Sundhedsudvalget 2020-21
L 60
Offentligt
2288209_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-11-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSLBA
Sagsnr.: 1904889
Dok. nr.: 1475412
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 (L 60
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om virksomhedsansvarlige læger og tand-
læger (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Udvalg for
Tilsyn, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer
ved rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til sundheds-
personer, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, di-
spensation fra fristen for indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseop-
tiker m.v.)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 15:
”Finder
ministeren, at det er rimeligt, at der lægges 4 uger oveni den periode på 2 år,
der gælder for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller ind-
skrænkning af virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen vælger ikke at benytte sig
af den nye mulighed for at anke en sådan afgørelse til Ankenævn for Tilsynsafgørelser,
jf. ministerens svar på spm. 10?”
Svar:
Formålet med de samtidigt foreslåede ændringer af autorisationsloven har været at
sikre, at den foreslåede ankeadgang ikke uhensigtsmæssigt forringer Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds muligheder for og tid til at forberede og anlægge retssager med hen-
blik på at gøre den midlertidige tilsynssanktion permanent.
Såfremt en sundhedsperson vælger slet
ikke
at benytte sig af klageadgangen til det
foreslåede nye ankenævn, vil afgørelsen truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed bort-
falde senest 2 år efter, at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden
har anlagt retssag. Det følger af den gældende § 11 a, stk. 1, i autorisationsloven.
Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, foreslås det, at afgørelsen fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed bortfalder efter reglerne i stk. 1, hvis Ankenævnet for Tilsynsafgørelser træf-
fer afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behand-
ling. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerheds nye afgørelse vil bortfalde senest
2 år efter, at styrelsen har truffet denne nye afgørelse, medmindre styrelsen forinden
har anlagt retssag.
Jeg anerkender, at den tilstræbte retstilling i lovforslagets bemærkninger er uklar, og
jeg har derfor taget initiativ til at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget.
Ændringsforslaget skal sikre, at der ikke tillægges yderligere fire uger ved beregningen
af 2-årsfristen for det automatisk bortfald af midlertidige tilsynssanktioner
hverken i
de tilfælde hvor sundhedspersonen slet ikke klager i første omgang (stk. 1), eller de
L 60 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm., om det er rimeligt, at der lægges 4 uger oven i den periode på 2 år, der gælder for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomhedsområde, til sundheds- og ældreministeren
tilfælde hvor Styrelsen for Patientsikkerhed efter hjemvisning af en sag træffer afgø-
relse om at stadfæste eller ændre sin afgørelse (stk. 3) og sundhedspersonen ikke an-
ker denne nye afgørelse på ny.
I førstnævnte tilfælde vil en midlertidig tilsynssanktion således bortfalde senest 2 år
efter, at styrelsen har truffet sin afgørelse, der ikke påklages, mens en tilsynssanktion
i det andet tilfælde vil bortfalde senest 2 år efter Styrelsen for Patientsikkerheds nye
afgørelse, der er truffet efter, at en sag er hjemvist, og som stadfæster eller ændrer
styrelsens oprindelige afgørelse.
I begge tilfælde er det, som efter gældende ret, med forbehold for, at Styrelsen for
Patientsikkerhed ikke forinden har anlagt retssag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2