Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 56 , L 56 A , L 56 B
Offentligt
2280792_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 56 forslag til lov om ændring af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og ændring af lov om
husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Implementering af VVM-direktivet og ændring af
myndighedskompetencen for havbrug). Af miljøminister Lea Wermelin (S).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 4 til L 56
”Ministeren
bedes uddybe, hvorfor hun i sin tale i forbindelse med 1. behandlingen af L 56 alene lagde
vægt på Hedensted Kommunes henvendelse om det kommunale tilsyn af havbrug, når ministeren,
departementet og udvalget også har modtaget henvendelser fra andre kommuner samt fra
Kommunernes Landsforening?”
Svar
Jeg er opmærksom på, at der er mange forskellige hensyn og synspunkter i spørgsmålet om, hvor
miljøtilsynet med havbrugene skal placeres. Jeg er også bekendt med, at Dansk Akvakultur og KL bl.a. i
høringssvar til lovforslaget har ønsket, at miljømyndigheden skal forblive hos kommunerne. Dansk
Akvakultur og KL henviser i den forbindelse bl.a. til, at kommunerne har et godt lokalt kendskab, bedre
kan håndtere lokale spørgsmål om havbrug, har et godt overblik over den samlede erhvervsaktivitet i
kommunerne. Derudover henvises der til, at det kommunale tilsyn ikke har været mangelfuldt.
Synspunkterne er også fremført tidligere som opfølgning på rapport om status og grundig gennemgang
for havbrugsområdet og er også indgået ved udarbejdelsen af handleplan for oprydning i
havbrugssektoren.
Der er imidlertid en række andre hensyn og synspunkter, som efter min opfattelse vejer tungere i denne
sag, herunder hensynet til at sikre et miljøfagligt stærkt og effektivt miljøtilsyn.
I den forbindelse synes jeg, at det er et væsentligt forhold, at den kommune, som på nuværende
tidspunkt er ansvarlig for 5 ud af de 19 havbrug, beder om hjælp. Det skal vi tage alvorligt, og derfor
fremhævede jeg henvendelsen fra Hedensted Kommune i min tale. Der er brug for et effektivt og
miljøfagligt stærkt tilsyn med havbrugene. Det fortjener miljøet, men også erhvervet. Og det vil den
foreslåede samling af myndighedskompetencen i Miljøstyrelsen medvirke til at sikre.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk