Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 48) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Modelparametre for er-
hvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt ar-
bejdsgiverbidrag for 2021, fastholdelse af merbidragssats og justering af
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2021) har udvalget i brev af 25. no-
vember 2020 efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Vil ministeren bekræfte, at det er muligt at anvende L 48 til at korrigere
niveauet på AUB-indbetalingerne, jf. de ændringsforslag, der allerede er
stillet og fremgår af betænkningen, så der kommer balance i ind og udbe-
talingerne, og Rigsrevisions kritik imødekommes, og vil ministeren på
den baggrund bidrage med teknisk bistand til et ændringsforslag til L 48
på det korrekte beløb henset til den fornyeligt indgående trepartsaftale
og det aktuelle træk på
AUB’en?”
Svar:
Det er min vurdering, at en isoleret nedsættelse af arbejdsgiverbidraget
efter omstændighederne for så vidt rent teknisk godt vil kunne gennem-
føres som ændringsforslag til det fremsatte L 48.
Det er dog ministeriets vurdering, at idet der parallelt med drøftelserne
om trepartsaftale er udarbejdet et AUB-lovudkast pba. forventet aftalere-
sultat, vil det indebære risiko for tekniske fodfejl, såfremt ministeriet skal
dele lovudkastet op nu.
Det giver således bedst mening at have alle ændringer vedrørende ba-
lance i AUB samlet i ét lovforslag, som fremsættes pba. trepartsaftalen.
Den løsning har også den fordel, at lovudkastet både vil komme til lov-
teknisk gennemgang i Justitsministeriet og vil blive sendt i kort, ekstern
høring
–
modsat ændringsforslag.
25. november 2020
Sags nr.: 20/23304