4.000 kr.

eller 4.500 kr. Det kan heller ikke udelukkes, at der kan være borgere, for

hvem det vil kunne være vanskeligt at betale en retsafgift på 750 kr.

Sådanne borgere må imidlertid generelt antages at have en så lav indkomst,

at de opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. En bevilling af

fri proces medfører bl.a., at borgeren ikke skal betale retsafgift.

For at en borger kan få fri proces, er det også en betingelse, at borgeren har

rimelig grund til at føre proces.

L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en ændring af retsafgifterne ikke må være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang, til justitsministeren

Formålet med fri proces er nemlig at give personer med mindre gode øko-

nomiske forhold mulighed for at føre retssag på linje med personer med

bedre økonomiske forhold. Vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund

til at føre proces, tager derfor principielt udgangspunkt i, om en person, der

har økonomisk mulighed for selv at afholde udgifterne til en retssag, ville

føre retssag under de foreliggende omstændigheder.

Det er således ikke meningen med fri proces at give mulighed for at føre

retssager med tvivlsom berettigelse, som en person med gode økonomiske

forhold må antages ikke at ville bruge penge på at føre. Dette skal også ses

i lyset af, at et af formålene med retsafgifter er at modvirke søgsmål med

tvivlsom berettigelse, som belaster den anden part og trækker på domstole-

nes ressourcer.

Eksistensen af retsafgifter på et vist niveau og eksistensen af en ansøgnings-

procedure for fri proces er således også med til at sikre retfærdighed for alle

borgere i samfundet.

I den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, anføres, at antallet af

retssager med fri proces i en periode har været faldende, samtidig med at de

samlede udgifter til fri proces har været stigende. I sagens natur indebærer

det, at udgiften pr. sag har været stigende. Det anføres i tilknytning hertil, at

en væsentlig årsag til stigningen i de samlede udgifter er de mange såkaldte

banksager, der er ført ved domstolene som led i det retlige opgør efter fi-

nanskrisen. Udgiften til fri proces i en sådan banksag er typisk væsentligt

højere end i andre sager, fordi sådanne sager ofte er meget omfattende, dvs.

med mange dokumenter og mange retsdage med deraf følgende udgifter til

advokatbistand.

I artiklen er Birgitte Arent Eiriksson fra Tænketanken Justitia citeret for, at

hun frygter, at de dyre banksager har betydet, at færre generelt har fået fri

proces.

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at udgifterne til fri proces er en lov-

bestemt udgift, hvor myndighederne tager stilling til hver enkelt modtaget

ansøgning i forhold til de betingelser for fri proces, som fremgår af retsple-

jeloven.

Afgørelsen om fri proces i den enkelte sag er således uafhængig af udvik-

lingen i de samlede udgifter til fri proces.

L 66 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at en ændring af retsafgifterne ikke må være en reel barriere for retten til retfærdig rettergang, til justitsministeren

Afgørelser om fri proces træffes i visse oplagte tilfælde af domstolene, men

når der skal foretages en vurdering af, om ansøgeren har rimelig grund til at

føre proces, træffer Civilstyrelsen under Justitsministeriet afgørelse i 1. in-

stans om ansøgninger om fri proces. Et eventuelt afslag på fri proces fra

Civilstyrelsen kan imidlertid påklages til Procesbevillingsnævnet, der er et

uafhængigt nævn tilknyttet domstolene. Nævnet er i fri proces-sager sam-

mensat af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat.

Det er gratis at ansøge om fri proces, og det er også gratis at klage til Pro-

cesbevillingsnævnet over et afslag på fri proces fra Civilstyrelsen.

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ikke

rejser spørgsmål i forhold til adgangen for personer med lav indkomst til en

retfærdig rettergang, herunder om fornødent adgang til fri proces.

Som det i øvrigt også fremgår af den artikel, som der henvises til i spørgs-

målet, har Justitsministeriet uafhængigt heraf nedsat et udvalg med det for-

mål at gennemgå de gældende ordninger for retshjælp og fri proces, samt

ordningernes samspil med de private retshjælpsforsikringer, og fremkomme

med anbefalinger til ændring af ordningerne.