Side1af3
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. oktober 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 77 (L 239 - § 7.
Finansministeriet) af 10. september 2021 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor den underliggende forbedring af den struktu-
relle saldo er udmøntet til en højere investeringsramme i 2023/2024, frem for
–
som i 2025
–
er placeret i råderummet under delloft for driftsudgifter?
Svar
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning i
Opdateret 2025-forløb,
august 2021
svarer profilen for den strukturelle saldo i 2023-2025 til profilen i den seneste vur-
dering fra Danmarks Konvergensprogram 2021. Indeholdt i de opdaterede skøn
for den strukturelle saldo er der en underliggende forbedring af de offentlige fi-
nanser svarende til ca. 0,1 pct. af BNP årligt.
Den underliggende forbedring er i fremskrivningen udmøntet til en beregnings-
teknisk forøgelse af de offentlige investeringer i 2023-2024 og øget finanspolitisk
råderum i 2025 inden for målet om balance. Den beregningstekniske udmøntning
til offentlige investeringer i 2023-24 skal ses i sammenhæng med, at de gældende
udgiftslofter for 2023-24 er fastsat ved lov. De 4-årige udgiftslofter fastsættes lø-
bende med afsæt i udgiftsvæksten (det finanspolitiske råderum mv.) i det mellem-
fristede 2025-forløb. Parallelt med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2022 er
der således fremsat lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år (2025).
I henhold til budgetloven kan der i særlige tilfælde fremsættes ændringsforslag til
de gældende lovfastsatte udgiftslofter. Det gælder eksempelvis efter et folketings-
valg, ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter, eller når der på
baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkono-
misk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftfastsættelse.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K