Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 01-12-2021
Enhed: KOK
Sagsbeh.: DEPCAML
Sagsnr.: 2114616
Dok. nr.: 2001334
Folketingets Finansudvalg har den 15. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
155 til sundhedsministeren om L 239 (Forslag til finanslov for finansåret 2022), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 155:
”Vil
ministeren redegøre for baggrunden for det foreslåede bevillingsfald på konto
16.53.21 og oplyse, hvorvidt man agter at videreføre initiativet i andet regi?”
Svar:
Som led i satspuljeaftalen 2018-2021 blev der afsat i alt 23,5 mio. kr. (2018-pl) over
perioden 2018-2021 på § 16.53.21. Fælles tværsektorielle teams med henblik på ned-
bringelse af tvang til udviklingen af en model for tværsektorielle teams til nedbrin-
gelse af tvang. Modellen blev udviklet af Sundhedsstyrelsen og tager udgangspunkt i
eksisterende viden, herunder erfaringer fra udgående teams samt andre relevante
udgående funktioner med et målrettet fokus på tvangsnedbringelse.
De tværsektorielle teams skal sikre en tidlig indsats og medvirke til at mindske unød-
vendige genindlæggelser. Det kan være indlæggelser med tvang eller konfliktfyldte
indlæggelser, hvor tvang anvendes for at dæmpe urolige patienter, der er udadreage-
rende i forbindelse med deres indlæggelse.
Midlerne blev udmøntet til tre projekter i tre regioner: Region Midtjylland i samar-
bejde med Aarhus Kommune og Favrskov Kommune, Region Nordjylland i samar-
bejde med Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Vest-
himmerlands Kommune samt Region Sjælland i samarbejde med Slagelse Kommune
og Ringsted Kommune.
Evalueringen af de tværsektorielle teams forventes klar i starten af andet kvartal
2022, hvorefter det vil være muligt for kommuner og regioner at vurdere hvilken læ-
ring, der kan uddrages fra den afprøvede model i den videre udvikling af indsatsen for
at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien.
Bevillingen er ikke forlænget i forbindelse med regeringens forslag til finanslov for
2022.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Lassen