Sundhedsudvalget 2020-21
L 59
Offentligt
2288182_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-11-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPAYA
Sagsnr.: 2001812
Dok. nr.: 1476424
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 59
Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Styrelsen for
Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 7:
”Det
fremgår af svar på spm. 6, at den second opinion-ordningen, som nu skal fæstes
i lov, er blevet anvendt i alt nul gange siden, at den blev iværksat i 2019. Mener mini-
steren, at de hidtidige erfaringer be- eller afkræfter det billede, som er blevet givet
af, at der er et generelt problem omkring afgivelse af urigtige oplysninger i lægeer-
klæringer i forbindelse med indfødsretssager? Og vil ministeren ydermere kommen-
tere på, om regeringen finder, at forhøjelsen af det generelle gebyr med 2.600 kroner
for at ansøge om indfødsret samt de personalemæssige udgifter til at opretholde en
second opinion-ordning hos Styrelsen for Patientklager, står mål med, hvor anvendt
ordningen er?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Udlændinge- og integrationsmini-
steren har i den forbindelse oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Jeg
kan oplyse, at ordningen er indført på baggrund af indfødsretsaftalen mellem
den tidligere regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået den 29. juni
2018, hvori det blev aftalt at styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med be-
handlingen af ansøgninger om naturalisation ved at oprette en enhed i Styrelsen for
Patientklager, som af Folketingets Indfødsretsudvalg gennem Udlændinge- og Inte-
gratio s i isteriet ka a odes o e ”se o d opi io ”, hvis der i for i delse ed
behandlingen af en indfødsretssag måtte blive behov herfor.
Jeg mener fortsat, at det er et godt værktøj at have, hvis der måtte opstå tvivl om en
lægefaglig diagnose.
Jeg kan endvidere oplyse, at gebyret for sager om indfødsret blev hævet med 2.600
kr. ved lov nr. 1735 af 27. december 2018. Gebyret blev hævet med henblik på at fi-
nansiere udgifterne forbundet med ordningen samt udgifterne forbundet med den
øgede administration, der følger af de øvrige initiativer i indfødsretsaftalen. Dette
vedrører bl.a., at tildeling af dansk statsborgerskab skulle betinges af deltagelse i en
ceremoni i som udgangspunkt ansøgerens bopælskommune, øget fokus på mulighe-
den for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig, jf. ind-
fødsretslovens § 8 A, og skærpede dokumentationskrav i sager, hvor ansøgeren med
L 59 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om de hidtidige erfaringer be- eller afkræfter billedet af, at der er et generelt problem omkring afgivelse af urigtige oplysninger i lægeerklæringer i forbindelse med indfødsretssager, til sundheds- og ældreministeren
henvisning til sygdom ønsker dispensation fra kravet om dokumentation for sprog-
kundskaber”.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Aysu Altuntas
Side 2