Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2006204
Dok. nr.: 1450055
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (L 61) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 30:
”Kan
ministeren oplyse, om en virksomhed såsom Mac Baren fortsat vil kunne bruge
sit varemærke som domænenavn til sin hjemmeside (mac-baren.com) og under
hvilke vilkår?”
Svar:
Det foreslås med tobakslovforslaget, at reglerne om reklameforbud skærpes, således
at der ved reklame i lov om forbud mod tobaksreklame m.v. skal forstås enhver hand-
ling i erhvervsøjemed, som har til formål at fremme salget af en tobaksvare eller med
dette som en direkte eller indirekte virkning.
Der er ikke tale om et generelt forbud mod at benytte varemærker som domæne-
navne.
Kontrollen med overholdelse af reklameforbuddet varetages af Forbrugerombuds-
manden, som fortolker reglerne i relation til de konkrete forhold, der vurderes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye