Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD
12. oktober 2021
FiU L 239
–
svar på spørgsmål 118 fra Rune Lund (EL) stillet
den 15. september 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
I den udviklingspolitiske strategi fremhæves uddannelse som essentielt, og
regeringen hævder at ville øge uddannelsesindsatsen med 51 mio. kr. årligt
fra 2022. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvordan og hvor
det kan ses, at uddannelse reelt er blevet løftet på finanslovsforslaget al
den stund stigningen udelukkende sker som en konsekvens af aftalen om
fremrykninger af udbetalinger i 2020 og de tilsvarende nedjusteringer af
bevillinger på finansloven for 2021?
Svar
I tråd med målsætningerne i den nye udviklingspolitiske
strategi ’Fælles
om Verden’ hæves støtten til uddannelse på FFL22 med 51 mio. kr. set i
forhold til det årlige gennemsnitlige niveau for 2019 og frem. Der afsættes
et tillæg på 25 mio. kr. til Education Cannot Wait (ECW). Samtidig øges
den øremærkede støtte til UNICEF’s uddannelsesindsatser med 26 mio.
kr. Tilsammen er det en stigning på 51 mio. kr. Desuden foreslås en om-
prioritering fra Global Partnership for Education (GPE) til ECW på 50
mio. kr. i 2022. Hermed afsættes der samlet 75 mio. kr. til ECW på FFL22.
Der henvises til besvarelsen af FiU L 239 spørgsmål 117 for uddybning.
Danmark bidrog derudover, som led i COVID-19-hjælpepakkerne, med
ekstraordinære bidrag til uddannelse på henholdsvis 35 mio. kr. til GPE,
64 mio. kr. til ECW samt 35 mio. kr. til Verdensbankens uddannelsesind-
satser i Etiopien. Der henvises til besvarelsen af FiU L 239 spørgsmål 247
for yderligere information om fordelingen af bidraget til uddannelse på
FFL22.