Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Koordineret med:
Sagsnr.: 2010548
Dok. nr.: 1373571
Dato: 11-09-2020
EU-Kommissionen, DG Sante
Opfølgning på Danmarks notifikation 2020/228/DK – forslag til
lov om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov
om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og
forskellige andre lov (Udmøntning af national handleplan mod
børn og unges rygning)
Danmarks notifikation 2020/228/DK
Danmark har den 17. april 2020 notificeret forslag til lov om ændring af lov om forbud
mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og
forskellige andre lov (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning).
Danmark har i notifikationen redegjort for indhold og baggrunden for den foreslåede
regulering. Der er særligt henvist til, at hensigten med at skærpe tobakslovgivningen er at
nedbringe antallet af rygere – særligt at færre børn og unge, som er særligt modtagelige
for skadevirkningerne, begynder at ryge eller blive afhængige af andre tobaks- og
nikotinprodukter. Det er ligeledes hensigten at sikre, at rygning eller brug af andre tobaks-
og nikotinprodukter ikke appellerer til børn og unge.
I notifikationen er der et særskilt afsnit vedr. forslaget om at forbyde smagsstoffer i andre
tobaksvarer end cigaretter og rulletobak. Det foreslås indsat i en ny § 14, stk. 3 og 4,
(lovforslagets § 2, nr. 5). Danmark har i afsnittet henvist til tobaksvaredirektivets artikel
24, stk. 3, hvorefter en medlemsstat også kan forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer
eller relaterede produkter på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat,
hvis bestemmelserne er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden,
idet der tages hensyn til det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres med direktivet.
I forlængelse heraf har Danmark henvist til præambelbetragtning nr. 54, hvoraf det
fremgår, at medlemsstaterne, for at tage hensyn til en mulig fremtidig udvikling på
markedet, desuden bør kunne forbyde en bestemt kategori af tobak eller relaterede
produkter på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis
bestemmelserne er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden, idet
der tages hensyn til det høje beskyttelsesniveau, der opnås med dette direktiv.
EU-Kommissionens svar på Danmarks notifikation 2020/228/DK
EU-Kommissionen har den 17. juli 2020 fremsat bemærkninger om en udførlig udtalelse
som følge af Danmarks notifikation.
I den udførlige udtalelse giver EU-Kommissionen udtryk for, at det foreslåede forbud mod
smagsstoffer i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak strider mod artikel 7, stk. 1
og 12, i direktiv 2014/40/EU [Tobaksvaredirektivet), hvorefter andre tobaksvarer end
cigaretter og rulletobak undtages fra forbuddet mod kendetegnende aromaer. Det er
1