Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-34007
HCE
11. oktober 2021
FIU alm. del. Svar på spørgsmål 228 fra Rune Lund (EL) stillet
den 16. september 2021
Spørgsmål
Vil ministeren bekræfte, at IWGIA ikke modtager midler i 2022, jf. konto
06.32.08.70, og i bekræftende fald begrunde dette?
Svar
Udenrigsministeriet har den 8. februar 2021 afgivet tilsagn om en flerårig
bevilling på i alt kr. 50 mio. til IWGIA for perioden 2021-2023. Udgiften
afholdes af den på finansloven for 2021 opførte budgetramme under
§06.32.08.70
’Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse’.
Bevillingen er givet på grundlag af aktstykke nr. 153 afgjort den 4. februar
2021. I lyset af det flerårige tilsagn forventes derfor ikke afgivet yderligere
tilsagn til IWGIA
i 2022 og 2023 under § 06.32.08.70 ’Demokrati,
menneskerettigheder og god regeringsførelse’.
Således er ikke afsat
tilsagnsramme til IWGIA i 2022. Bevillingen udbetales løbende til IWGIA
i 2021, 2022 og 2023 i henhold til IWGIA’s likviditetsbehov.
Det nuværende tilsagn er på niveau med tidligere støtte til IWGIA, der i
2017 modtog en treårig bevilling på 50 mio. kr. for perioden 2017-2019
(begge år inklusive). Ligeledes modtog IWGIA 16,7 mio. kr. i form af en
brobevilling i 2020.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen