Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 58
Offentligt
2296553_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. december 2020
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 58 (Forslag til lov om
ændring af økologiloven) stillet den 28. november 2020 af Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 3 til L 58
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at opretholde retssikkerheden ved
samkøring af registre i kontroløjemed?”
Svar
Den foreslåede samkøringsbestemmelse i økologiloven skal anvendes til at indhente relevante
oplysninger fra andre offentlige myndigheder, der er i kontakt med økologiske virksomheder.
Oplysningerne vedrører virksomheder eller ikke-følsomme oplysninger om personer, herunder
enkeltmandsvirksomheder, som andre myndigheder har brugt i forbindelse med deres
myndighedsudøvelse (f.eks. sagsbehandling eller kontrolopgaver). Det vil sige, at der alene er tale om
oplysninger, der allerede ligger hos de offentlige myndigheder. Disse oplysninger forventes anvendt til
udarbejdelse af risikovurderinger, der kan understøtte planlægning og gennemførelse af henholdsvis
fysisk eller administrativ kontrol.
Såfremt samkøringen indeholder personoplysninger, vil dette ske i overensstemmelse med reglerne i
databeskyttelsesloven og
–forordningen.
Samkøringen sker derved bl.a. under overholdelse af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, 6 og 7. Dermed indhentes kun nødvendige oplysninger
(dataminimering), og det sikres, at der indhentes et frivilligt samtykke til behandling af
personoplysninger.
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
• Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk