Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1904889
Dok. nr.: 1478493
Dato: 23-11-2020
Ændringsforslag til L 60 - Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.
(Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn,
lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved
rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til sundhedspersoner,
forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, dispensation fra
fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker m.v.).
Ændringsforslag
Af
sundheds- og ældreministeren,
tiltrådt af
…
Til § 3
1)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 11 a, stk. 3,
ændres »afgørelsen fra Styrelsen for
Patientsikkerhed« til: »Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 11 a i autorisationsloven bortfalder afgørelser truffet af Styrelsen for
Patientsikkerhed efter § 9, stk. 1-3, senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse,
medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.
Bestemmelsen betyder, at tidspunktet for beregningen af det automatiske bortfald af en
midlertidig tilsynssanktion på to år i autorisationslovens § 11 a regnes fra tidspunktet, hvor
Styrelsen for Patientsikkerhed har truffet afgørelse, og at en midlertidig tilsynssanktion
bortfalder senest 2 år efter at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden
har anlagt retssag, jf. § 11, stk. 1.
I de tilfælde, hvor en afgørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed ikke indbringes for det
foreslåede ankenævn, vil en midlertidig tilsynssanktion fortsat bortfalde senest 2 år efter,
at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag, jf. § 11,
stk. 1.
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 11 a, stk. 3,
foreslås det, at afgørelsen fra Styrelsen for
Patientsikkerhed bortfalder efter reglerne i stk. 1, hvis Ankenævnet for Tilsynsafgørelser
træffer afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet
behandling.
Af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår, at bestemmelsen har
betydning for de tilfælde, hvor Ankenævnet for Tilsynsafgørelse træffer afgørelser om at
hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling, hvorefter styrelsen
vil skulle træffe afgørelse på ny om enten at stadfæste, ændre eller at ophæve sin
oprindelige afgørelse, som er hjemvist.
Det fremgår også, at det forhold, at afgørelsen bortfalder efter reglerne i stk. 1, såfremt
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer afgørelse om at stadfæste eller ændre sin afgørelse,