Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-11-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSLBA
Sagsnr.: 1904889
Dok. nr.: 1443471
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (L 60
–
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedsper-
soner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og
tandlæger (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Udvalg
for Tilsyn, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af per-
soner ved rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til
sundhedspersoner, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tand-
læger, dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kon-
taktlinseoptiker m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren i lyset af, at der for de pågældende er tale særdeles indgribende afgø-
relser, uddybende kommentere høringssvarene fra Lægeforeningen, FOA og DSR om
en hurtigere sagsbehandlingstid hos ankenævnet, herunder forslaget om, at sager om
arbejdsforbud bør behandles inden for 1 måned?”
Svar:
Det er efter min opfattelse væsentligt for retssikkerheden, at ankenævnet i sin be-
handling af sager er hurtigtarbejdende, og at sagsbehandlingstiden gøres så kort som
mulig af hensyn til afgørelsernes indgribende karakter.
Det er dog samtidigt efter min opfattelse helt afgørende, at der er tilstrækkelig tid til
at foretage en grundig sagsbehandling på grund af sagernes kompleksitet og hensy-
net til patientsikkerheden. Det kan betyde, at der f.eks. skal indhentes sagkyndige
vurderinger, foretages partshøring m.v. En sagsbehandlingstid på de foreslåede tre
måneder er derfor efter min opfattelse særdeles rimelig.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund