2. behandlet/henvist til udvalg 01-12-2020
Betænkning afgivet 09-12-2020
Tillægsbetænkning afgivet 09-12-2020
3. behandlet, vedtaget 15-12-2020
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Med forslaget skal gennemføres der en række ændringer af miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven, som følge af at Danmark i 2019 modtog en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen om implementering af direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Ændringerne skal give bygherrer, offentlighed og myndigheder stabile rammer for processerne, og de skal integrere vurderingen af indvirkningerne på miljøet så tidligt som muligt i beslutningsprocesserne ved at præcisere og justere formuleringerne i miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.