Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 til L 55, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug), stillet den 12. november 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 30 til L 55
”Ministeren
bedes indhente en vurdering fra EU-Kommissionen af, hvorvidt Kommissionen deler
ministerens vurdering af, hvorvidt det påvirker den af EU-Kommissionen godkendte
Akvakulturstrategi 2014
–
2020, at ministeren med L55 nu undlader at realisere muligheden
for kompenserende marine virkemidler ved havbrugsproduktion, så vi kvalitetssikrer vores
lovgivningsarbejde?”
Svar
Som jeg tidligere har anført, var lov nr. 680 af 8. juni 2017 udtryk for et ønske om at forbedre
vækstmulighederne for dansk havbrugsproduktion
udover
det, der var forudsat i Akvakulturstrategi
2014-20, samtidig med, at strategiens målsætninger og indsatsbehov blev respekteret. Det er derfor
vurderingen, at det forhold, at muligheden for kompenserende marine virkemidler ved
havbrugsproduktion nu ikke realiseres, ikke ændrer på målene for den danske akvakulturstrategi
2014-2020.
Med lov nr. 680 af 8. juni 2017 var det hertil vurderingen, at muligheden for anvendelse af
kompenserende marine virkemidler ved havbrugsproduktion ikke ændrede på de forudsætninger, som
relaterer sig til
EU’s Hav-
og fiskeriudviklingsprogram, hvorfor det ikke er fundet relevant at orientere
Kommissionen hverken dengang eller nu.
Jeg skal endelig bemærke, at akvakulturstrategien 2014–2020 udløber ved årsskiftet. Således vil L 55
først træde i kraft efter udløbet af den nuværende akvakulturstrategi, og alene af den grund kan
lovforslaget ikke siges at påvirke den nuværende strategi. Jeg kan oplyse, at arbejdet med en ny
akvakulturstrategi for perioden efter 2020 er begyndt. Processen herfor involverer alle interessenter.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk