Sundhedsudvalget 2020-21
L 61
Offentligt
2280543_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMRAL
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450229
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 48:
”Hvordan
forholder ministeren sig til, at Grækenland
i sin udførlige udtalelse
be-
mærker, at et forbud mod smag i elektroniske cigaretter og tobaksprodukter ikke er i
overensstemmelse med Direktiv 2014/40/EU, og at der er en alvorlig risiko for ube-
rettigede handelshi
dri ger på EU’s i dre arked?”
Svar:
Kommissionen har i en udførlig udtalelse oplyst, at man finder, at det foreslåede for-
bud mod kendetegnende aroma i andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak er i
strid med direktivets artikel 7, stk. 12, idet det alene er Kommissionen, der via dele-
gerede retsakter kan trække undtagelsen for disse produkter tilbage. Samme indven-
ding har Grækenland.
Kommissionen har ikke forholdt sig til, hvorvidt det foreslåede smagsforbud kan tilla-
des efter direktivets artikel 24, stk. 3, hvorefter en medlemsstat kan en forbyde en
bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter på grund af de særlige for-
hold i den pågældende medlemsstat. Sundheds- og Ældreministeriet har derfor an-
modet EU-Kommissionen om at forholde sig hertil og afventer svar derpå. Derfor fo-
reslås det, at forbuddet mod kendetegnende aromaer i andre tobaksvarer end ciga-
retter og rulletobak kan sættes i kraft af sundheds- og ældreministeren. Dette vil
alene ske når, og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.
For så vidt angår elektroniske cigaretter kan jeg oplyse, at det fremgår af præambel-
betragtning 47 i tobaksvaredirektivet, at medlemsstaterne har ansvaret for vedtagel-
sen af regler om aromastoffer i forhold til e-cigaretprodukter. Sundheds- og Ældremi-
nisteriet er bekendt med, at Finland, Estland og Ungarn (delvist) har forbud mod salg
af elektroniske cigaretter og e-væsker (både med og uden nikotin) med smagstilsæt-
ninger ud over tobakssmag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Ramskov Larsen