Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 01-10-2021
Enhed: KOK
Sagsbeh.: DEPCAML
Sagsnr.: 2114616
Dok. nr.: 1934241
Folketingets Finansudvalg har den 3. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 9
til sundhedsministeren om L 239 (Forslag til finanslov for finansåret 2022), som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 9:
”Hvorfor
mener ministeren, at der ikke er behov for et eneste nyt varigt initiativ i for-
bindelse med en kommende sundhedsreform, nu hvor regeringen alene har afsat en
midlertidig 4-årige
ra
e ”Flere uligheder for la d og by og et su dhedsvæse
tættere på borgere ”, og hvor e del af ra
e allerede er brugt på fi a sieri g af
tidligere regeri gsudspil ”Tættere på – Flere udda elser og stærke lokalsa fu d”
og ”Tættere på – Grø e byer og e hovedstad i udvikli g” ?”
Svar:
I forlæ gelse af præse tatio af su dhedsele e ter e i ”Flere uligheder for la d
og by og et su dhedsvæse tættere på borgere ” vil de ko krete ud ø t i g blive
fastlagt. Det skal hertil bemærkes at regeringen allerede har vedtaget flere betydelige
og varige løft af sundhedsområdet:
-
Regeringen har de seneste år bl.a. afsat varige midler i form af 600 mio. kr.
årligt på sundhedsområdet til flere sygeplejersker, et løft af psykiatrien på
600 mio. kr. årligt samt finansiering af regionerne og kommunernes stigende
udgifter sfa. udviklingen i demografien.
Dvs. at på det regionale område har regeringen med de tre første aftaler
løftet regionernes økonomi mere, end den samlet set blev løftet i de seks
seneste økonomiaftaler forud for, at regeringen tiltrådte.
Regeringen har med sine tre første aftaler om kommunernes økonomi
samlet løftet rammen til velfærd markant mere end i de ti sidste
økonomiaftaler forud for, at regeringen tiltrådte.
-
-
Regeringen fortsætter med at sætte velfærden i første række. Til efteråret fremsæt-
ter regeringen et lovforslag til en velfærdslov, som indfører en forpligtelse til hvert år
at tilrettelægge udgiftspolitikken, så den skønnede offentlige forbrugsvækst som mi-
nimum modsvarer det demografiske træk. Det betyder, at pengene også i fremtiden
vil følge med, når der kommer flere børn og ældre.