L 60 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om udviklingen i antallet af henholdsvis reaktive individuelle tilsynssager og antallet af reaktive organisatoriske tilsynssager i årene 2016, 2017, 2018 og 2019, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
L 60
Offentligt

Årsrapport 2018

Styrelsen for Patientsikkerhed

Marts 2019

L 60 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om udviklingen i antallet af henholdsvis reaktive individuelle tilsynssager og antallet af reaktive organisatoriske tilsynssager i årene 2016, 2017, 2018 og 2019, til sundheds- og ældreministeren

Årsrapport 2018

Kolofon

Titel på udgivelsen: Årsrapport 2018

Udgivet af:

Styrelsen for Patientsikkerhed

Islands Brygge 67

2300 København S

Telefon: 72 28 66 00

E-post: [email protected]

Udgivelsesår: 2019

Version: Nr. 1.0.

Versionsdato: Marts 2019

Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da/udgivelser

ISBN-nr.: 978-87-998966-0-8

Side 1 af 53

Årsrapport 2018

Indhold

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

4.1

4.2

Påtegning

Beretning

Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed

Ledelsesberetning

Kerneopgaver og ressourcer

Målrapportering

Forventninger til det kommende år

Regnskab

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balancen

Egenkapitalforklaring

Likviditet og låneramme

Opfølgning på lønsumsloft

Bevillingsregnskabet

Bilag

Noter til resultatopgørelse og balance

Gebyrfinansieret virksomhed

Side 2 af 53

Årsrapport 2018

1 Påtegning

Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Styrelsen for Patientsikkerhed, CVR nr.

3710 5562, er ansvarlig for:

§ 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed,

§ 16.11.23. Erstatninger til andenhånds-eksponerede asbestofre

§ 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

§ 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel

§ 16.33.11. Tilskud til forskning o.l. i alternativ behandling

§ 16.43.03. Sygesikring i øvrigt

§ 16.43.04. International begravelseshjælp

herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med

bevillingskontrollen for 2018.

Påtegning

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller

udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler

og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, den 18. marts 2019

Anne-Marie Vangsted, direktør

Styrelsen for Patientsikkerhed

Aarhus, d. 18. marts 2019

Per Okkels

departementschef

Sundheds- og Ældreministeriet

Side 3 af 53

Årsrapport 2018

2 Beretning

2.1 Præsentation af Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen er

oprettet med virkning fra 8. oktober 2015 som følge af omorganisering på ministerområdet. Styrelsen

for Patientsikkerhed er en fusion mellem § 16.11.22. Patientombuddet og dele af § 16.11.11.

Sundhedsstyrelsen. Fra § 16.11.11. Sundhedsstyrelsen er overført tilsyn, autorisationer samt opgaver

vedrørende blod, organer, væv og celler samt frem til 1. juli 2018 ankenævnet for abort mv.

Styrelsen for Patientklager er oprettet med virkning pr. 1. juli 2018 under Sundheds- og

Ældreministeriet. Fra § 16.11.12 Styrelsen for Patientsikkerhed er overdraget opgaver vedrørende

klage- og erstatningssager samt ankenævnet for abort mv.

Bevillingsmæssigt har oprettelsen af Styrelsen for Patientklager først effekt fra 1. januar 2019, så

regnskabet er konteret for den gamle organisation, og denne årsrapport er udarbejdet i

overensstemmelse med dette. I overensstemmelse hermed benyttes generelt termen Styrelsen for

Patientsikkerhed om begge de nuværende styrelser. En undtagelse herfra er punkt 2.4.

Målrapportering og punkt. 2.5. Forventninger til det kommende år, der er delt op i et afsnit vedrørende

Styrelsen for Patientsikkerhed (omfattende både den gamle og nuværende Styrelsen for

Patientsikkerhed) og et afsnit vedrørende Styrelsen for Patientklager.

2.1.1

Lovgrundlag

Styrelsen for Patientsikkerheds virksomhed er reguleret af Sundhedsloven, Autorisationsloven, Lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, Lov om brancheadministreret

registreringsordning for alternative behandlere, Blodforsyningsloven, Vævsloven, Lov om assisteret

reproduktion, Lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører, Lov om

kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til transplantation, Lov om

markedsføring af sundhedsydelser samt Psykiatriloven.

2.1.2

Styrelsen for Patientsikkerheds mission, vision og strategisk fokus

Det er Styrelsens mission at arbejde for, at det er trygt at være patient.

Styrelsens vision er et sikkert og lærende sundhedsvæsen.

Styrelsen har nedenstående strategiske pejlemærker:

Anvender risikobaseret tilsyn

Sikrer kvalitet og kort procestid i sagsbehandling

Kommunikerer løbende viden med henblik på læring

Sikrer synergi og sammenhængende praksis på tværs af kerneydelser og fysiske lokaliteter

Udvikler de skarpeste sundhedsfaglige, juridiske og administrative kompetencer

Gennemfører aktiv interessenthåndtering herunder kommunikation med offentligheden.

Side 4 af 53

Årsrapport 2018

2.1.3

Styrelsen for Patientsikkerheds kerneopgaver

Styrelsens kerneopgaver er: Patientsikkerhed og kvalitet, Sundhedsvæsen og autorisationer, Læring i

sundhedsvæsenet, International sygesikring, Afslutte klagesager, Afslutte ankesager vedr. erstatning

og abort mv., Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. I det følgende beskrives de

faglige kerneopgaver efter opbygningen i Finansloven.

2.1.3.1

Patientsikkerhed og kvalitet

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den

sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet og bistår ministeren med den centrale forvaltning

af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. Er der

fare for patientsikkerheden, har styrelsen en række muligheder for at gribe ind, herunder ved at

udstede påbud og virksomhedsindskrænkninger til behandlingssteder og sundhedspersoner samt

inddrage en sundhedspersons autorisation.

Der anvendes en række forskellige kilder i forhold til underretning om mulige problemer med

patientsikkerheden fx klagesagsafgørelser med kritik af sundhedspersoner, bekymringshenvendelser

fra patienter, pårørende, hospitaler, kollegaer, misbrugscentre, plejehjem og politi. Andre

underretninger kommer fra styrelsens overvågning af ordination af medicin samt fra ligsyn foretaget af

styrelsens læger samt rapporter fra Sundhedsstyrelsens inspektorordning.

Styrelsen varetager endvidere en række samfundsrelaterede opgaver af forskellig karakter og

omfang, herunder retslægelige ligsyn, opgaver i relation til smitsomme sygdomme, opgaver i relation

til helbredsforhold ved udstedelse af kørekort og rådgivning af sundhedspersoner og kommuner om

bl.a. sundhedsjuridiske og miljømedicinske problemstillinger. Styrelsens rolle i sundhedsberedskabet

omfatter bl.a. en vagtordning.

Desuden har Styrelsen for Patientsikkerhed til opgave at føre tilsyn med kvaliteten og sikkerheden af

blodprodukter og humant væv og celler, der håndteres af landets blodbanker og vævscentre, og som

anvendes til behandling af patienter.

Endeligt varetager Styrelsen for Patientsikkerhed administration og kontrol i medfør af

bestemmelserne i Lov om kvalitets- og sikkerhedskrav ved håndtering af menneskelige organer til

transplantation.

2.1.3.2

Sundhedsvæsen og autorisationer

Styrelsen for Patientsikkerhed tildeler efter ansøgning autorisationer, som giver ansvar, rettigheder og

pligter i udførelsen af den faglige virksomhed og er et bevis for sundhedsfaglig uddannelse.

Autorisationer tildeles både på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse. Herudover kan der

ansøges om selvstændigt virke som kiropraktor, læge eller tandlæge og anerkendelse som

speciallæge eller specialtandlæge.

Endvidere har styrelsen opgaver relateret til assisteret reproduktion, herunder udarbejdelse og

revision af vejledningen om sundhedspersoners og vævscentres virksomhed og forpligtelser i

forbindelse med assisteret reproduktion.

Side 5 af 53

Årsrapport 2018

2.1.3.3

Læring i Sundhedsvæsenet

Styrelsen for Patientsikkerhed bidrager til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl med henblik på at

forebygge gentagelser. Som et led heri har styrelsen ansvaret for den centrale administration af

rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, ligesom læringsaktiviteter er en integreret del af

øvrige dele af styrelsens virksomhed, herunder det risikobaserede tilsyn og individtilsynet samt

området for smitsomme sygdomme, miljøforhold, beredskab og sundhedsjura m.v.

2.1.3.4

International sygesikring

Styrelsen for Patientsikkerhed varetager de statslige opgaver vedrørende international sygesikring

efter EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger, nordisk konvention og bilaterale

sikringsaftaler. Styrelsen vejleder og rådgiver borgere, regioner, kommuner, Udbetaling Danmark med

flere og indhenter refusion til borgerne i enkeltsager. Styrelsen fungerer som forbindelsesorgan for

koordinering af sundhedsydelser under EU-retten mm., og forestår den mellemstatslige afregning af

udgifter til sundhedsydelser efter disse regler. Styrelsen for Patientsikkerhed fungerer som

koordinerende nationalt kontaktpunkt, jf. sundhedslovens regler og EU-direktivet om

grænseoverskridende sundhedsydelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed har etableret et samarbejde med regioner, kommuner,

patientforeninger og faglige organisationer på sundhedsområdet med henblik på vidensdeling og

udveksling af erfaring med anvendelsen af reglerne.

2.1.3.5

Afslutte klagesager

Patienters klager kan afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Styrelsen for Patientsikkerhed

eller Det Psykiatriske Ankenævn.

De klager, der afgøres af disciplinærnævnet, er klager over en behandling, hvor klager har ønsket, at

en eventuel kritik skal rettes mod en konkret sundhedsperson. Styrelsen for Patientsikkerhed

sekretariatsbetjener disciplinærnævnet.

De klager, der afgøres af Styrelsen for Patientsikkerhed, er klager over en behandling, hvor klager har

ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke mod en konkret

sundhedsperson.

Styrelsen for Patientsikkerhed afgør også rettighedsklager, fx klager over frit sygehusvalg og klager

over kommunalbestyrelsers og regionsråds administrative afgørelser efter sundhedsloven. Heller ikke

disse sager nævnsbehandles.

Klager over tvang i psykiatrien skal rettes til det lokale psykiatriske patientklagenævn. Anke over det

lokale nævns afgørelser om især tvangsbehandling skal indbringes for Det Psykiatriske Ankenævn.

Styrelsen for Patientsikkerhed sekretariatsbetjener nævnet.

Side 6 af 53

Årsrapport 2018

2.1.3.6

Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv.

Ankenævnet for Patienterstatning træffer afgørelser i påklagede sager vedrørende erstatning for

behandlingsskader og lægemiddelskader. Det drejer sig om afgørelser hvor Patienterstatningen har

truffet afgørelse som 1. instans.

Abortankenævnet er ankeinstans for afgørelser der træffes i de regionale abort- og

sterilisationssamråd jf. lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og bekendtgørelse om

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Begge nævn er domstolslignende organer, som er helt uafhængige i deres afgørelser. Formanden i

begge nævn skal være en udnævnt dommer.

Ankenævnets sekretariat betjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Sekretariatet bistår begge nævn

med alt praktik, herunder væsentlige opgaver som udarbejdelse af udkast til afgørelser og arbejdet

med verserende retssager ved domstolene.

2.1.3.7

Styrket tilsyn på ældreområdet

Styrelsen for Patientsikkerhed varetager social- og plejefaglige tilsyn, som skal hjælpe kommunerne

med at sikre den fornødne kvalitet i den personlige hjælp, omsorg og pleje til de ældre. Det er et

uvildigt tilsyn, der skal bidrage til læring og udvikling af de social- og plejefaglige indsatser på

ældreområdet efter servicelovens § 83-87, som blandt andet handler om personlig og praktisk hjælp,

rehabiliteringsforløb mv.

2.2 Ledelsesberetning

2.2.1

2.2.1.1

Faglige resultater

Patientsikkerhed og kvalitet

Sundhedsfaglige tilsyn

Organisationstilsyn

2018 var andet år af den treårige indkøringsperiode for det sundhedsfaglige, risikobaserede tilsyn,

som blev indført pr. 1.1.2017. Det var det første år, og der var kun kort tid til udarbejdelse af

målepunkter og tilsynsmetode før opstarten i 2017. Forberedelserne til tilsyn i 2018 indebar derfor

udvikling i forhold til bl.a. inddragelse af over 50 eksterne interessenter i udarbejdelse af

målepunkterne, udvikling af kriterier for udvælgelse af målepunkter, bedre forberedelse af de

tilsynsførende i form af undervisningsdage på behandlingssteder og fortsat udvikling af selve

tilsynsmetoden. Med inddragelse af strategisk følgegruppe blev årets temaer valgt: Medicinering og

Overgange.

I 2018 blev der i alt gennemført 1.395 tilsyn. Heraf blev der gennemført 1.129

udgående tilsyn

i 2018,

hvoraf 950 er blevet gennemført som

planlagte tilsyn og

179 har været

reaktive tilsynsbesøg,

hvoraf

Side 7 af 53

Årsrapport 2018

en del er gennemført som led i opfølgningen på et tidligere planlagt tilsyn. I tillæg hertil blev der

gennemført i alt 266

administrative tilsyn

Der blev gennemført

planlagte

tilsyn på følgende områder: somatiske og psykiatriske sygehuse,

herunder børnepsykiatrien, bosteder, hjemmepleje/hjemmesygepleje/plejehjem/akutfunktioner,

genoptræningsområdet, optikerområdet, speciallæger i psykiatri, tandlæger og tandplejere,

diætistområdet, almen praksis, misbrugscentre og kosmetiske behandlere. Bl.a. kan det nævnes, at

der blev identificeret fortsatte problemer med bosteder og hjemmepleje/hjemmesygepleje.

Det bemærkes desuden, at styrelsen i 2018 udstedte i alt 95 påbud/forbud på baggrund af

gennemførte tilsyn i både 2017 og 2018

2018 startede med en lang række informationsmøder målrettet de typer af behandlingssteder, som

skulle besøges i 2018. Resultaterne fra 2017 blev offentliggjort i form af erfaringsopsamlingsrapporter

for de enkelte typer af behandlingssteder i forsommeren 2018, og på den baggrund blev det bl.a.

besluttet at gennemføre temadage for bosteder. Der er blevet afholdt én temadag i 2018, og der

afholdes yderligere tre temadage i 2019. De tilsynsførende kan berette, at bostederne har lært af

hinanden, og nu tager de sundhedsfaglige opgaver langt mere alvorligt end i 2017. Det er fortsat

medicinering og journalføring, som halter. Også på plejehjem/hjemmepleje/hjemmesygepleje-området

er der sket noget. En del af problemerne har skyldtes overgang til nye IT-systemer, og styrelsen har

kunnet bære erfaringer videre fra et sted til et andet og har også kunne hjælpe ved at bringe

kommuner og IT-leverandør sammen, så der hurtigere kunne laves en handleplan til udbedring af IT-

systemets mangler. Offentlig høring og offentliggørelse af de endelige målepunkter har bevirket, at

mange behandlingssteder har anvendt målepunkterne i deres patientsikkerhedsarbejde, selvom de

ikke har fået tilsyn.

Tilsyn med organisationer baserer sig på sundhedslovens paragraf 213b. Styrelsen har også

forpligtelsen til at føre tilsyn med sundhedspersoner efter autorisationsloven. Styrelsen har igangsat

et arbejde med at få en risikobaseret udvælgelse af konkrete behandlingssteder. En forudsætning for

dette er, at der etableres de nødvendige IT-miljøer og opnås adgang til data, der må bruges i

udvælgelsen. IT-miljøerne er aktuelt ikke endeligt på plads, og det har derfor ikke været muligt at få

udviklet en teknisk model for en risikobaseret udvælgelse af behandlingssteder. Alle planlagte tilsyn

på behandlingssteder udvælges aktuelt som en stikprøve. Stikprøverne bruges til at afdække

normalbilledet inden for de enkelte behandlingsstedstyper og udgør dermed grundlaget for en

risikobaseret udvælgelse af behandlingsstedstyper i forhold til styrelsens fremadrettede tilsyn.

Det sundhedsfaglige, planlagte risikobaserede tilsyn er blevet indført på organisationsområdet, og i

forhold til tidligere er der lagt mange flere kræfter i organisationstilsynet på baggrund af den ændring

af tilsynet, som blev indført pr. 1.1.17. Lovændringen har betydet bedre balance mellem de

organisatoriske tilsyn og individtilsynet, hvilket løbende er i fokus. Hver gang styrelsen får

bekymringshenvendelser, bliver det først vurderet, hvorvidt der overhovedet er grundlag for en

tilsynssag, dernæst hvorvidt en tilsynssag skal rejses som organisationssag eller individsag. Det har

de tilsynsførende altid gjort, men nu er der større fokus på, at behandlingsstedernes ledelser med

Af Årsrapport 2017 for Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår det, at styrelsen i 2017 gennemførte 981 tilsyn, men at

styrelsen ikke på dette tidspunkt havde opgjort antallet af administrative tilsyn i 2017. Det er siden blevet opgjort, at der blev

gennemført i alt 130

administrative tilsyn

i 2017.

Antallet af påbud/forbud er opgjort ud fra afgørelsesdatoen og ikke ud fra hvilket år, tilsynet blev gået. Tallet er endvidere

udtryk for antallet af afgørelser med sanktioner i form af påbud eller forbud – ikke antallet af behandlingssteder, der har fået

påbud. Det skyldes, at enkelte behandlingssteder har fået flere afgørelser om påbud.

Side 8 af 53

Årsrapport 2018

ansvar for arbejdstilrettelæggelsen og ressource- og kompetencetildeling også har et ansvar for brist i

patientsikkerheden.

Styrelsen foretog i 2018 en evaluering af det sundhedsfaglige tilsyn. Det blev undersøgt, hvordan

behandlingsstederne oplever tilsynsbesøgene, hvorvidt tilsynsbesøgene medfører initiativer, der øger

patientsikkerheden, og hvorvidt behandlingssteder, der ikke har haft tilsynsbesøg, kender

målepunkterne, og om de i givet fald har anvendt målepunkterne. Evalueringen viste en høj grad af

tilfredshed med tilsynene (87 % var i høj eller meget høj grad tilfredse med tilsynsbesøgene), at

tilsynene bidrog til initiativer, der kunne forbedre patientsikkerheden (53 % oplevede i høj eller meget

høj grad, at tilsynet har bidraget med input til at forbedre patientsikkerheden; 31 % oplevede i middel

grad, at tilsynet har bidraget med input), samt et udbredt kendskab til målepunkterne hos

behandlingssteder, der ikke havde haft tilsynsbesøg (79 % af sundhedspersonalet på de

behandlingssteder, der ikke blev udvalgt til tilsyn, kendte til målepunkterne)

Individtilsyn

2018 har været det andet hele år, hvor styrelsen har udøvet individtilsyn på de ca. 290.000

autoriserede sundhedspersoner i Danmark efter det nye lovgrundlag, der trådte i kraft den 1. juli

2016. I 2018 blev der oprettet 634

individuelle tilsynssager, og styrelsen har truffet afgørelse om

gennemførsel af i alt 212 sanktioner – i 2017 var disse tal henholdsvis 1.009 tilsynssager og 229

sanktioner, jf. årsrapporten for 2017. Sanktionerne i 2018 fordeler sig på 29 arbejdsforbud (22 i 2017),

63 autorisationsfratagelser (64 i 2017), 23 faglige påbud (27 i 2017), 5 ordinationsindskrænkninger (6

i 2017), 32 skærpede tilsyn (68 i 2017), 36 suspensioner (23 i 2017) samt 24

virksomhedsindskrænkninger (19 i 2017)

Kammeradvokatens undersøgelse af politianmeldelser

Den såkaldte ”Svendborg-sag” skabte i starten af 2018 debat i især lægekredse om Styrelsen for

Patientsikkerheds brug af politianmeldelser. Sundhedsministeren bad derfor Kammeradvokaten om at

foretage en vurdering af styrelsens politianmeldelser i 2017. Kammeradvokaten vurderede, at

samtlige af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser i 2017 afspejlede de gældende regler og

ministerielle udmeldinger om fortolkning af, hvornår en tilsynsmyndighed skal foretage

politianmeldelse.

Forurening af drikkevand med pesticider

Når der i drikkevand påvises mikrobiologiske forureninger, kemiske stoffer eller afvigende lugt og

smag skal den kommunale tilsynsmyndighed vurdere om drikkevandet udgør en sundhedsfare eller

De 634 oprettede individtilsynssager er opgjort efter samme metode, som for 2017, som dækker over, at antallet af oprettede

individudredningssager er klassificeret som enten en egnethedssag eller en faglighedssag. Der er desuden tale om oprettede

individudredningssager på individniveau, forstået på den måde, at der kun medtages ét oprettet tilsyn pr. individ, uagtet hvor

mange sager, det enkelte individ måtte have.

Tallene over antallet af sanktioner er trukket fra styrelsens CRM-system, som er systemet bag Autorisationsregistret. Derfor

indgår der kun sanktioner, som offentliggøres i Autorisationsregistret. Det vil sige, at antal af ”afgørelse med vilkår” og ”påbud

om at medvirke til oplysning af sagen”, er det ikke muligt at trække tal for. Det bemærkes, at der i tallet for ordinations- og

virksomhedsindskrænkninger også kan indgå enkelte frivillige ordinations- og virksomhedsindskrænkninger, da styrelsen pt.

ikke ved dataudtræk fra CRM kan sondre mellem afgørelser om ordinations- og virksomhedsindskrænkninger og frivillige

ordinations- og virksomhedsindskrænkninger.

Side 9 af 53

Årsrapport 2018

om der er nærliggende fare for, at det kan blive sundhedsfarligt. Vurderingen af om vand er

sundhedsfarligt skal ske efter rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I 2018 har der været særlig fokus på pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider i drikkevand,

og der er målt pesticider i mange vandforsyningsboringer og i drikkevand fra vandværker fordelt over

hele landet. Styrelsen har rådgivet kommunerne om anvendelsen af drikkevand, herunder om,

hvorvidt der kan meddeles dispensation til overskridelser af kvalitetskravene til drikkevand i en kortere

eller længere periode indtil rent drikkevand er skaffet.

Styrelsen er medlem af Vandpanelet og har i 2018 deltaget i en arbejdsgruppe under Vandpanelet,

der har haft til formål at formulere og afrapportere anbefalinger for udvælgelse af pesticider og

nedbrydningsprodukter til statens grundvandsovervågning og til vandværkernes kontrol af pesticider i

drikkevand. Arbejdsgruppens rapport er blevet forelagt miljø- og fødevareministeren, og denne har

indgået i tillægsaftale til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2020.

Vandpanelet består af repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Styrelsen

for Patientsikkerhed, DANVA, Danske Vandværker, GEUS og Miljøstyrelsen.

2.2.1.2

Sundhedsvæsen og autorisationer

Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte i 2018 9.098 autorisationer til sundhedspersoner inden for de

autoriserede faggrupper. Heraf blev 408 svarende til ca. 4% udstedt til sundhedspersoner med en

udenlandsk uddannelse. Der blev udstedt 1.631 tilladelser til selvstændigt virke til læger, tandlæger

og kiropraktorer. Endvidere udstedte styrelsen 984 speciallægeanerkendelser og 11

specialtandlægeanerkendelser.

2.2.1.3

Læring i sundhedsvæsenet

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2018 arbejdet med læring i forbindelse med en række konkrete

projekter og generelt som et integreret element i styrelsens virksomhed, herunder det

sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet.

Epikriser

Epikriser har været et fokusområde siden 2016 for Styrelsen for Patientsikkerhed og i 2018

udmøntede den langsigtede strategiske indsats på området sig i en væsentligt opdateret vejledning,

som sætter rammen for bedre overblik og mere patientsikker overlevering mellem sygehus og

patientens egen læge. De nye krav i vejledningen har desuden medført, at en ændret MedCom-

standard er under implementering i regionerne. Den nye vejledning og den nye standard betyder, at:

Sygehuslægen skal markere hvilke epikriser, det anbefales, at der følges op på hos egen

læge.

Sygehuslægen skal udfylde et fritekstfelt med kort beskrivelse af, hvilken opfølgning, der

anbefales hos egen læge.

Egen læge modtager epikrisen i sin indbakke. Epikrisen er markeret, så det er tydeligt og

dermed mere overskueligt hvilke patienter, der anbefales opfølgning for. Den enkelte epikrise

vil også blive mere overskuelig, da anbefalingsfeltet vil fremgå allerøverst.

Side 10 af 53

Årsrapport 2018

Epikriser, der ikke er markeret til opfølgning, skal egen læge orientere sig i, når der er

anledning til det, og senest ved første kontakt med patienten efter modtagelse af epikrisen.

Den nye vejledning får virkning fra 1. juli 2019

Medicin uden skade

I Danmark har sundhedspersoner pligt til at rapportere, når der sker utilsigtede hændelser. Hvert år

rapporteres næsten 200.000 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Trods mange års

indsats for øget sikkerhed ved medicinering er medicineringsfejl stadig blandt de hyppigst

rapporterede utilsigtede hændelser, både på sygehuse og i kommuner.

I 2017 var medicinering baggrunden for 10.830 af samtlige hændelser rapporteret fra sygehusene (25

%) og 72.600 af samtlige hændelser rapporteret fra kommunerne (65 %). Det fremgår af årsrapporten

for Dansk Patientsikkerhedsdatabase 2017. En indsats for at reducere fejl og skader som følge af

medicinering har derfor stort potentiale.

I marts 2018 lancerede Danmark det nationale patientsikkerhedsprogram Medicin uden skade som en

del af WHO’s 3. globale indsats Medication Without Harm. Målet er en reduktion i antallet af alvorlige,

forebyggelige medicineringsrelaterede skader på 50 % over de næste 5 år på globalt plan. Det skal

ske ved hjælp af indsatser rettet mod tre WHO-definerede fokusområder: polyfarmaci,

højrisikosituationer og patientovergange.

Erfaringsopsamlinger

Styrelsen udgav i første halvår af 2018 erfaringsopsamlinger fra det risikobaserede tilsyn i 2017 på

følgende områder: kommunale akutfunktioner, almen praksis, bosteder, fodterapeutområdet,

fysioterapeutområdet, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, plejecentre, somatiske sygehuse,

psykiatriske sygehuse samt tandlægeklinikker,

Af erfaringsopsamleringerne fremgår det, at der som led i tilsynene blev identificeret et antal

opmærksomhedspunkter, som kan danne grundlag for opfølgende indsatser og læringstiltag. Flere

problemstillinger går igen inden for forskellige behandlingsstedstyper. Det gælder for eksempel

medicinhåndtering, som var et af de temaer, tilsynet fokuserede på i 2017, og som var et af de

punkter, der hyppigst gav anledning til anmærkninger ved tilsyn i blandt andet plejesektoren og på

bosteder.

Erfaringerne fra 2017 peger endvidere på, at tilsynet kan give anledning til læringsindsatser på flere

niveauer. Det gælder indsatser, som styrelsen selv iværksætter, men det gælder i meget høj grad

også lokale indsatser, der affødes af tilsynet, og som både kan løfte patientsikkerheden på de

behandlingssteder, der har haft tilsyn, og på tværs af behandlingssteder gennem videndeling og

erfaringsudveksling.

2.2.1.4

International sygesikring

Borgerne sender ansøgninger om refusion af udgifter til behandling i udlandet til Styrelsen for

Patientsikkerhed. Antallet af ansøgninger lå i 2016 på knap ca. 4.000. Det steg i 2017 til knap 4.500

ansøgninger og er i 2018 på tilsvarende niveau med ca. 4.500 ansøgninger. I 2018 har der været

Side 11 af 53

Årsrapport 2018

afholdt to informationsmøder for regionerne om reglerne på området og mulighederne for at få

refusion fra EU-/EØS-landene og Schweiz for sundhedsydelser, som disse landes borgere har

modtaget her i landet.

2.2.1.5

Afslutte klagesager

Regeringen besluttede i oktober 2015 som en del af regeringens udflytningsplaner, at 100

arbejdspladser, fortrinsvis til klagesagsbehandling, i Styrelsen for Patientsikkerhed skulle flyttes til

Aarhus frem mod 2018. I slutningen af 2017 har styrelsen tilpasset bemandingen i Aarhus, så der ved

udgangen af 2017 var etableret 80 arbejdspladser. I forbindelse med opbygning af kontoret i Aarhus

havde en stor del af styrelsens erfarne medarbejdere været afsat til oplæring mv. I januar 2018 blev

det offentliggjort, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som en del af Bedre Balance II, skulle deles i to og

dermed, at der skulle etableres en selvstændig styrelse i Aarhus, Styrelsen for Patientklager. Flere

opgaveområder skulle derfor flyttes fra København til Aarhus, og planlægningen blev påbegyndt

primo 2018.

Den nye styrelse blev etableret formelt den 1. juli 2018. Forud lå et stort planlægningsarbejde med

deling af de to styrelser, samt afklaring af de mange medarbejderes ønsker i forhold til udflytningen.

På behandlingsklageområdet blev der i 2018 afsluttet 5.882 sager. Der blev i samme periode

modtaget 7.397 sager – en stigning på 8 pct. i forhold til 2017, hvor der blev modtaget 6.848

klagesager. Der er ca. 6.476 verserende sager ved udgangen af 2018. I 2018 har styrelsen derudover

fokuseret på at nedbringe antallet af ældre sager. Ved årets start var der 864 verserende sager fra

2016. Ved udgangen af 2018 havde styrelsen 51 verserende sager fra 2016.

Ved udgangen af 2018 var gennemsnitssagsbehandlingen på 12,8 måneder, hvilket var knap 4

måneder over målet på 9 måneder. Det må forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i

2019 vil bliver længere, hvilket skyldes, at der pt. afgøres færre sager end der modtages.

For 2018 bliver opkrævet en takst på 14.101 kr. pr. klagesag, svarende til den aftalte maksimale takst

på 15.402 kr. fratrukket korrektion på 1.301 kr. pr. klagesag, svarende til korrektionen på 6,8 mio. kr.

vedr. oplæringsomkostninger i 2016-2017. Omkostninger forbundet med udflytning af statslige

arbejdspladser indregnes ikke i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne

ville enhedsomkostningen pr. klagesag udgøre 25.704 kr. (ekskl. korrektion på 1.301 kr. pr. klagesag)

– en overskridelse på 10.302 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst.

2.2.1.6

Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort mv.

I forbindelse med regeringens initiativ med Danmark i Bedre Balance II, blev det besluttet at udflytte

det kontor der sekretariatsbetjener Ankenævnet for Patienterstatning og Abortankenævnet fra

København til Aarhus. Kontoret er placeret i en ny styrelse, Styrelsen for Patientklager. Udflytningen

skete løbende i 2018.

I forbindelse med udflytningen har der været en meget stor udskiftning af personalet. Det har derfor

været nødvendigt at bruge en meget væsentlig del af kapaciteten på at oplære mange nye

medarbejdere, hvilket har medført en sagsophobning i 2018. Der har desuden i perioden været fokus

på at få afgjort gamle sager.

Side 12 af 53

Årsrapport 2018

På erstatningsområdet blev der i 2018 afsluttet 2.432 sager. Der blev i samme periode modtaget

3.131 sager. Der er ca. 1.700 verserende sager på nuværende tidspunkt, herunder alene 2 sager fra

2016, samt 52 fra 2017. Alle øvrige sager er modtaget i 2018.

Af det samlede antal afsluttede sager vedrørte 2.244 behandlingsskader, 185 vedrørte

lægemiddelskader og 3 sager vedrørte andre områder.

Kontoret behandler desuden sager vedrørende godtgørelse til indirekte asbestofre som 1. instans.

Der er i 2018 afgjort 14 sager og modtaget 13 sager.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 5,4 måneder i 2018 mod 5,2 måneder i 2017, hvorfor

målsætningen om en sagsbehandlingstid på 6 mdr. blev nået trods udflytningen.

Det må forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2019 vil bliver længere, hvilket skyldes,

at der pt. afgøres færre sager end der modtages.

For 2018 bliver opkrævet en takst på 18.580 kr. pr. erstatningsankesag, svarende til den aftalte

maksimale takst, da omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser ikke indregnes

i den opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr.

erstatningsankesag udgøre 23.131 kr. – en overskridelse på 4.551 kr. i forhold til den aftalte

maksimale takst.

2.2.1.7

Styrket tilsyn på ældreområdet

Pr. 1. juli 2018 fik styrelsen til opgave at føre tilsyn med, om den hjælp, der ydes til ældre efter

servicelovens §§ 83-87, har en fornøden kvalitet. Der er tale om et organisatorisk tilsyn, som føres

hos plejehjem, plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, andre tilsvarende boligenheder -

herunder midlertidige pladser - og leverandører, som leverer hjælp efter servicelovens § 83.

Tilsynet er en fireårig forsøgsordning, der udspringer af satspuljeaftalen for 2018-2021, og der er

oprettet en strategisk følgegruppe med relevante aktører, der løbende skal rådgive styrelsen i

forsøgsperioden.

Tilsynet bliver foretaget ud fra 6 overordnede temaer: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en

værdig død, trivsel og relationer, målgruppe og metoder,

organisation,

ledelse og kompetencer,

procedure

og dokumentation samt aktiviteter og rehabilitering

Styrelsen har i 2018 gennemført 106 tilsynsbesøg. Heraf var 95 udtaget ved stikprøve, 3 var reaktive

på baggrund af bekymringshenvendelser og 8 er foregået på skriftligt grundlag med indhentning af

redegørelse fra plejeenheden.”

2.2.1.8 Vurdering af de faglige resultater

På baggrund af ovenstående gennemgang af de faglige resultater samt målopfyldelsen på 86% for

Styrelsen for Patientsikkerhed og 81,25% for Styrelsen for Patientklager vurderes de faglige resultater

at være tilfredsstillende.

Side 13 af 53

Årsrapport 2018

2.2.2

Økonomiske resultater

Tabel 1. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Hovedtal

(mio. kr.)

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter

-heraf bevilling

-heraf takstindtægter

-heraf gebyrer

-heraf øvrige indtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinære drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver i alt, note B

Omsætningsaktiver, note B

Egenkapital, note B

Langfristet gæld, note B

Kortfristet gæld, note B

2017

-372,5

-127,0

-146,6

-80,3

-18,6

362,8

-9,7

-9,3

1,0

88,1

19,9

0,6

65,6

2018 FL2019 (STPS)

-378,2

-165,5

-119,3

-82,5

-10,9

415,6

37,4

31,8

33,0

1,1

179,5

-13,7

0,8

81,3

-200,4

-116,2

0,0

-65,8

-18,4

200,4

0,0

FL2019 (STPK)

-173,5

-28,4

-145,1

0,0

173,5

0,0

16,4

194,0

626.804

9,6

5,9

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.), note B

30,0

21,1

Bevillingsandel (pct.)

34,1

43,8

58,0

Negativ udsvingsrate

2,5

-3,4

Akk. overskudsgrad, note B

11%

-12%

Personaleoplysninger

Antal årsværk

413,8

448,7

272,0

Årsværkspris (kr.), note A

611.644

619.156

534.926

Antal sygefraværsdage pr. ansat (inkl. langtidssyge)

9,8

9,3

9,6

Antal sygefraværsdage pr. ansat (ekskl. langtidssyge)

5,9

5,8

5,9

Kilde: Statens Koncern System (SKS), Statens Budgetsystem (SB) og FL 2019

Note A: Årsværksprisen er inkl. sagkyndige konsulenter og nævnsmedlemmer.

Note B: Balancen - herunder egenkapitalen - er ikke fordelt på STPS og STPK endnu. Herved kan udnyttelsesgraden af

lånerammen, det akkumulerede overskud og den negative udsvingsrate heller ikke opgøres for 2019.

Det fremgår af tabel 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2018 med et underskud på 33,0

mio. kr., som er sammensat af 32,1 mio. kr. i samlet underskud på bevillingsområdet og 0,9 mio. kr. i

samlet underskud på gebyrområdet. Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder

disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr.

overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen) på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. Det skal i denne

forbindelse bemærkes, at styrelsen på forslag til tillægsbevillingslov for 2018 fik overført 35,8 mio. kr.

fra § 16.35.01. Statens Serum Institut (SSI) netop med henblik på overholdelse af

disponeringsreglerne. Tilførslen af de 35,8 mio. kr. viste sig ikke at være tilstrækkelig grundet

regnskabsmæssige forhold, der blev kendt på så sent et tidspunkt, at det beklageligvis ikke var muligt

at foretage yderligere bevillingstilførsler fra § 16.35.01. Statens Serum Institut, hvor der fortsat

resterede ca. 17 mio. kr. i overført overskud efter den oven for anførte bevillingsoverførsel.

Underskuddet på 32,1 mio. kr. på

bevillingsområdet

kan hovedsagligt tilskrives:

Vedr. underkonto 10 (37,8 mio. kr. i merforbrug):

Side 14 af 53

Årsrapport 2018

18,0 mio. kr. i merforbrug i forhold til bevillingen på 48,5 mio. kr. vedr. Bedre Balance II.

Udflytningsomkostningerne på i alt 66,5 mio. kr. er relateret til

7,2 mio. kr. vedr. medarbejderrelaterede omkostninger

15,5 mio. kr. vedr. istandsættelser, it og konsulenter

1,6 mio. kr. vedr. generel administration

33,7 mio. kr. vedr. produktivitetstab på klagesager

8,5 mio. kr. vedr. produktivitetstab på erstatningssager

6,8 mio. kr. vedr. korrektion af oplæringsomkostninger i klagesagsbehandlingen i 2016

og 2017 i forbindelse med Bedre Balance I (første udflytningsrunde) til Aarhus jf.

årsrapporten for 2017.

2,8 mio. kr. vedr. afvikling af resterende 151 pukkelsager (sager fra før 2016).

Bevillingen hertil blev givet i 2016 og 2017.

10,2 mio. kr. i merforbrug i tilsynsenhederne, som primært kan henføres til

4,8 mio. kr. vedr. individtilsyn. Merforbruget vurderes at være en uforudset

konsekvens af implementeringen af det risikobaserede sundhedsfaglige

tilsyn.

3,6 mio. kr. vedr. ligsyn, der skyldes ekstra driftsomkostninger anvendt på

specielt ligsynskonsulenter. Merforbruget skal set i lyset af en stigning på

mere end 60 pct. i antal afsluttede ligsyn i perioden 2016-2018, som følge af,

at regelefterlevelsen ikke tidligere har været fuldstændig.

1,2 mio. kr. kan henføres til en stigning i ressourceforbruget til opgaver vedr.

blod, doping, organer og assisteret reproduktion.

-0,5 mio.kr. vedr. korrektion af fejl vedr. administration i forbindelse med indhentelse af

refusion af offentlige sundhedsudgifter m.v. fra delregnskab 130 (gebyr) til delregnskab

100 (bevilling) jf. årsrapport 2017.

Vedr. underkonto 35: -0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende demenshandlingsplanen, hvor

der i finansloven for 2018 var afsat 1,4 mio. kr.

Vedr. underkonto 40: -4,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende styrket tilsyn på ældreområdet,

hvor den samlede bevilling var 13,9 mio. kr. i 2018.

Vedr. underkonto 50: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende alternativ (uk. 50), hvor der i

finansloven for 2018 blev afsat 1,0 mio. kr. De resterende midler forventes udmøntet i 2019.

Underskuddet på 0,9 mio. kr. på

gebyrområdet

kan hovedsagligt relateres til:

Et samlet

underskud

på 2,6 mio. kr. på gebyrområdet for autorisationer, der primært skyldes

en øget indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden i relation til tredjelandsansøgere.

Et samlet

underskud

på 1,1 mio. kr. på gebyrområdet vedr. kosmetiske behandlere (KOS),

idet aktiviteterne indtil nu har vist sig mere ressourcekrævende end forventet, hvilket i 2018

bl.a. skyldes forsinket ibrugtagning af CRM-systemet.

Et samlet

underskud

på 0,3 mio. kr. på gebyrområdet vedr. væv og celler, der er afspejler en

grundlæggende ubalance mellem indtægter og omkostninger på området.

Et samlet

overskud

på 4,3 mio. kr. på gebyrområdet vedrørende det risikobaserede tilsyn, der

primært skyldes ekstraindtægter som følge af, at der ultimo 2018 er flere registrerede

behandlingssteder i forhold til det forudsatte og i forhold til ultimo 2017.

Alt i alt vurderes det økonomiske resultat ikke at være tilfredsstillende, men skal bl.a. ses i lyset af den

usikkerhed, der har været knyttet til de økonomiske konsekvenser af Bedre Balance II.

Side 15 af 53

Årsrapport 2018

2.2.3. Hovedkonti

Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti, som hører under Styrelsen for Patientsikkerhed:

16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed (driftsbevilling)

16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre (reservationsbevilling)

16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader (lovbunden)

16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel (reservationsbevilling)

16.43.03. Sygesikring i øvrigt (lovbunden)

16.43.04. International begravelseshjælp (lovbunden)

Nedenstående tabel 2 opsummerer for disse hovedkonti bevægelserne i regnskabsåret 2018 i forhold

til Finansloven for 2018 og Tillægsbevillingsloven for 2018.

Tabel 2. Virksomhedens hovedkonti

Drift

Overført

overskud

FL+TB Regnskab

ultimo

350,9 49,3

400,2

418,9

-19,4

-234,7

0,0

-234,7

-220,5

Bevilling

16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed

Administrerede ordninger

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Bevilling

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

FL+TB

469,6

0,0

469,6

-37,9

0,0

-37,9

0,9

0,0

0,9

0,0

65,0

0,0

65,0

0,0

2,5

0,0

2,5

0,0

401,1

0,0

401,1

-37,9

0,0

-37,9

0,1

0,0

0,1

0,0

I alt

16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede

asbestofre

16.11.26. Erstatninger vedrørende

lægemiddelskader

16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands

sundhedspersonel

16.43.03. Sygesikring i øvrigt

16.43.04. International begravelseshjælp

Afvigelse i tal skyldes afrunding

Overført

overskud

Regnskab

ultimo

443,4

6,4

-49,5

2,3

6,4

0,0

34,6

0,0

3,3

0,0

403,1

0,0

-49,5

0,1

0,0

§ 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed

Hovedkontoen omfatter udgifter til driften af Styrelsen for Patientsikkerhed, såsom aflønning af

medarbejdere, udgifter til drift af kontorarbejdspladser, husleje samt drift af de nævn, som Styrelsen

for Patientsikkerhed sekretariatsbetjener.

Det fremgår af tabel 11, at der er et nettobrug under ”FL+TB” på 165,5 mio. kr. svarende til

nettobevillingen, inkl. TB. Dette nettoforbrug er sammensat af samlede udgifter på 400,2 mio. kr. og

indtægter på -234,7 mio. kr. Regnskabet viser derimod et nettoforbrug på 198,4 mio. kr. og er

Side 16 af 53

Årsrapport 2018

sammensat af udgifter på 418,9 mio. kr. og indtægter på -220,5 mio. kr. Forskellen i nettoforbruget

mellem ”FL+TB” og regnskabet dækker over et underskud på 33,0 mio. kr., der er sammensat af et

merforbrug på bevillingsområdet på i alt 32,1 mio. kr. og et underskud på gebyrområdet på 0,9 mio.

kr. jf. bemærkningerne under pkt. 2.2.2. Økonomiske resultater ovenfor.

§ 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre

Hovedkontoen vedrører godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre inkl. de udgifter, der er

forbundet med administration af ordningen. Der er i 2016 afsat 10 mio. kr. til udbetaling fra 2016 til

2025, begge år inklusiv, til godtgørelse til ægtefæller med lungehindekræft (underkonto 10).

Ordningen er nu udvidet til at gælde børn og søskende samt kræft i bug- eller testikelhinde, og ikke

kun kræft i lungehinderne. Der er derfor på tillægsbevillingsloven 2017 tildelt yderligere 0,9 mio. kr. til

ordningen, og på ændringsforslag 2018 afsat 0,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2025 (underkonto 20).

Ordningen fordeler sig således på to underkonti.

UK 10.

I 2018 var der 5 udbetalinger på 0,9 mio. kr. samt overførsel af administrationsgebyr på 5.000

kr. pr. sag. Primo 2018 var der 7,2 mio. kr. i videreførte midler. Med et samlet forbrug på 0,9

mio. kr. giver det et samlet et beløb til videreførsel ultimo 2018 på 6,3 mio. kr.

UK 20.

På den udvidede ordning vedrørende børn og søskende har der været 8 udbetalinger på i alt

1,3 mio. kr. samt overførsel af administrationsgebyr på 5.000 pr. sag svarende til et forbrug på

i alt 1,4 mio. kr. Dette er 0,5 mio. kr. over den årlige pulje på 0,9. mio. kr., men finansieres af

videreførsel fra 2017 på 0,6 mio. kr. Videreførselsbeløbet ultimo 2018 kan derfor opgøres til

0,1 mio. kr. til 2019.

Det samlede videreførselsbeløb ultimo 2018 er således 6,4 mio. kr. – 6,3 mio. kr. fra uk. 10 og 0,1

mio. kr. fra uk. 20.

§ 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelskadeerstatninger, og i 2018 er kontoen forhøjet

med 12,5 mio. kr. I 2018 var der udgifter for 34,6 mio. kr. hvilket er 30,4 mio. kr. lavere end forventet

på Finansloven. Der er ingen indtægter på kontoen. De færre udgifter skyldes, at der er modtaget

væsentligt færre erstatninger til udbetaling end tidligere forventet. Der er således i 2018 udbetalt 278

færre erstatninger end 2017.

Fra 1. juli 2018 er der blevet fratrukket et lovpligtigt egetbidrag fra erstatningerne. Egetbidraget er

fastsat i klage- og erstatningsloven med 7.460 kr. for skader forårsaget i 2018 og 7.300 kr. for skader

forårsaget i 2017 og tidligere. Egetbidraget beløber sig til 0,9 mio. kr. i regnskabet for 2018.

§ 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersonel

Kontoen omfatter Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til køb af tjenesteydelser fra relevante

sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner til vurdering af eksamensbeviser for læger, tandlæger og

andet sundhedspersonel uddannet i udlandet samt til afholdelse af fagprøver for de nævnte

sundhedspersoner. I 2018 var der udgifter på 3,3 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. højere end

Side 17 af 53

Årsrapport 2018

bevillingen. Merudgiften skyldes nedbringelse af sagsbehandlingstid, pukler på tredjelandsområdet,

samt en stigning i antallet af indkommende sager.

§ 16.33.11 Tilskud til forsikring o.l. i alternativ behandling

På finansloven for 2018 blev puljen i et enkelt år forhøjet med 4,0 mio. kr. målrettet

forskningsprojekter inden for alternativ behandling. Der er ikke tildelt nogen midler til

forskningsprojekter i 2018 fra puljen, og der videreføres derfor 4,0 mio. kr. til 2019.

§ 16.43.03. Sygesikring i øvrigt

UK 10.

Der er i 2018 afholdt bruttoudgifter på 402,0 mio. kr., hvilket er 4,4 mio. kr. højere end

bevillingen. Merforbruget skyldes, at der er modtaget væsentlig højere regningskrav fra

Tyskland og Grækenland samt flere indberetninger fra regionerne. Modsat har der været

færre udgifter vedrørende Frankrig og Spanien end tidligere.

Indtægter

på kontoren lyder på 49,5 mio. kr., for ca. 13.000 regninger hvilket er 11,6 mio. kr.

højere end budgetteret på finansloven. I 2018 opkrævede Styrelsen udlandet for 52,9 mio. kr.

og afskrev fordringer for 3,4 mio. kr. Årsagen til flere opkrævninger er, at regionerne og

kommunerne har indrapporteret flere regninger for udgifter til EU-borgere, som har modtaget

sygehjælp eller plejeydelser i Danmark end forudsat. 4 nye kommuner har indrapporteret for

plejeydelser i 2018.

UK. 20.

Der blev i 2018 udbetalt 1,1 mio. kr. vedrørende arbejdsskader, hvilket er 2,4 mio. kr. lavere

end bevillingen. Styrelsen har modtaget færre regninger fra AES – Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring end forventet.

Side 18 af 53

Årsrapport 2018

§ 16.43.04. International begravelseshjælp

Kontoen vedrører administration af Udbetaling Danmarks aktiviteter i forbindelse med

begravelseshjælp. I 2018 var der udgifter på kontoen på 0,1 mio. kr. svarende til bevillingen.

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

O pgave og finansiering (beløb i mio. kr.)

O pgave

1: Patientsikkerhed og kvalitet

2: Sundhedsvæsen og Autorisationer

3: Læring i sundhedsvæsenet

4: International sygesikring

5: Afslutte klagesager

Bevilling

Øvrige indtæg- O mkostnin Andel af årets

(FL+TB), note 1

ter

ger

overskud

-55,6

-0,2

-6,7

-7,7

-39,0

-12,2

-13,9

-30,2

-165,5

-74,6

-8,7

-0,1

-1,0

-70,0

-49,3

0,0

-16,7

-220,5

119,9

9,0

8,2

8,7

86,2

53,6

6,8

126,5

418,9

-10,3

0,2

1,4

-0,1

-22,9

-8,0

-7,1

79,7

33,0

O pgave 6: Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort m.v.

O pgave 7: Styrket tilsyn på ældreområdet

O pgave 9: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm.

I alt

Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Note : De i dtægtsførte evilli g er tek isk fordelt ift. ettoo kost i ger e på evilli gso rådet. Dog er der lagt de faktiske ke dte

evilli g for de opgaver, hvor de direkte ka he føres. Det drejer sig o opgave , opgave og opgave .

Note : Efter reg ska ets luk i g er det ko stateret, at der er fejlko teret ,

io. kr. vedr. opgave - styrket tilsy på ældreo rådet

u der opgave - patie tsikkerhed og kvalitet. De e fejl er korrigeret i ta el .

Opgave 1: Patientsikkerhed og kvalitet

De samlede omkostninger til opgaven udgør 119,9 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger

(organisationsoverhead) – efter korrektion for en fejkontering på 5,1 mio. kr., som retteligt skulle have

været konteret under opgave 7 – styrket tilsyn på ældreområdet. Det er tilsynsopgaven, der er langt

den største. Heraf er det det risikobaserede tilsyn (gebyrfinansieret) og individtilsynet

(bevillingsfinansieret), der med omkostninger på hhv. 47,4 mio. kr. og 29,3 mio. kr., ekskl. generelle

fællesomkostninger, har fyldt mest som enkeltstående aktiviteter. Herefter kommer aktiviteterne

vedrørende ligsyn og kørekort, der ligeledes er bevillingsfinansierede, med omkostninger på

henholdsvis 9,8 mio. kr. og 6,1 mio. kr., ekskl. generelle fællesomkostninger. Indtægterne stammer

langt overvejende fra gebyrindtægterne på de risikobaserede organisationstilsyn.

Opgave 2: Sundhedsvæsen og autorisationer

De samlede omkostninger til opgaven er 9,0 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger. Opgaven er

dels bevillingsfinansieret og dels gebyrfinansieret. Den bevillingsfinansierede del udgøres af bl.a.

inspektioner af blodbanker og tappesteder, registrering af bivirkning og hændelser og formidling af

informationer, besvarelse af henvendelse fra politi, told, m.fl. om doping samt vurdering af stoffer i

den forbindelse, udarbejdelse af den årlige blodrapport, arbejdet forbundet med

autorisationsområdets internationale forpligtelser samt anerkendelse af personer uden autorisation.

Gebyrdelen består af autorisation af sundhedspersoner samt inspektioner af vævscenter og sites.

Indtægterne stammer fra gebyrindtægterne for autorisation af sundhedspersoner og inspektion af

vævscentre.

Side 19 af 53

Årsrapport 2018

Opgave 3: Læring i Sundhedsvæsenet

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 8,2 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger.

Opgaven, der er både bevillingsfinansieret og gebyrfinansieret, omfatter læringsaktiviteter i Styrelsen

for Patientsikkerhed, herunder drift af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) samt øvrige

selvstændige læringsaktiviteter. Hertil kommer omkostninger på ca. 6,1 mio. kr., ekskl. generelle

fællesomkostninger, til de læringsaktiviteter, der udøves og registreres i relation til ”Opgave 1:

Patientsikkerhed og kvalitet”.

Opgave 4: International Sygesikring

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 8,7 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger.

Opgaven er langt overvejende bevillingsfinansieret. Dog er der -1,0 mio. kr. i indtægter fra regioner og

kommuner, der skal betale et administrationsgebyr pr. indberettet og frigivet krav.

Opgave 5: Afslutte klagesager

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 86,2 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger.

Opgaven er primært finansieret via takstbetalinger fra regioner og kommuner, men er også for en

mindre dels vedkommende bevillingsfinansieret. Den bevillingsfinansierede del dækker de

statsfinansierede klagesager og i 2018 afslutningen af de resterende 151 pukkelsager (sager før

2016).

Opgave 6: Afslutte ankesager vedr. erstatning og abort m.v.

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 53,6 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger.

Opgaven er – ligesom klagesagsbehandlingen – primært finansieret via takstbetalinger fra regioner

og kommuner, men er også for en mindre dels vedkommende bevillingsfinansieret. Den

bevillingsfinansierede del dækker de statsfinansierede erstatningsankesager samt Abortankenævnet.

Opgave 7: Styrket tilsyn på ældreområdet

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 6,8 mio. kr. ekskl. generelle fællesomkostninger

korrigeret for 5,1 mio. kr., fejlagtigt er konteret under opgave 1 - Patientsikkerhed og kvalitet Opgaven

er finansieret af en særskilt satspuljebevilling, der løber i perioden 2018-2021.

Opgave 9: Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration

Inden for opgaven udgør de samlede omkostninger 126,5 mio. kr. Opgaven består i langt overvejende

grad af supportfunktioner, der fordeles ud over de faglige opgaver som overhead.

2.4 Målrapportering

2.4.1

Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse

Nedenstående opgørelse over årets målopfyldelse er udarbejdet på baggrund af udkast til

resultatkontrakt 2018 for henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager.

Side 20 af 53

Årsrapport 2018

Der opgøres separat målopfyldelse for de to styrelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Resultatkontrakten for Styrelsen for Patientsikkerhed er jf. udkast 23. nov. 2018 opdelt i hhv. en

STPS-del og en STPK-del. STPK-delen af STPS-resultatkontrakt vedrører klage- og

erstatningssager, som blev udflyttet til Styrelsen for Patientklager 1. juli 2018, men som i første halvår

af 2018 var en del af Styrelsen for Patientsikkerhed. I opgørelsen af den samlede målopfyldelse af

resultatkontrakten for Styrelsen for Patientsikkerhed vægter STPK-delen 25 procent og STPS-delen

vægter 75 procent. For hver del er der fordelt en 100 procent-vægtning.

Tabel 4 (STPS-del): Årets resultatopfyldelse

Mål

Succeskriterium

Opnåede

resultater

Vægt-

ning

Risikotemaerne har

været medicinering og

overgange. Typerne af

behandlingssteder har

været: almen praksis,

bosteder,

hjemmesygepleje /

hjemmepleje,

akutfunktioner/plejece

ntre, genoptræning,

sygehuse, tandlæger,

tandplejere,

speciallæger i

psykiatri, optikere,

diætister,

misbrugsbehandling,

KOS.

(100% opfyldt)

100%: Styrelsen gennemfører i 2018

tilsyn med 1.200 behandlingssteder eller

mere

50%: Styrelsen gennemfører i 2018

tilsyn med 1.000 behandlingssteder eller

mere.

0%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn

med færre end 1.000 behandlingssteder.

100%: Styrelsen har senest 1. juli 2018

udgivet erfaringsopsamlinger for alle

områder

50%: Styrelsen har senest 1.september

2018 udgivet erfaringsopsamlinger for

alle områder

0%: Styrelsen har i 2018 ikke udgivet

erfaringsopsamlinger for alle områder.

Vægtet

resultat

26,5

Tilsyn

Resultatkrav 1A: Styrelsen

gennemfører i 2018 tilsyn inden

for 2 risikotemaer og 6 typer af

behandlingssteder.

100%; Styrelsen gennemfører i 2018

tilsyn inden for 2 risikotemaer og 6 typer

af behandlingssteder.

50%: Styrelsen gennemfører i 2018

tilsyn inden for 2 risikotemaer og 5 typer

af behandlingssteder.

0%: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn

inden for færre end 2 risikotemaer og 5

typer af behandlingssteder

Resultatkrav 1B – del 1: Antal

gennemførte risikobaserede tilsyn

1.395

Resultatkrav 1B- del 2:

Erfaringsopsamlinger

Styrelsen udgav inden

1. juli 2018

erfaringsopsamlinger

for alle områder

(100% opfyldt)

Side 21 af 53

Årsrapport 2018

Stikprøvemetode er

teknisk udviklet og har

været benyttet i

forbindelse med

udvælgelse af

behandlingssteder til

2019.

Der er lavet en

pilotversion af

dashboard som de

tilsynsførende er

præsenteret for og har

kommenteret. Dog er

datagrundlaget endnu

ikke på plads i

styrelsens

analysemiljø hos SDS,

så dashboardet

foreligger derfor ikke i

en driftsklar form.

Trin 2 i PID’en er

indholdsmæssigt

afklaret, men ved

udgangen af 2018 ikke

indholdsmæssigt

implementeret.

(50 % opfyldt)

Resultatkrav 1C: Datadrevne

analyser: Udvikling og

ibrugtagning af analysemiljø til

identifikation.

100%:

-Dashboard udviklet. Ibrugtagning hos

tilsynsførende.

-Stikprøvemetode udviklet og anvendt i

forbindelse med udpegning af

behandlingssteder.

-Trin 2 i PID afklaret indholdsmæssigt og

implementeret

75%: To af punkterne er implementeret

50%: Kun ét af punkterne (punkt 1,2

eller 3) er implementeret i 2018.

0%: Ingen af punkterne i resultatkravet

er implementeret

3,5

Resultatkrav 2: Arbejdsgruppen

om instrukser, herunder

ansvarsforhold i

patientbehandlingen

100%: Arbejdsgruppen har afholdt 3-4

møder og arbejdsgruppen har afsluttet

sit arbejde inden udgangen af 2018

0%: Arbejdsgruppen har ikke afholdt 3-

4 møder og arbejdsgruppen har ikke

afsluttet sit arbejde inden udgangen af

2018

Arbejdsgruppen har

afholdt 4 møder og

arbejdsgruppen har

afsluttet sit arbejde

inden udgangen af

2018

Læring

Der er sammen med

en bredt sammensat

arbejdsgruppe

udarbejdet et

læringsmateriale til

plejehjemslæger, som

er målrettet

plejepersonale på

plejehjem og

plejecentre. Materialet

er bredt distribueret på

bl.a. Lægedage og

KL’s Ældrekonference

og kan også findes på

styrelsens

hjemmeside.

Der er udarbejdet en

kort film til alle læger

Resultatkrav 3A: Nedbringelse af

brug af antipsykotika til ældre

med demens

(demenshandlingsplanen)

100%: Der er gennemført to

læringsindsatser over for centrale

målgrupper.

50%: Der er gennemført én

læringsindsats over for centrale

målgrupper.

0%: Ingen læringsindsatser gennemført.

Side 22 af 53

Årsrapport 2018

for at sætte fokus på

reduktion af forbruget

af antipsykotisk

medicin til mennesker

med demens. Filmen

har særligt fokus på

overgange, hvor læger

skal være

opmærksomme på

overdragelse af

ansvar for opfølgning

og seponering. Filmen

er distribueret via bl.a.

Pro.Medicin’s

hjemmeside, Nationalt

Videnscenter for

Demens samt flere

regioner. Filmen kan

også findes på

styrelsens

hjemmeside.

(100% opfyldt)

100%: Færdig vejledning vedrørende

epikriser er sendt til Sundheds- og

Ældreministeriets departement senest

den 31/12 2018.

0%: Færdig vejledning vedrørende

epikriser er ikke sendt til Sundheds- og

Ældreministeriets departement i 2018

Vejledningen om

epikriser er

offentliggjort på

Retsinformation 4.

december 2018.

(100% opfyldt)

Resultatkrav 3B: Epikriser. Der

udarbejdes en opdateret

vejledning på epikrise-området

Resultatkrav 3C: Temadag

vedrørende patientovergange

100%: Der er afholdt temadag

vedrørende patientovergange i 2018

0%: Der er ikke afholdt temadag

vedrørende patientovergange i 2018

Temadagen blev

afholdt i København

24. maj 2018.

(100% opfyldt)

Styrelsen for

Patientsikkerhed har

offentliggjort

læringsmateriale om

risikosituationslægemi

dler i form af cases

baseret på utilsigtede

hændelser til brug i

farmakologiundervisni

ngen på

sygeplejerskeuddanne

lsen. Casematerialet

er udviklet i

samarbejde med

Københavns

Professionshøjskole

(tidligere Metropol),

som har afprøvet

materialet inden

offentliggørelse. Det

færdige

læringsmateriale er

gjort tilgængeligt til

Resultatkrav 3D: Bedre

udnyttelse af viden fra utilsigtede

hændelser på sundhedsfaglige

uddannelser

100%: Der er udviklet

undervisningsmaterialer til afprøvning på

sygeplejerskeuddannelserne på

Metropol ved udgangen af 4. kvartal.

0%: Der er ikke udviklet

undervisningsmaterialer til afprøvning på

sygeplejerskeuddannelserne på

Metropol ved udgangen af 4. kvartal.

Side 23 af 53

Årsrapport 2018

download på

styrelsens

hjemmeside 28. maj

2018. Landets øvrige

sygeplejerskeuddanne

lser er kontaktet og

gjort opmærksom på

muligheden for at

inddrage materialet i

undervisningen.

(100% opfyldt)

Styrelsen for

Patientsikkerhed holdt

22. marts 2018

dialogmøde med

forskere. Temaet var:

Hvordan kan

rapporteringsordninge

n for utilsigtede

hændelser udvikles,

så data i højere grad

kan udnyttes?

(100% opfyldt)

Medicin uden skade er

et samarbejde mellem

nøgleaktører i det

danske

sundhedsvæsen. Der

er formuleret en

projektplan, som blev

sendt til SUM den 30.

november 2018.

(100% opfyldt)

Styrelsen for

Patientsikkerhed holdt

21/8 møde om mulige

samarbejdsflader med

LVS. På baggrund af

mødet blev fremsendt

et aftalepapir til LVS’

sekretariat 21/9 2018.

(100% opfyldt)

International sygesikring

100%: To informationsmøder vedr.

afregning for sygehjælp er afholdt i 1.

kvartal 2018

50%: To informationsmøder vedr.

afregning for sygehjælp er afholdt i 2.

kvartal 2018

0%: To informationsmøder vedr.

afregning for sygehjælp i 2018 er afholdt

i 3. eller 4. kvartal eller ikke afholdt i

2018.

Resultatkrav 3E: Dialogmøde

med forskningsmiljøet

100%: Der er afholdt dialogmøde med

forskere i 2018.

0%: Der er ikke afholdt dialogmøde med

forskere i 2018.

Resultatkrav 3F: Medication

without Harm (Medicin uden

skade)

100%: Der er formuleret en projektplan i

samarbejde med nationale

nøgleinteressenter på medicinområdet

senest 1.12 2018.

0%: Der er ikke formuleret en

projektplan i samarbejde med nationale

nøgleinteressenter på medicinområdet

senest 1.12.2018

Resultatkrav 3G:

Samarbejdsaftale med

Lægevidenskabelige Selskaber

100%: Der er indgået en

samarbejdsaftale senest 1.12.2018.

0%: Der er ikke indgået en

samarbejdsaftale senest 1.12.2018

Resultatkrav 4:Afholdelse af

informationsmøder for regionerne

vedrørende afregning for

sygehjælp i Danmark til personer

fra andre EU-/EØS-lande og

Schweiz.

Der er afholdt to

informationsmøder

vedr. afregning for

sygehjælp i marts

2018. (100% opfyldt)

Side 24 af 53

Årsrapport 2018

Styrket tilsyn på ældreområdet

100%: Der er senest 1. juli 2018

udarbejdet udkast til målepunkter for

tilsynet til videreudvikling i 2. halvår

50%: Der er efter 1. juli 2018 udarbejdet

udkast til målepunkter for tilsynet til

videreudvikling i 2. halvår.

0%: Der er ikke i 2018 udarbejdet udkast

til målepunkter for tilsynet

1.udkast til

målepunkter blev

udarbejdet henover

sommeren 2018, og

målepunkterne var i

ekstern høring i juli-

august 2018.

(100% opfyldt)

Resultatkrav 10: Tilsyn på

servicelovens område

Generelle fællesomkostninger

(1) Løbende træning i

informationssikkerhed

100%: Alle kontorer har gennemgået

uddannelse ved DPA på kontormøder.

50%: Uddannelsesmateriale er

udarbejdet, ikke alle kontorer har

gennemført uddannelse.

0%: Uddannelsesmateriale er ikke

udarbejdet, ingen uddannelse er

gennemført.

(2) Risikovurdering

100%: Risikovurdering er fuldt

opdateret.

50% Risikovurdering er planlagt og

delvist gennemført.

0%: Der er ingen plan for gennemførsel

af risikovurdering.

100%: Styrelsen er etableret i eget

domæne og dataudveksling er fuldt

etableret og it-understøttet.

50%: Styrelsens fremtidige it-

understøttelse er specificeret, men ikke

fuldt etableret

0%: Styrelsens fremtidige it-

understøttelse er ikke specificeret eller

implementeret.

10,5

Resultatkrav 11A – Opfølgning på

Serviceeftersyn af

informationssikkerhedsområdet

(1) Opfyldt med

undtagelse af ét

kontor som er udsat

ad flere omgange.

(50%)

(2) Opfyldt.

Risikovurdering er

fuldt opdateret.

Endelig rapport

udestår. (100 %)

Resultatkrav 11B – etablering af

nyt it-miljø

Delvist opfyldt. Det

samlede program er

forsinket og forventes

afsluttet i april 2019.

(50 %)

2,5

Generelle fællesomkostninger

– Etablering af Styrelsen for

Patientklager

100%: Styrelsen for Patientsikkerhed

har bidraget til, at den nye Styrelse for

Patientklager er etableret i Aarhus pr.

31. december 2018 ved udarbejdelse af

følgende: Implementeringsplan og

finanslovsbidrag for den nye styrelse.

50%: Styrelsen for Patientsikkerhed har

bidraget til, at den nye Styrelse for

Patientklager er etableret i Aarhus pr.

31. december 2018 ved udarbejdelse af

enten

implementeringsplan

eller

finanslovsbidrag for den nye styrelse.

0%: Der er hverken udarbejdet

implementeringsplan eller

Styrelsen for

Patientsikkerhed har

bidraget til, at den nye

Styrelse for

Patientklager er

etableret i Aarhus pr.

31. december 2018

ved udarbejdelse af

følgende:

Implementeringsplan

og finanslovsbidrag for

den nye styrelse.

(100% opfyldt)

Etablering af Styrelsen for

Patientklager

Side 25 af 53

Årsrapport 2018

finanslovbidrag for den nye styrelse.

I alt

100

Tabel 4 (STPK-del af STPS resultatkontrakt): Årets resultatopfyldelse

Afslutte klagesager

100%:

Rettighedssager: <= 5 mdr.

Psykiatriske ankesager: <= 6 mdr.

Disciplinærsager: <= 11 mdr.

Styrelsessager: <= 9 mdr.

Resultatkrav 5: Gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for alle

patientklager modtaget fra 1.

januar 2016

(Opgjort til og med

30. juni 2018)

50%

Rettighedssager: 5,1-5,5 mdr.

Psykiatriske ankesager: = 6 mdr.

Disciplinærsager: 11,1-11,5 mdr.

Styrelsessager: 9,1-9,5 mdr.

0%:

Rettighedssager: > 5,5 mdr.

Psykiatriske ankesager: > 6 mdr.

Disciplinærsager:> 11,5 mdr.

Styrelsessager: > 9,5 mdr.

Rettighedssager: 6,2

mdr.

(Ikke opfyldt)

Psykiatriske

ankesager: 5,6 mdr.

(Opfyldt)

Disciplinærsager: 12,6

mdr.

(Ikke opfyldt)

Styrelsessager: 12,1

mdr.

(Ikke opfyldt)

(25% opfyldt)

(Opgjort til og med 30.

juni 2018)

Resultatkrav 6: Nedbringelse af

antallet af ældre verserende

klagesager

Verserende sager ultimo marts 2018

100%: 0

50%: <=10 sager

0% => 10 sager

100 %: Enhedsomkostning<=15.402 kr.

Ultimo marts 2018 var

der 17 verserende

sager. Ultimo juni

2018 var der 0

verserende sager.

(0%

opfyldt)

14.101

kr.

(100 %

opfyldt)

Resultatkrav 7: Mål for

enhedsomkostninger for

klagesagerne*

50 %: Enhedsomkostning<=15.800 kr.

(Opgjort for året)

0 %: Enhedsomkostning> 15.800 kr.

Afslutte ankesager vedr.

erstatning og abort mv.

Resultatkrav 8: Mål for

gennemsnitlig sagsbehandlingstid

for erstatningssager i

Ankenævnet for

Patienterstatningen

Resultatkrav 9: Mål for

enhedsomkostninger for

100%: <= 6 mdr.

75%: 6,1 mdr. – 6,5 mdr.

50%: 6,6 mdr. – 7,0 mdr.

0%: > 7,0 mdr.

100 %: Enhedsomkostning <=18.580

4,7 mdr.

(100 %

opfyldt)

(Opgjort til og med 30.

juni 2018)

18.580 kr.

(100 %

Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018

på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2

Den realiserede takst er inklusive en korrektion for oplæringsomkostninger på i alt 6,8 mio. kr. vedr. tidligere år, der i 2018

bæres af bevillingen, hvilket bevirker, at taksten lettes med 6,8 mio. kr. Den reelle, opnåede takst er derfor 15.402 kr.

Side 26 af 53

Årsrapport 2018

erstatningsankesagerne.

kr.

50 %: Enhedsomkostning <=18.894 kr.

0 %: Enhedsomkostning > 18.894 kr.

opfyldt)

(Opgjort for året)

I alt

100

STPK-delen af resultatkontrakten (vedrører klage- og erstatningssager) vægter 25%. STPS-delen af

resultatkontrakten vægter 75%. Af nedenstående tabel fremgår den samlede målopfyldelse for STPS

for 2018.

Procentvis opgørelse af målopfyldelse

Vægtning

(STPK-del)

Vægtning

(STPS-

del)

Opnået

målopfyldelse

(STPK-del)

Opnået

målopfyldelse

(STPS-del)

Opnåede

procentpoint

(STPK-del)

16,25

Opnåede

procentpoint

(STPS-del)

69,75

Samlet

målopfyldelse

for STPS

Tabelen viser, at der for STPK-delen er opnået en 65 % målopfyldelse, mens der for STPS er opnået

en målopfyldelse på 93 %. Med en vægtning af STPK-delen på 25 % og STPS-delen på 75 % betyder

det en samlet målopfyldelse for STPS for 2018 på 86 %.

2.4.2

Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger (STPS)

1 A: Styrelsen gennemfører i 2018 tilsyn inden for 2 risikotemaer og 6 typer af

behandlingssteder. Resultatkrav 1B – del 1 og del 2:

Styrelsen har i 2018 gennemført sundhedsfagligt, risikobaseret tilsyn indenfor 2 overordnede

risikotemaer "medicinering og overgange i patientforløb". Som yderligere afgrænsning har der været

fokus på diabetes og skizofreni, hvor det var relevant. Tilsynet har omfattet 13 områder (almen

praksis, bosteder, plejeområdet, genoptræningsområdet, somatiske sygehuse, psykiatrisk sygehuse,

herunder børnepsykiatri, tandlæger, tandplejere, speciallæger i psykiatri, optikere, diætister,

misbrugsbehandling og kosmetiske behandlere) hvilket er et led i afdækning af risikoprofiler for alle

typer af behandlingssteder i det danske sundhedsvæsen. Styrelsens målsætning om 2 temaer og 6

områder er således 100% opfyldt (krav 1A).

Der er i alt gennemført 1.129 udgående tilsyn i 2018, hvoraf 950 er blevet gennemført som planlagte

tilsyn. 179 har været reaktive tilsynsbesøg, hvoraf en del er foretaget som led i opfølgningen på et

tidligere planlagt tilsyn. I tillæg hertil er der gennemført administrative tilsyn på i alt 266 tilsyn. I alt er

der dermed foretaget 1.395 tilsyn. Målsætningen om at nå 1.200 tilsyn blev således nået (resultatkrav

1B - del 1).

Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018

på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2

Side 27 af 53

Årsrapport 2018

Styrelsen udgav i første halvår erfaringsopsamlingsrapporter for alle de områder, der var omfattet af

det planlagte, udgående, sundhedsfaglige tilsyn i 2017 (resultatkrav 1B - del 2). På tidspunktet for

udgivelserne var der stor kontakt til interessenter, og der har været meget stor interesse for

erfaringsopsamlingerne. De har således udgjort et vigtigt led i styrelsens læringsstrategi.

Resultatkrav 1C: Datadrevne analyser: Udvikling og ibrugtagning af analysemiljø til

identifikation.

Samlet set vurderes resultatmålet kun at være delvist opfyldt.

Dashboard til tilsynsførende

Styrelsen har i 2019 igangsat et arbejde med at udvikle et samlet overblik over forskellige data, som

kan benyttes af de tilsynsførende til at få overblik over styrelsens data vedrørende behandlingssteder.

Der er udviklet en prototype, som baserer sig på testdata, men det har ikke været muligt at

implementere en driftsmoden version af dashboardet, der baserer sig på produktionsdata. Det

skyldes, at der i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen skal etableres et analysemiljø.

Analysemiljøet er en forudsætning for, at styrelsen kan behandle data fra de forskellige

produktionsmiljøer. Det har ikke i 2018 været muligt at færdigudvikle analysemiljøet, hvilket har

sammenhæng til den manglende implementering af trin 2 i PID.

Stikprøvegenerator

Aktuelt udvælges alle behandlingssteder til det planlagte tilsyn på baggrund af en stikprøve.

Stikprøven bruges til at afdække normalbilledet af den patientsikkerhedsmæssige tilstand inden for en

behandlingsstedstype. Kortlægningen bruges til at afdække, om der er typer af behandlingssteder,

der har flere udfordringer end andre. Samtidig skal kortlægningen gøre det muligt for styrelsen på sigt

at se, om der sker en positiv eller negativ bevægelse af normalbilledet.

Styrelsen har på den baggrund i 2018 udviklet en stikprøvegenerator, som kan komme med forslag til,

hvilke behandlingssteder inden for en given behandlingsstedstype, som styrelsen skal gå tilsyn med.

Stikprøvegeneratoren har været brugt i forhold til at pege på behandlingssteder, der kan omfattes af

tilsynet i 2019.

Trin 2 i PID

I lovforslag 2015/1 LSF 184, der blev vedtaget 3. juni 2016 og fastsætter rammerne for styrelsens

risikobaserede tilsyn, der trådte i kraft 1 januar 2017, beskrives det, at et risikobaseret tilsyn skal

understøtte, at ressourcerne anvendes dér, hvor risikoen ud fra en løbende helhedsbetragtning er

størst. Det skal blandt andet ske ved, at inddrage data mere intensivt i risikovurderingen af potentielle

tilsynsområder.

På den baggrund nedsatte Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen i sommeren

2017 en mindre arbejdsgruppe, der skulle udfærdige et projektinitieringsdokument for udvikling af det

understøttende IT-værktøj for datadrevne analyser.

Side 28 af 53

Årsrapport 2018

I PID’en identificeres behov for at udvikle to analysemiljøer. Dette for at sikre, at data opbevares og

bruges i to lukkede og helt separate IT-miljøer, som overholder lovens krav til håndtering af

personfølsomme data:

Et til styrelsens interne data

Et til eksterne data – i første omgang fra et udsnit af de nationale registre hos

Sundhedsdatastyrelsen

I PID’en identificeres endvidere behovet for, at projektet gennemføres i tre adskilte trin:

Trin 1, hvor der etableres standardløsninger på kendt teknologi, hvor data uploades manuelt

Trin 2, hvor der – med erfaringerne fra driften af trin 1 – etableres integrationer og

automatiserede data-uploads og data-eksporter.

Trin 3, hvor datavarehuset flyttes til Sunddataplatformen

Analysemiljøet til de eksterne data er etableret og funktionelt. I 2018 er der endvidere sket en

indholdsmæssig afklaring af indholdet i trin 2 af PID’en. Trin 2 fokuserer primært på analysemiljøet til

styrelsens interne data. Det har ikke i 2018 været muligt at få implementeret trin 2. Det skyldes

ressourcemæssige udfordringer hos Sundhedsdatastyrelsen, samt at Sundhedsdatastyrelsen

undervejs har sået tvivl om, hvilken teknisk løsning, der kunne løse Styrelsen for Patientsikkerheds

behov. Der foreligger derfor med udgangen af 2018 ikke en funktionel løsning i forhold til styrelsens

interne data.

Resultatkrav 2: Arbejdsgruppen om instrukser

Styrelsen for Patientsikkerhed var formand for en arbejdsgruppe om instrukser. Arbejdsgruppen

skulle vurdere kravene til, hvordan lokale ledelser udarbejdede instrukser, og om ansvarsfordeling og

ansvarsforhold i patientbehandlingen var tilstrækkelig klare og tidssvarende. Arbejdsgruppen

afsluttede sit arbejde den 17. september 2018, og rapporten ’Afrapportering fra arbejdsgruppen om

instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen’ blev offentliggjort den 19. september 2018.

Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man ved nærmere regulering på et overordnet plan,

kan placere det ledelsesmæssige ansvar for udarbejdelse af instrukser, hvordan de bør målrettes de

forskellige sundhedsfaglige grupper, og hvordan de implementeres i sundhedssystemet.

Krav 3B: Epikriser. Der udarbejdes en opdateret vejledning på epikrise-området

Styrelsen har som led i sin samlede forbedringsindsats revideret Vejledning om epikriser væsentligt.

Vejledningen blev offentliggjort på Retsinformation 4. december 2018. Den reviderede vejledning

beskriver bl.a., hvad henholdsvis udskrivende/afsluttende læge og patientens alment praktiserende

læge har ansvar for i overleveringen af patienten. I den nye vejledning pålægges udskrivende

afsluttende læge ansvar for at markere de epikriser, hvori der er anbefalet opfølgning hos egen læge.

Omvendt skal egen læge kun umiddelbart forholde sig de epikriser, som er markeret til opfølgning.

Epikriser, der ikke er markeret, skal egen læge orientere sig i efter behov, dog senest ved første

kontakt omkring patienten. Ovenstående resultat er gennemført inden for den aftalte tidsplan, hvorfor

målopfyldelsen vurderes at være tilfredsstillende.

Side 29 af 53

Årsrapport 2018

Krav 3E: Dialogmøde med forskningsmiljøet og Krav 3G: Samarbejdsaftale med

Lægevidenskabelige Selskaber

Det er en del af styrelsens særskilte strategi for læring, at interessenter inddrages på strategisk og

fagligt niveau. I 2018 har styrelsen holdt dialogmøde med forskningsmiljøet, bl.a. med henblik på en

højere datakvalitet i rapporterede utilsigtede hændelser. Blandt de perspektiver, der blev afdækket på

dialogmødet, var bl.a. behovet for en bedre klassifikation, bedre forståelse for, hvad UTH’er kan

anvendes til (kvalitative analyser, ikke statistik) og forlag om, at dele af klassifikationsopgaven kan

flyttes fra rapportøren til sagsbehandleren, så en højere kvalitet og konsistens i datasøgninger bliver

mulig.

Ovenstående resultater er gennemført inden for den aftalte tidsplan, hvorfor målopfyldelsen vurderes

at være tilfredsstillende.

Resultatkrav 10: Tilsyn på servicelovens område

Udarbejdelsen af målepunkter til det social- og plejefaglige tilsyn er et udviklingsprojekt, som vil løbe

over hele den fireårige projektperiode. Der er taget udgangspunkt i den måde at udarbejde

målepunkter på, som er kendt fra det sundhedsfaglige tilsyn. Dels fordi det forventes, at der tages

udgangspunkt i de metoder, der er udviklet på sundhedsområdet, dels ud fra en betragtning om, at

det er hensigtsmæssigt, idet mange af plejeenhederne kender metoderne.

Målepunkterne til det social- og plejefaglige tilsyn bliver udviklet løbende, så der bliver endnu mere

fokus på læring. Det svarer til udviklingen af målepunkterne til tilsynene på sundhedslovsområdet.

Udarbejdelsen af målepunkter til det social- og plejefaglige tilsyn er sket i et samarbejde med en

arbejdsgruppe med eksterne deltagere, der repræsenterer relevante driftsherrer, faglige

organisationer, faglige selskaber og brugerorganisationer. Der har været afholdt en ekstern høring i

juli-august 2018, hvorefter de endelige målepunkter har dannet grundlag for de tilsyn, som er

gennemført i efteråret 2018. Der vil årligt ske en vurdering af behovet for at tilrette nogle af

målepunkterne eller fokusere tilsynet anderledes.

Samlet vurdering af målopfyldelsen

På baggrund af en samlet målopfyldelse på 86 % og ovenstående analyser vurderes målopfyldelsen

at være tilfredsstillende.

Tabel 4: Årets resultatopfyldelse for Styrelsen for Patientklager

Mål

Succeskriterium

Opnåede resultater

Vægtning

Vægtet

resultat

Etablering af Styrelsen for

Patientklager

100 %: Styrelsen er samlet på én

adresse i Aarhus den 1. januar 2019,

styrelsen har egen hjemmeside og

Styrelsen er samlet på

én adresse i Aarhus den

1. januar 2019, styrelsen

30,0 %

25,0 %

Resultatkrav 1: Styrelsen er

etableret i Aarhus pr. 1. januar

20,0 %

Side 30 af 53

Årsrapport 2018

2019

intranet den 1. juli 2018, styrelsen har

opstillet økonomimodel den 1.

november 2018 og styrelsen har egen

telefonomstilling den 1. januar 2019

50 %: Styrelsen har opfyldt tre af de fire

krav

0 %: Styrelsen har opfyldt under tre af

de fire krav

har egen hjemmeside og

intranet den 1. juli 2018,

styrelsen har opstillet

økonomimodel den 1.

november 2018 og

styrelsen har egen

telefonomstilling den 1.

januar 2019

(100% opfyldt)

100 %: Styrelsen er etableret i eget

domæne og dataudveksling er fuldt

etableret og it-understøttet.

50 %: Styrelsens fremtidige it-

Resultatkrav 2: Nyt IT-miljø

understøttelse er specificeret, men ikke

fuldt etableret

0 %: Styrelsens fremtidige it-

understøttelse er ikke specificeret eller

implementeret

Afslutte klagesager

100 %: Rettighedssager <= 5 mdr.,

Psykiatriske ankesager <= 6 mdr.,

Disciplinærnævnssager <= 11 mdr. og

Styrelsessager <= 9 mdr.

50 %: Rettighedssager 5,1 – 5,5 mdr.,

Psykiatriske ankesager <= 6 mdr.,

Disciplinærnævnssager 11,1 – 11,5

mdr. og Styrelsessager 9,1 – 9,5 mdr.

Styrelsen er etableret i

eget domæne, men it-

understøttelsen er ikke

fuldt implementeret fra it-

programmets side. Den

restende implementering

er planlagt til foråret

2019

(50% opfyldt)

10,0 %

5,0 %

30,0 %

Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for

Rettighedssager er

opgjort til 7,1 mdr.,

Psykiatriske ankesager

til 6 mdr.,

Disciplinærsager til 13,7

mdr. og

Styrelsessager til 12,8

0 %: Rettighedssager > 5 mdr.,

Psykiatriske ankesager > 6 mdr.,

Disciplinærnævnssager > 11,5 mdr. og

Styrelsessager > 9,5 mdr.

mdr.

(25% opfyldt)

15,0 %

18,75 %

Resultatkrav 3: Mål for den

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for

klagesager

3,75 %

Resultatkrav 4: Mål for

enhedsomkostningerne for

klagesagerne

100 %: Enhedsomkostning<=15.402

kr.

Enhedsomkostninger er

opgjort til 14.101 kr.

15,0 %

Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018

på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2

Side 31 af 53

Årsrapport 2018

50 %: Enhedsomkostning<=15.800 kr.

0 %: Enhedsomkostning> 15.800 kr.

Afslutte ankesager vedr.

erstatning og abort mv.

100 %: Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid <=6,0 mdr.

Resultatkrav 5: Mål for

gennemsnitlig

sagsbehandlingstid i

Ankenævnet for

Patienterstatningen

50 %: Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid 6,6 – 7,0 mdr.

0 %: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

> 7,0 mdr.

100 %: Enhedsomkostning <=18.580

Resultatkrav 6: Mål for

enhedsomkostningerne for

erstatningsankesager

kr.

50 %: Enhedsomkostning <=18.894 kr.

0 %: Enhedsomkostning > 18.894 kr.

Informationssikkerhed

100 %: Alle kontorer har gennemgået

uddannelse på kontormøder og der er i

styrelsen afholdt kursus med ekstern

underviser

50 %: Uddannelsesmateriale til

Resultatkrav 7: Uddannelse i

informationssikkerhed

kurserne er udarbejdet, men ikke alle

kontorer har gennemgået denne

uddannelse, der er afholdt kursus i

styrelsen med ekstern underviser

0 %: Uddannelsesmateriale er ikke

udarbejdet, ingen uddannelse er

gennemført

75 %: Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid 6,1 – 6,5 mdr.

(100% opfyldt)

30,0 %

Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for

2018 er opgjort til 5,4

mdr.

(100% opfyldt)

15,0 %

Enhedsomkostninger er

opgjort til 18.580 kr.

(100% opfyldt)

15,0 %

10,0 %

Der er gennemført

undervisning ved

ekstern underviser for

alle relevante

medarbejdere.

(100% opfyldt)

7,5 %

5,0 %

Taksten under ’Succeskriterium’ er i oprindeligt formuleret resultatkrav blevet beregnet ud fra en løn- og prisudvikling i 2018

på 2,9 %. Den realiserede løn- og prisudvikling, som er anvendt i beregningen af aftaletaksten er korrigeret til den faktiske på 2

Side 32 af 53

Årsrapport 2018

100 %: Risikovurdering er fuldt

opdateret.

50 %: Risikovurdering er planlagt og

delvist gennemført.

0 %: Der er ingen plan for

gennemførsel af risikovurdering.

Samlet

Risikovurdering er

planlagt til foråret 2019

og delvist gennemført.

Resultatkrav 8: Risikovurdering

(50% opfyldt)

5,0 %

2,5 %

100,0 %

81,25 %

2.4.3

2.4.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger (STPK)

Resultatkrav 1: Etablering af Styrelsen for Patientklager

Resultatkrav 1 indebar, at styrelsen

var samlet på én ny adresse i Aarhus den 1. januar 2019,

med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet egen hjemmeside og intranet,

med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har opstillet en økonomimodel til brug for

styring af produktion, omkostninger og bemanding

med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed har beskrevet og etableret egen

telefonomstilling

Styrelsen blev pr. 1 januar 2019 samlet i nyetablerede lokaler på Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus

N. Ved styrelsens oprettelse pr. 1. juli 2018 var der oprettet særskilt hjemmeside og intranet.

Økonomimodellen tog afsæt i modellen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og er løbende blevet

tilpasset og udbygget, så den desuden kan anvendes til ressourcesimulering. Ved indflytningen på

Olof Palmes Allé, er der etableret selvstændig omstilling for Styrelsen for Patientklager.

På den baggrund vurderes målopfyldelsen at være tilfredsstillende.

Resultatkrav 2: Nyt IT-miljø

Som led i etableringen af styrelsen er der etableret et it-opdelingsprogram ”Etablering af STPx” med

deltagelse af Styrelsen for Patientklager, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsdatastyrelsen.

Som led i programmet skal Styrelsen for Patientklager selvstændigt it-understøttes i eget domæne og

styrelsens IT-drift flyttes fra eget driftscenter til Sundhedsdatastyrelsen. Det indebærer endvidere, at

der etableres it-understøttet data- og sagsudveksling mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og

Styrelsen for Patientklager i overensstemmelse med forudsætningerne i loven om etablering af

Styrelsen for Patientklager.

STPx-programmet har ved årets udgang etableret et domæne, og Styrelsen for Patientklager er flyttet

fra eget driftscenter til Sundhedsdatastyrelsen. Der udestår fuld implementering af ESDH-systemet

WorkZone samt systemer, der understøtter data- og sagsudveksling mellem Styrelsen for

Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager, da it-opdelingsprogrammet har udskudt

implementeringen til 1. halvår af 2019.

Side 33 af 53

Årsrapport 2018

Det vurderes, at der er opnået en delvis målopfyldelse.

Resultatkrav 3: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for patientklager modtaget fra 1. januar

2016

Styrelsen for Patientklager havde i 2018 målsætninger for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

hver af de forskellige sagstyper i klagesagsbehandlingen for klager, der er indgivet efter 1. januar

2016. Styrelsen har ikke overholdt målet (0 % målopfyldelse), da sagsbehandlingstiden for

rettidighedssager

var 7,1 mdr. mod en målsætning på 5 mdr. for

disciplinærnævnssager

13,7 mdr.

mod en målsætning på 11 mdr. og for

styrelsessager

12,8 mdr. mod en målsætning på 9 mdr. Målet

for

psykiatriske ankesager

er overholdt med 6,0 mdr. mod en målsætning på 6 mdr. Da én af de 4

målsætninger blev opfyldt opnåede styrelsen en målopfyldelse på 25 %.

Resultaterne i 2018 har i stort omfang været påvirket af udflytningen i forbindelse med Bedre Balance

II. Udflytningen har medført, at der kun er få ledere og medarbejdere, der er flyttet med og som

konsekvens heraf har det været nødvendigt at anvende mange ressourcer på rekruttering og

oplæring. Samtidig har kvaliteten i sagsbehandlingen været prioriteret højt, hvilket har medvirket til en

længere sagsbehandlingstid. Antallet af indkomne klagesager steg fra 6.848 i 2017 til 7.397 sager i

2018. Endelig har styrelsen fået tilført nye opgaver, fx tandbehandlingsklager.

Målopfyldelsen vurderes som ikke tilfredsstillende.

Resultatkrav 4: Mål for enhedsomkostningerne for klagesagerne

Det er styrelsens mål at sikre, at produktiviteten i sagsbehandlingen af klagesagerne medvirker til, at

enhedsomkostningen holdes inden for de økonomiske rammer. I 2018 var det målet, at den

gennemsnitlige enhedsomkostning pr. klagesag var højst 15.402 kr.

For 2018 bliver opkrævet en

takst på 14.101 kr. pr. klagesag, svarende til den aftalte maksimale takst fratrukket korrektion på

1.301 kr. pr. klagesag, svarende til korrektionen på 6,8 mio. kr. vedr. oplæringsomkostninger i 2016-

2017. Omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser indregnes ikke i den

opkrævede takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr.

klagesag udgøre 25.704 kr. – en overskridelse på 10.302 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst.

Målopfyldelsen anses som tilfredsstillende.

Resultatkrav 6: Mål for enhedsomkostninger for erstatningsankesager

Det er styrelsens mål at sikre, at produktiviteten i sagsbehandlingen af erstatningsankesagerne

medvirker til at enhedsomkostningen holdes inden for de økonomiske rammer. I 2018 var det målet,

at den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. ankesag var højst 18.580 kr.

For 2018 bliver opkrævet

en takst på 18.580 kr. pr. erstatningsankesag, svarende til den aftalte maksimale takst, da

omkostninger forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser ikke indregnes i den opkrævede

takst. Ved indregning af udflytningsomkostningerne ville enhedsomkostningen pr. erstatningsankesag

udgøre 23.131 kr. – en overskridelse på 4.551 kr. i forhold til den aftalte maksimale takst.

Målopfyldelsen anses som tilfredsstillende.

Med den faktiske PL-regulering på 2,0 pct. for 2018.

Side 34 af 53

Årsrapport 2018

Resultatkrav 8: Opdatering af risikovurdering på baggrund af opsplitning i to styrelser

Som følge af opsplitningen af Styrelsen for Patientsikkerhed i to styrelser har der været behov for

opdatering af risikovurderingen. På grund af travlhed hos Sundhedsdatastyrelsen har det ikke været

muligt at foretage risikovurderingen i 2018 som planlagt. Risikovurderingen er planlagt til april 2019.

Målet er planlagt, men ikke udført i 2018, hvorfor der kun er sket delvis målopfyldelse. Målopfyldelsen

vurderes i nogen grad at være ikke tilfredsstillende

2.5 Forventninger til det kommende år

Som led i regeringens beslutning om udflytning af statslige arbejdspladser er Styrelsen for

Patientsikkerhed i 2018 blevet delt i to – Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager.

Styrelsen for Patientklager er bevillings- og regnskabsmæssigt etableret fra den 1. januar 2019 med

samlet lokalisering i Aarhus hvor der nedenfor redegøres for forventninger til det kommende år for

hver af de to styrelser.

Styrelsen for Patientsikkerhed

I 2019 vil der være betydeligt ledelsesmæssigt fokus på at implementere styrelsens ambition:

Vi vil skabe værdi til et sikkert og lærende sundhedsvæsen.

Ambitionen er formuleret som resultatet af styrelsen strategiproces i 2. halvår 2018 og afløser

styrelsens 2019-strategi, der opstillede en række strategiske pejlemærker for etableringen og

udviklingen af styrelsen ved dens etablering i 2015.

Inden for rammerne af vores mission og vision indebærer ambitionen, at vi af patienter,

sundhedspersoner, politikere og i offentligheden i øvrigt betragtes som en central og værdiskabende

medspiller i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. For at opfylde ambitionen tager vi i

vores arbejde afsæt i åbenhed, dialog og gensidig tillid som afgørende parametre i vores samarbejde

med sundhedsvæsenets aktører, ligesom vi på de interne linjer har fokus på feedback og styrelsen

som lærende organisation. Desuden vil styrelsen fortsat have fokus på at sikre en fornuftig balance

mellem de organisatoriske tilsyn og individtilsynet, herunder i den konkrete vurdering af, hvorvidt en

tilsynssag skal rejses som organisations- eller individsag.

I 2019 går ældretilsynet ind i sit andet år ud af de i forsøgsperioden fastlagte 4 år. Parallelt med

udviklingen af målepunkter og med etableringen af den organisatoriske ramme for ældretilsynet er

godt og vel 80 tilsyn gennemført i opstartsfasen i 2. halvdel af 2018. I 2019 vil ældretilsynet går i fuld

drift, og der skal gennemføres i alt 220 ældretilsyn. Parallelt hermed vil styrelsen fortsat udvikle på

målepunkter og på tilsynsformen, eksempelvis vil der blive set på muligheden for genbesøg på

plejeenheder for på den måde at undersøge effekten af det første ældretilsyn hos en plejeenhed.

Et andet område, som der i andet halvår af 2019 også skal ses på, er muligheden for mere

samtænkning mellem det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet, således at blandt andet

plejeenheders og behandlingssteders tidsforbrug reduceres.

Side 35 af 53

Årsrapport 2018

Generelt er der taget rigtig godt imod ældretilsynet, og som for det sundhedsfaglige tilsyns

vedkommende gennemfører styrelsen løbende spørgeskemaundersøgelser, der giver plejeenhederne

mulighed for at evaluere målepunkter, de gennemførte tilsyn, dialogen med styrelsen etc.

For så vel ældretilsynet som det sundhedsfaglige tilsyn gælder herudover, at der også i 2019 vil blive

arbejdet målrettet med korrekt selvregistrering af plejeenheder og behandlingssteder i

behandlingsstedsregistret, således at tilsynene har det bedst mulige datagrundlag at planlægge

tilsynene ud fra.

Ved udgangen af 2019 vil styrelsen endvidere har gennemført sundhedsfaglige tilsyn på så mange

typer af behandlingssteder, at en egentlig baseline for det fremtidige tilsyn vil være etableret.

Temaerne for det sundhedsfaglige tilsyn i 2019 er diagnostik og behandling med fokus på det

kirurgiske område og sårbare patienter. De behandlingsområder, der planlægges sundhedsfaglige

tilsyn på i 2019, er bandagistområdet, bosteder, det kliniske tandteknikerområde, det præhospitale

område, forsvarsområdet, føde og jordemoderområdet, kiropraktorområdet, misbrugscentre,

plejeområdet, sygehuse (kirurgi), vaccinationsområdet og asylcentre og fængsler. I løbet af 2019

forventer styrelsen yderligere at komme med målepunktsæt for bl.a. vagtlægeordninger, det

parakliniske område, sundhedsplejen og e-Health.

Det følger af lovgivningen på området, at tre år efter etableringen af det sundhedsfaglige tilsyn skal

tilsynsordningen evalueres blandt andet, hvad angår tilsynets kapacitet, og 2019 bliver således det

sidste år i evalueringsperioden for det sundhedsfaglige tilsyn.

Styrelsen vil også i 2019 udvikle på det sundhedsfaglige tilsyn blandt andet med afsæt i den feedback

som styrelsen løbende modtager fra høringer, orienteringsmøder, strategisk følgegruppe og

spørgeskemaundersøgelser.

Et konkret tiltag i den forbindelse er udarbejdelsen af de såkaldte ’refleksionspunkter’ for tilsynene.

Refleksionspunkterne bruges til em åben dialog med det enkelte behandlingsstedet om, hvordan man

på behandlingsstedet kan arbejde for at styrke patientsikkerheden.

Refleksionspunkterne illustrer balancen mellem kontrol og læring ved tilsyn, og refleksionspunkterne

bidrager til at gøre det lærende aspekt af tilsynet mere tydeligt. Tilbagemeldinger fra både

behandlingssteder og fra styrelsens tilsynsførende viser, at tilsynet på denne måde yderligere kan

understøtte læring på behandlingsstederne.

Den 1. juli 2019 træder en ny vejledning om epikriser i kraft. Vejledningen er udviklet i et tæt

samarbejde mellem styrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen og

MedCom. Formålet med den nye vejledning er, at patienter får en mere sikker overlevering ved

udskrivelse fra sygehus til egen læge eller ved anden afslutning af behandlingsforløb fx fra klinikker

eller ved ambulant behandling. I første halvår af 2019 planlægger og understøtter Styrelsen for

Patientsikkerhed i samarbejde med Lægeforeningen, Danske Regioner, Sundhedsdatastyrelsen og

MedCom implementering af den nye vejledning. Det sker bl.a. via et støttemateriale målrettet læger,

der afsender og modtager epikriser.

Samlerapportering, som er en nem og hurtig måde at rapportere utilsigtede hændelser på, skal fra

foråret 2019 udbredes til alle landets kommuner, så de får mere tid til læring. Samlerapportering er

tidligere pilotafprøvet i 10 kommuner med meget positive erfaringer. Styrelsen samarbejder med KL

om den nationale implementering, som vil foregå i etaper. Kommunerne vil undervejs blive instrueret

Side 36 af 53

Årsrapport 2018

grundigt i, hvordan man får det største læringsudbytte af den nye rapporteringsmetode. Styrelsen

forventer, at samlerapportering kan bidrage til at fremme den lokale læring og sikre bedre

patientsikkerhed i hele landet.

Endelig introduceres i 2019 indtil videre følgende grupper af autoriserede sundhedspersoner:

Ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlige kompetencer (paramedicinere) samt

behandlerfarmaceuter. I 2019 autoriseres endvidere de første osteopater i henhold til ændringerne i

autorisationsloven i 2018.

Vedrørende Styrelsen for Patientklager

Med etableringen af Styrelsen for Patientklager som en selvstændig styrelse er fundamentet skabt for

udvikling af en samlet styrelse, som har en unik mulighed for at fokusere på kerneopgaven og sikre

optimering af driften.

Styrelsen står primo 2019 over for en række store udfordringer. Først og fremmest skal styrelsen

fortsætte etableringsfasen, hvilket bl.a. indebærer yderligere rekruttering, da kun 7 ud af ca. 120

udflyttede medarbejdere har valgt at flytte med styrelsen til Aarhus. Det massive tab af erfaring og

kompetencer har medført produktionstab i behandlingen af klage- og erstatningsankesager.

Produktionstabet har resulteret i ophobning af sager, stigende sagsbehandlingstider og øgede

enhedsomkostninger for behandlingen af klage- og erstatningsankesager.

Sundheds- og Ældreministeriet vil i 1. kvartal 2019 fremlægge plan for afvikling af de ophobede sager

samt nedbringelse af sagsbehandlingstider og enhedsomkostninger.

Styrelsen for Patientklager har en række ambitioner for udvikling af styrelsen over den kommende

treårige periode. Den overordnede ambition er, at Styrelsen for Patientklager senest i 2022 har skabt

et flow i produktionen, som sikrer en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9 måneder, at styrelsens

omkostninger er i balance med indtægter, samt at der fortsat er tillid til styrelsens afgørelser både

blandt dem, der klager, og dem, der er indklagede.

Styrelsen vil i den treårige periode arbejde for, at brugernes behov i højere grad gennemsyrer måden,

som styrelsen arbejder og kommunikerer på. Overordnet set skal det tydeliggøres, hvad det

indebærer at klage eller at blive klaget over, hvilke former for klagemuligheder der er, og ikke mindst

hvad udfaldet kan blive.

Som grundlag for at leve op til ambitionen, vil 2019 være et konsolideringsår, hvor implementering af

standarder, optimering af arbejdsprocesser, øget digitalisering samt yderligere rekruttering og intensiv

oplæring vil fylde en del. Det sker for at skabe et flow i produktionen, hvor liggetiderne nedbringes

således, at sagerne ikke ligger unødigt stille undervejs.

Desuden vil det i 2019 fortsat være nødvendigt at bruge energi og ressourcer på at etablere en ny

organisation, en styrelse, der har et stærkt blik for, hvem styrelsen er sat i verden for.

Sagsbehandlingstid bliver sat højt på dagsordenen, uden at styrelsen går på kompromis med

kvaliteten i sagsbehandlingen. Derfor vil der også være fokus på at skabe en organisation med fælles

kultur, værdier og sammenhængskraft.

Side 37 af 53

Årsrapport 2018

Tabel 5: Forventninger til det kommende år

Bevilling og øvrige

indtægter

Udgifter

Resultat

Regnskab 2018

STPS - FL 2019

STPK - FL 2019

-386,0

418,9

33,0

-200,4

200,4

0,0

-173,5

173,5

0,0

Side 38 af 53

Årsrapport 2018

3 Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet 2018 for driftsbevillingen har Styrelsen for Patientsikkerhed aflagt efter principperne for

omkostningsbevillinger, jf. bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen.

Regnskabspraksis følger Økonomisk Administrativ Vejledning.

Styrelsen for Patientsikkerheds overheadomkostninger fordeles via en omkostningsfordelingsmodel,

som er udviklet primo 2016. Modellen er udviklet med udgangspunkt i gældende principper om

prisfastsættelse og omkostningsfordelinger fra Moderniseringsstyrelsens vejledninger, hvorefter der

skal ske en fuld fordeling af organisationens omkostninger. Med dette forstås, at der foretages en

fordeling af organisationens samlede omkostninger på alle relevante ydelser og underkonti (under

hovedkonto § 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed).

I regnskabs- og bilagsafsnittet benyttes generelt SKS-uddata, idet data fra Statens Budgetsystem dog

benyttes i relation til resultatdisponering og egenkapitalforklaring og Navision-data anvendes til tabel

13 - Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning.

Side 39 af 53

Årsrapport 2018

3.2 Resultatopgørelse

Tabel 6. Resultatopgørelse (mio.kr.)

Resultatopgørelse

Bevilling

Indtægtsført bevilling

Bevilling

Reserveret af indeværende års bevillinger

Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger

Ordinære driftsindtægter

Salg af varer og tjenesteydelser

Eksternt salg af vare og tjenester

Internt statsligt salg af varer og tjenester

Tilskud til egen drift

Øvrige driftsindtægter

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændringer i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Andre forbrugsomkostninger

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

2017

-127,0

0,0

-245,5

-164,3

-146,8

-17,5

0,0

-81,2

-372,5

2018

-165,5

0,0

-212,7

-128,4

-111,9

-16,5

0,0

-84,3

-378,2

2019

-112,4

FL2019 (STPS)

-116,2

FL2019 (STPK)

-28,4

-103,2

-19,2

0,0

-19,2

0,0

-84,0

-215,6

-84,2

-18,4

0,0

-18,4

0,0

-65,8

-200,4

-145,1

0,0

-173,5

18,0

229,8

29,9

-6,9

0,3

253,1

0,4

8,9

82,4

362,8

-9,7

21,0

250,6

33,9

-7,4

0,7

277,8

0,8

21,7

94,2

415,6

37,4

10,5

147,9

20,0

-4,4

0,4

163,9

0,3

6,7

37,2

218,6

3,0

7,7

131,3

17,7

-3,9

0,4

145,5

0,0

0,5

46,7

200,4

0,0

11,1

109,7

14,8

-3,2

0,3

121,6

0,0

40,8

173,5

0,0

-0,1

0,1

-9,7

-7,7

2,1

31,8

0,0

3,0

0,0

0,4

-9,3

-0,1

1,2

33,0

0,0

3,0

0,0

Årets resultat

-9,3

33,0

3,0

Kilde: Statens Koncern System (SKS), Statens Budgetsystem (SB), Grundbudget 2019 og Finanslov 2019

Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Side 40 af 53

Årsrapport 2018

Det fremgår af tabel 6, at Styrelsen for Patientsikkerhed kom ud af 2018 med et underskud på 33,0

mio. kr., som er sammensat af 32,1 mio. kr. i samlet underskud på bevillingsområdet og 0,9 mio. kr. i

samlet underskud på gebyrområdet.

Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder disponeringsreglerne om overført overskud, da

styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr. overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen)

på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at styrelsen på forslag til

tillægsbevillingslov for 2018 fik overført 35,8 mio. kr. fra § 16.35.01. Statens Serum Institut (SSI)

netop med henblik på overholdelse af disponeringsreglerne. Tilførslen af de 35,8 mio. kr. viste sig

ikke at være tilstrækkelig grundet regnskabsmæssige forhold, der blev kendt på så sent et tidspunkt,

at det beklageligvis ikke var muligt at foretage yderligere bevillingstilførsler fra § 16.35.01. Statens

Serum Institut, hvor der fortsat resterede ca. 17 mio. kr. i overført overskud efter den oven for anførte

bevillingsoverførsel.

Underskuddet på 32,1 mio. kr. på

bevillingsområdet

kan hovedsagligt tilskrives:

Vedr. underkonto 10 (37,8 mio. kr. i merforbrug):

18,0 mio. kr. i merforbrug i forhold til bevillingen på 48,5 mio. kr. vedr. Bedre Balance II.

Omkostningerne på i alt 66,5 mio. kr. er relateret til

7,2 mio. kr. vedr. medarbejderrelaterede omkostninger

15,5 mio. kr. vedr. istandsættelser, it og konsulenter

1,6 mio. kr. vedr. generel administration

33,7 mio. kr. vedr. produktivitetstab på klagesager

8,5 mio. kr. vedr. produktivitetstab på erstatningssager

6,8 mio. kr. vedr. korrektion af oplæringsomkostninger i klagesagsbehandlingen i 2016

og 2017 i forbindelse med Bedre Balance I (første udflytningsrunde) til Aarhus jf.

årsrapporten for 2017.

2,8 mio. kr. vedr. afvikling af resterende 151 pukkelsager. Bevillingen hertil blev givet i

2016 og 2017.

10,2 mio. kr. i merforbrug i tilsynsenhederne, som primært kan henføres til

4,8 mio. kr. vedr. individtilsyn. Merforbruget vurderes at være en uforudset

konsekvens af implementeringen af det risikobaserede sundhedsfaglige

tilsyn.

3,6 mio. kr. vedr. ligsyn, der skyldes ekstra driftsomkostninger anvendt på

specielt ligsynskonsulenter. Merforbruget skal set i lyset af en stigning på

mere end 60 pct. i antal afsluttede ligsyn i perioden 2016-2018, som følge af,

at regelefterlevelsen ikke tidligere har været fuldstændig.

1,2 mio. kr. kan henføres til en stigning i ressourceforbruget til opgaver vedr.

blod, doping, organer og assisteret reproduktion.

-0,5 mio.kr. vedr. korrektion af fejl vedr. administration i forbindelse med indhentelse af

refusion af offentlige sundhedsudgifter m.v. fra delregnskab 130 (gebyr) til delregnskab

100 (bevilling) jf. årsrapport 2017.

Vedr. underkonto 35: -0,3 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende demenshandlingsplanen, hvor

der i finansloven for 2018 var afsat 1,4 mio. kr.

Vedr. underkonto 40: -4,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende styrket tilsyn på ældreområdet,

hvor den samlede bevilling var 13,9 mio. kr. i 2018.

Side 41 af 53

Årsrapport 2018

Vedr. underkonto 50: -0,7 mio. kr. (mindreforbrug) vedrørende alternativ (uk. 50), hvor der i

finansloven for 2018 blev afsat 1,0 mio. kr. De resterende midler forventes udmøntet i 2019.

Underskuddet på 0,9 mio. kr. på

gebyrområdet

kan hovedsagligt relateres til:

Vedr. autorisationer: Et samlet

underskud

på 2,6 mio. kr., der primært skyldes en øget indsats

for at nedbringe sagsbehandlingstiden i relation til tredjelandsansøgere.

Vedr. kosmetiske behandlere (KOS): Et samlet

underskud

på 1,1 mio. kr., idet aktiviteterne

indtil nu har vist sig mere ressourcekrævende end forventet, hvilket i 2018 bl.a. skyldes

forsinket ibrugtagning af CRM-systemet.

Vedr. væv og celler: Et samlet

underskud

på 0,3 mio. kr., der er afspejler en grundlæggende

ubalance mellem indtægter og omkostninger på området.

Vedr. det risikobaserede tilsyn: Et samlet overskud på 4,3 mio. kr. på gebyrområdet

vedrørende det risikobaserede tilsyn, der primært skyldes ekstraindtægter som følge af, at

der ultimo 2018 er flere registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte og i forhold

til ultimo 2017.

Nedenfor i tabel 6A er det samlede regnskabsmæssige resultat for 2018 på -33,0 mio. kr. fordelt på

finansieringskilder.

Tabel 6A. Fordeling af årets resultat på finansieringskilder

Resultatfordeling

Nettobevilling (uk. 10)

T akst (uk. 20)

Gebyr (uk. 30)

Nettobevilling (uk. 35)

Nettobevilling (uk. 40)

Nettobevilling (uk. 50)

Årets resultat i alt

Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Note A: Et positivt fortegn er udtryk for et underskud.

Kilde: Navision Stat

2016

28,1

0,0

-5,0

0,0

23,0

2017

4,3

0,0

-12,6

-0,9

0,0

-9,3

2018

37,8

0,0

0,9

-0,3

-4,7

-0,7

33,0

3.2.1

Resultatdisponering

Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.)

Disponeret til bortfald

Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt)

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

Kilde: Statens Koncern System (SKS)

2018

-33,0

Årets resultat blev et underskud på 33,0 mio. kr. mio. kr., der trækkes fra styrelsens overførte

overskud, jf. tabel 8 vedr. egenkapitalforklaring. Resultatet betyder, at styrelsen ikke overholder

disponeringsreglerne om overført overskud, da styrelsens akkumulerede underskud på 19,4 mio. kr.

overskrider statsforskrivningen (egenkapitalen) på 5,6 mio. kr. med 13,7 mio. kr. En løsning herpå vil

Side 42 af 53

Årsrapport 2018

blive fundet i 2019 efter balancen er blevet regnskabsmæssigt delt mellem Styrelsen for

Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager.

Side 43 af 53

Årsrapport 2018

3.3 Balancen

Tabel 8. Balancen (se noter i bilag 1)

Note

Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver:

- Færdiggjorte udviklingsprojekter

- Erhvervede koncessioner, patenter m.v.

- Udviklingsprojekter under opførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver:

- Grunde, arealer og bygninger

- Infrastruktur

- Transportmateriel

- Produktionsanlæg og maskiner

- Inventar og it-udstyr

- Igangværende arbejder for egen regning

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver:

- Statsforskrivning

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdning

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Likvide beholdninger:

- FF5 Uforrentet konto

- FF7 Finansieringskonto

- Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

0,0

64,1

24,3

0,0

64,5

115,1

Balance

2017

Balance

2018

0,1

0,0

0,4

0,5

0,3

0,0

0,4

0,7

0,0

0,5

0,0

0,5

0,0

0,4

0,0

0,4

5,6

6,6

5,6

6,8

37,1

0,0

37,1

125,5

132,1

0,0

179,5

186,3

Side 44 af 53

Årsrapport 2018

Note

Passiver (mio. kr.)

Balance

2017

Balance

2018

Egenkapital:

- Startkapital

- Reserveret egenkapital

- Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtigelser

Langfristede gældsposter:

- FF4 Langfristet gæld

- FF6 Bygge og IT-kredit

- Donationer

- Anden langfristet gæld

Langfristet gæld i alt

Kortfristede gældsposter:

- Leverandører af varer og tjenesteydelser

- Anden kortfristet gæld

- Skyldige feriepenge

- Reserveret bevilling

- Igangværende arbejder for fremmed regning

- Periodeafgrænsningsposter

- FF5 Uforrentet konto

- FF7 Finansieringskonto

- Andre likvider

Kortfristet gæld i alt

5,6

0,0

14,2

19,9

4,3

5,6

0,0

-19,4

-13,7

3,3

0,6

0,0

0,6

0,8

0,0

0,8

20,2

3,2

32,2

0,0

0,5

9,8

0,0

41,4

0,1

107,3

35,6

4,8

36,1

0,0

0,1

4,5

3,9

110,5

0,2

195,9

196,7

186,3

Gæld i alt

107,9

Passiver i alt

132,1

Kilde: Statens Koncern System (SKS). Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Som det fremgår af balancen i tabel 8, har Styrelsen for Patientsikkerhed aktiver for 186,3 mio. kr.

efter reklassificering af poster. Dette modsvares af forpligtelser på 200,0 mio. kr. og en egenkapital på

-13,7 mio. kr. STPS går således ud af 2018 med en overskridelse af budgetvejledningens

bestemmelser om, at en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den regulerede

egenkapital.

På

aktivsiden

er der tilgodehavender på 64,5 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,4 mio. kr., som

skyldes, at der sidst på året er blevet udsendt regninger, der ikke likviditetsmæssigt er indbetalt til

styrelsen endnu. Det gælder især afregninger vedrørende det risikobasserede tilsyn samt afregning til

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen for driften af Servicecentrets afregning for 4. kvartal.

Stigning i periodeafgrænsningsposten på 90,8 mio. kr. (fra 24,3 mio. kr. i 2017 til 115,1 mio. kr. i

2018) skyldes primært, at der på tidspunktet for regnskabets afslutning ikke var opkrævet

takstbetaling for 2018 for regioner og kommuner, hvilket overvejende skyldes, at styrelsen afventer ny

takstbekendtgørelse, der giver hjemmel til at foretage opkrævning.

Side 45 af 53

Årsrapport 2018

Ændringen på likviderne skyldes, at FF7-kontoen er reklassificeret til en passiv post, idet der som

følge af årets bevægelse var et overtræk på kassekreditten ved årsskiftet på -110,5 mio. kr.

Overtrækket skal ses bl.a. i sammenhæng med saldoen på periodeafgrænsningsposter. Som tidligere

nævnt, er den primære årsag til stigningen, at takstopkrævningerne vedr. 2018 endnu ikke er

foretaget. Dette forventes at ske i 2019.

For så vidt angår FF5 kontoen foretages en årlig regnskabsteknisk regulering af kontoen inden

udgangen af 1. kvartal. Reguleringen foretages på baggrund af saldoen på omsætningsaktiver,

hensatte forpligtelser og kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december 2018. Dette betyder, at

saldoen afspejler reguleringen for 2017, som blev foretaget i 1. kvartal 2018. Når FF5-kontoen

opgøres, flyttes penge mellem FF7-kontoen og FF5-kontoen, hvilket betyder at FF7-kontoen også er

påvirket af denne opgørelse.

På

passivsiden

udgør egenkapitalen -13,7 mio. kr., hvilket er et fald på 33,6 mio. kr. i forhold til 2018

svarende til disponeringen af årets resultat til det overførte overskud (underskud). En specifikation af

egenkapitalen fremgår af den følgende tabel 9. Forpligtelser udgør i alt 200,0 mio. kr. Den største

post på passivsiden udgøres af kortfristet gæld, hvoraf FF7-kontoen (kassekreditten), gæld til

leverandører af varer og tjenesteydelser, samt skyldige feriepenge udgør langt de største poster.

3.4 Egenkapitalforklaring

Tabel 8. Egenkapitalforklaring

Tabel 9. Egenkapitalforklaring

Egenkapital primo (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+ Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Reserveret egenkapital primo

+ Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+ Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+ Regulering af det overførte overskud

+ Overført fra årets resultat

- Bortfald af årets resultat

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo

Kilde: Statens Koncern System (SKS). Afvigelse i tal skyldes afrunding.

2017

5,6

0,0

5,6

2018

5,6

0,0

5,6

5,0

9,3

14,2

19,9

14,2

(0,7)

-33,0

-19,4

-13,7

Styrelsen for Patientsikkerheds egenkapital var ved udgangen af 2018 på 13,7 mio. kr. Heraf er 5,6

mio. kr. reguleret egenkapital og -19,4 mio. kr. er overført overskud, hvoraf 0,7 mio. kr. vedrører en

korrektion af overført overskud i forbindelse med deling af den tidligere Sundhedsstyrelses balance i

2016, som beskrevet i Styrelsens for Patientsikkerheds årsrapport 2017. Egenkapitalen er faldet med

33,6 mio. kr. som følge af disponeringen af årets resultat til overført overskud. Styrelsen for

Patientsikkerhed overholder dermed

ikke

disponeringsreglerne vedrørende det overførte overskud.

I nedenstående tabel 9A er det overførte overskud specificeret på finansieringskilder.

Side 46 af 53

Årsrapport 2018

Tabel 9A. Fordeling af overført overskud på finansieringskilder

Resultatfordeling

Nettobevilling (uk. 10)

Takst (uk. 20)

Gebyr (uk. 30)

Nettobevilling (uk. 35)

Nettobevilling (uk. 40)

Nettobevilling (uk. 50)

Indtægtsdækket virksomhed (uk. 90)

2016

-0,3

0,0

4,5

0,0

0,7

2017

-4,5

0,0

17,1

0,9

0,0

0,7

2018

-42,3

0,0

15,6

1,2

4,7

0,7

Overført overskud i alt

5,0

14,2

-19,4

Note A: Et positivt fortegn i tabellen ovenfor er udtryk for et overskud. Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat

3.5 Likviditet og låneramme

Tabel 10. Udnyttelse af låneramme

2018 (mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

Kilde: Statens Koncern System (SKS)

1,1

5,3

21,1%

Summen af de materielle og immaterielle anlægsaktiver udgør 1,1 mio. kr. ultimo 2018 jf. tabel 10.

Lånerammen var på 5,3 mio. kr. Styrelsen for Patientsikkerhed har således en udnyttelse af

lånerammen på 21,1 pct. og overholder dermed disponeringsreglerne vedrørende lånerammen.

3.6 Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 11. Opfølgning på lønsumsloft

Hovedkonto

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference (+mindreforbrug/-merforbrug)

BV 2.6.5 vedr. flytning fra § 16.11.12.10.22 til § 16.11.12.10.18

Akk. opsparing ult. 2017

16.11.12. (mio. kr.)

254,1

265,0

277,8

-12,8

0,0

23,1

10,3

Akk. opsparing ult. 2018

Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat. Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Af tabel 11 fremgår, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2018 havde et lønforbrug på 277,8 mio. kr.,

mens lønsumsloftet, inkl. TB, var 265,0 mio. kr. Merforbruget i forhold til lønsumsloftet mindsker

dermed den akkumulerede lønopsparing ultimo 2018 med 12,8 mio. kr. Da den akkumulerede

opsparing ultimo 2017 var på 23,1 mio. kr., kan den akkumulerede opsparing ultimo 2018 opgøres til

Side 47 af 53

Årsrapport 2018

10,3 mio. kr. Styrelsen for Patientsikkerhed overholder dermed disponeringsreglerne i relation til

lønsumsloftet.

3.7 Bevillingsregnskabet

Tabel 12. Bevillingsregnskab (mio. kr.)

Hovedkonto

Navn

Styrelse for Patie tsikkerhed

Erstat i g til a de hå ds-ekspo erede as estofre

Erstat i ger vedrøre de læge iddelskader

Vurderi g og fagprøver for . la ds su dhedsperso er

Sygesikri g i øvrigt

I ter atio al egravelseshjælp

Bevillingstype

Drifts evilli g

Reservatio s evilli g

Lov u de

evilli g

Mio. kr.

Udgifter

I dtægter

Udgifter

I dtægter

Udgifter

I dtægter

Udgifter

I dtægter

Udgifter

I dtægter

Udgifter

I dtægter

Bevilling Regnskab

- ,

Reservatio s evilli g

Lov u de

evilli g

Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat. Afvigelse i tal skyldes afrunding

§ 16.11.12. Styrelsen for Patientsikkerhed

Det fremgår af tabel 11, at der er et nettoforbrug under ”Bevilling” på 165,5 mio. kr. svarende til

nettobevillingen, inkl. TB. Dette nettoforbrug er sammensat af samlede udgifter på 400,2 mio. kr. og

indtægter på -234,7 mio. kr. Regnskabet viser derimod et nettoforbrug på 198,4 mio. kr. og er

sammensat af udgifter på 418,9 mio. kr. og indtægter på -220,5 mio. kr. Forskellen i nettoforbruget

mellem ”Bevilling” og regnskabet dækker over et underskud på 33,0 mio. kr., der er sammensat af et

merforbrug

på bevillingsområdet på i alt 32,1 mio. kr. og et underskud på gebyrområdet på 0,9 mio.

kr. jf. bemærkningerne under pkt.

2.2.2. Økonomiske resultater

ovenfor.

§ 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre

Bevillingen er en reservationsbevilling, som løber over en tiårig periode. Der er i 2016 afsat 10 mio.

kr. til udbetaling fra 2016 til 2025, begge år inklusiv, til godtgørelse til ægtefæller med

lungehindekræft. Ordningen er nu udvidet til at gælde børn og søskende samt tilfælde af kræft i bug-

eller testikelhinde, og ikke kun kræft i lungehinderne. Der er derfor på tillægsbevillingsloven 2017

tildelt yderligere 0,9 mio. kr. til ordningen. Der er ved ændringsforslaget for 2018 afsat en bevilling på

0,9 mio. kr. årligt fra 2018-2025. Der er i 2018 et samlet forbrug for UK10 og UK 20 på 2,3 mio. kr.

Der videreføres samlet set 6,4 mio. kr. på hovedkontoen.

§ 16.11.26. Erstatninger vedrørende lægemiddelskader

Hovedkontoen omfatter udbetaling af lægemiddelerstatninger. Mindre forbruget på 30,4 mio. kr.

skyldes at der er modtaget færre erstatninger til udbetaling for 2018.

§ 16.31.01. Vurdering og fagprøver for 3. lands sundhedspersoner

Side 48 af 53

Årsrapport 2018

Merforbruget på 0,8 mio. kr. skyldes nedbringelse af sagsbehandlingstid og pukler på

tredjelandsområdet.

§ 16.33.11. Tilskud til forsikring o.l. i alternativ behandling

Kontoen er tildelt 4,0 mio. kr. i 2018, til en pulje målrettet forskningsprojekter inden for alternativ

behandling. Der er ikke tildelt nogen midler til forskningsprojekter i 2018 fra Puljen, og 4,0 mio. kr.

videreføres derfor til 2019.

§ 16.43.03. Sygesikring i øvrigt

I relation til

udgifter (brutto) samlet for puljen

har der i 2018 været et merforbrug på 2,0 mio. kr. i

forhold til bevillingen for 2018, der primært kan tilskrives merudgifter til Tyskland og Grækenland og

flere indberetninger fra regioner/kommuner samt mindreudgifter vedrørende Frankrig og Spanien, og

arbejdsskader

I relation til

indtægter

har der været merindtægter på 11,6 mio. kr. i forhold til bevillingen, der primært

kan tilskrives, at regioner og kommuner har indrapporteret flere regninger for udgifter til EU-borgerne,

som har modtaget behandling i Danmark, end forudsat.

§ 16.43.04. International begravelseshjælp

Bevillingen er en lovbunden bevillingen, og bliver administreret af Udbetaling Danmark. Udgifterne for

2018 svarer til bevillingen på 0,1 mio. kr.

Side 49 af 53

Årsrapport 2018

4 Bilag

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1a. Immaterielle anlægsaktiver

(mio. kr.)

Kostpris pr. 31.12.2017

Primokorr. og flytning på bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31.12.2018

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31.12.2018

Regnskabsværdi pr. 31.12.2018

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Afskrivningsperiode/år

Kilde: State s Ko er Syste

Færdiggjorte

udviklingsprojekter

0,6

0,0

0,3

0,0

1,0

-0,6

0,0

-0,6

0,3

-0,1

0,0

-0,1

5-8 år

Erhvervede

koncessioner,

mv.

0,0

3 år

I alt

0,6

0,0

0,3

0,0

1,0

-0,6

0,0

-0,6

0,3

-0,1

0,0

-0,1

SKS og Navisio Stat

Note 1b. Udviklingsprojekter under opførelse

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2018

Primokorrektion

Tilgang

Afgang

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31.12.2018

Kilde: Statens Koncern System (SKS)

Udviklingsprojekter

under opførelse

0,4

0,0

0,4

-0,4

0,0

0,4

Side 50 af 53

Årsrapport 2018

Note 2. Materielle anlægsaktiver

Grunde,

arealer og

bygninger

0,0

Produktions-

anlæg og

maskiner

0,9

Inventar

og it-

udstyr

0,1

(mio. kr.)

Kostpris (pr. 31.12.2017)

Transport-

materiel

0,1

I alt

1,1

Primokorr. og flytninger

ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

Kostpris pr. 31.12.2018

Akkumulerede

afskrivninger

Akkumulerede

nedskrivninger

Akkumulerede af- og

nedskrivninger

31.12.2018

Regnskabsmæssig

værdi pr. 31.12.2018

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og

nedskrivninger

0,0

0,1

1,1

0,1

1,3

0,0

-0,1

-0,7

0,0

-0,9

0,0

-0,1

-0,7

0,0

-0,9

0,0

0,3

-0,3

0,0

0,4

-0,3

0,0

-0,3

8-10 år

0,0

3-4 år

-0,3

Afskrivningsperiode/år

kontrakt

5 år

Kilde: Statens Koncern System (SKS) og Navision Stat

Note 3. Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser

Hensættelse - resultatløn og fratrædelse

Hensættelse – åremålsansættelser

Hensættelse - reetablering af lejede lokaler, Finsensvej 15

I alt

Afvigelse i tal skyldes afrunding

2018 (mio. kr.)

0,2

0,5

2,7

3,3

Der er i alt hensættelser for 3,3 mio. kr. Heraf udgør hensættelser vedrørende resultatløn,

åremålsansættelser samt fratrædelsesordninger knap 0,7 mio. kr., og hensættelser vedrørende

Side 51 af 53

Årsrapport 2018

reetablering af lejede lokaler ved fraflytning udgør 2,7 mio. kr. (vedrører styrelsens lokalitet på

Frederiksberg).

4.2 Gebyrfinansieret virksomhed

Gebyrer opkræves på områder, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed er myndighed og har lovmæssig

hjemmel. Gebyrsatserne for ordninger, der administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed, fastsættes

ved udstedelse af bekendtgørelse af Sundheds- og Ældreministeriet.

Tabel 13. Oversigt over gebyrordninger på § 16.11.12.30 med omkostningsdækning (mio. kr.)

Akk.

Overskud

2018

2015 -

2018

4,3

-3,6

-2,6

-1,1

0,1

0,0

-0,2

-0,3

0,0

22,1

-7,5

-5,6

-1,9

-0,3

9,0

-0,6

-0,8

-2,9

18,9

Årets resultat for gebyrordninger

Risikobaseret organisationstilsyn

Autorisationsloven

Udstedelse af autorisationsgebyrer

Registrering af kosmetisk behandling

Registreringsordning for alternative behandlere

Tilsyn med private klinikker (ophørt ultimo 2016)

Udstedelser af hygiejnecertifikater

Registreringsordning for tatovører

Vævsloven

I alt

2015

2016

2017

17,8

0,2

-0,2

0,4

-0,1

2,9

-0,2

-0,3

0,1

-0,2

6,3

-0,2

-1,1

4,5

-3,8

-2,5

-1,3

-0,1

-0,3

-0,1

-0,2

-0,7

12,6

-0,2

-0,8

1,8

Kilde: Navision Stat

Note. Et plus i tabellen er udtryk for et overskud. Afvigelse i tal skyldes afrunding.

Det fremgår af ovenstående tabel 13, at der er en række gebyrordninger, der ikke balancerer over en

akkumuleret 4-års periode:

For gebyrordningen

risikobaseret organisationstilsyn,

der startede i 2017, er der i de første to

år opnået et samlet overskud på 22,1 mio. kr., der primært skyldes en senere implementering

af det risikobaserede tilsyn end forudsat samt ekstraindtægter som følge af væsentligt flere

registrerede behandlingssteder i forhold til det forudsatte. Styrelsen følger hvert år op på

gebyrordningen og vil også i de kommende år vurdere, om der er balance og en

hensigtsmæssig gebyrstruktur. En større evaluering af det risikobaserede tilsyn, og herunder

også gebyrordningen vil blive gennemført efter 3 år.

Autorisationsloven

omfatter to ordninger: Udstedelse af autorisationer og registrering af

kosmetiske behandlere. På udstedelse af autorisationer er der akkumuleret et 4-årigt

underskud på 5,6 mio. kr. ultimo 2018, mens der vedr. registrering af kosmetisk behandling er

et akkumuleret 4-årigt underskud på 1,9 mio. kr. ultimo 2018. Styrelsen forventer at

påbegynde en gebyrsag i 2019 for herved at tilstræbe at skabe balance.

For gebyrordningen

tilsyn med private behandlere

er hovedårsagen til det akkumulerede

overskud på 9,0 mio. kr., at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016 har udfaset aktiviteterne på

gebyrområdet for at erstatte det af det nye risikobaserede tilsyn fra og med 2017.

Side 52 af 53

Årsrapport 2018

På

Vævsloven

var der i 2018 et underskud på 0,3 mio. kr. Ultimo 2018 er der dermed et

akkumuleret 4-årigt underskud på 2,9 mio. kr. på vævsloven.

4.3 It-omkostninger

Styrelsen for Patientsikkerhed havde i 2018 it-omkostninger for samlet set 18,4 mio. kr. jf.

nedenstående tabel.

Sammensætning

Interne personaleomkostninger til it (it-drift/-vedligehold/-

udvikling)

It-systemdrift

It-vedligehold

It-udviklingsomkostninger

Udgifter til it-varer til forbrug

I alt

aktiviteter vedr. adm. it drift og udvikling samt på hjemmeside.

Mio. kr.

4,2

2,3

4,3

2,3

5,3

18,4

Note 1: De interne personaleomkostninger består af interne lønomkostninger for timer anvendt på

Side 53 af 53