Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 42
Offentligt
2279709_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. november 2020
J nr.
2020-4904
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. oktober 2020 stillet mig
følgende spørgsmål 9 til L 42, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål 9
Er ministeren villig til at lade staten finansiere løsningen om sms til 112, når det nu
er staten,
der reelt ”bestiller en vare” hos teleselskaberne? Tilsvarende har staten
(Forsvaret) indvilliget i at finansiere løsningen om et offentligt varslingssystem, som
også er bestilt til at skulle køre over mobilnetværkene.
Svar
Jeg skal understrege, at der ikke med lovforlaget pålægges pligt om, at sms skal
kunne anvendes som alarmkommunikation. Lovforslaget åbner op for muligheden
for, at der i en bekendtgørelse kan fastlægges en sådan pligt.
I forbindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse pågår i øjeblikket drøftelser
mellem branchen, beredskabsmyndighederne og Energistyrelsen med henblik på
at finde den optimale tekniske løsning og vurdere, hvilke omkostninger, der er
forbundet hermed.
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at finansiering af de valgte
løsninger vil blive fastlagt med udgangspunkt i de løsninger, der i dag gælder for
taleopkald til alarmcentralen (112). Dog vil der ved modernisering og ændring af
typen af alarmkommunikation skulle tages særskilt stilling til finansieringen.
Omkostningsfordelingen vil blive fastlagt, inden der udstedes regler om sms til 112.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk