L 30 B Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven.

(Selskabsskattefritagelse af Danmarks Genopretningsfond).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2020
3. behandlet, vedtaget 21-12-2020
Oprindeligt forslag:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Det foreslås at skattefritage det af staten oprettede aktieselskab Fonden (ved ændringsforslag blev navnet på aktieselskab ændret til Danmarks Genopretningsfond). Selskabet skal investere for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder, der fortsat måtte være økonomisk udfordret med kapitalgrundlaget som følge af covid-19-pandemien.

Navnet på aktieselskabet er ved ændringsforslag ændret til Danmarks Genopretningsfond.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT, Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.