Finansudvalget 2021-22
L 239
Offentligt
2461032_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 34293
Humanitære indsatser,
Civilsamfund og
Engagement
12. oktober 2021
FIU L 239
svar på spørgsmål 116 fra Rune Lund (EL) stillet
den 15. september 2021 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren udfolde og redegøre for faldet i bevillingen til oplysning i
Danmark, jf. konto 06.35.01?
Svar
Regeringen har taget initiativ til at gentænkte Udenrigsministeriets
oplysningsaktiviteter. Målet er at stille mere klart på den del af
befolkningen, som kun i mindre omfang er vidende om og engagerede i
udviklingssamarbejdet og verdensmålene. Denne tilgang ligger helt i tråd
med principperne for vores fælles danske udviklingssamarbejde i den
udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden. Her lægges der netop vægt
på at inddrage og engagere hele Danmark i udviklingssamarbejdet.
Gentænkningen af oplysningsaktiviteterne har betydet flere ændringer i
finanslovslinjerne på den omtalte finanslovskontoen fra 2021 til 2022. Der
vil i 2021 blive afgivet en række flerårige tilsagn til aktiviteter, som så ikke
igen skal indgås i 2022.
I 2021 vil der være en ny pulje
GLOBUS
som har til formål at engagere
danskere under uddannelse i verdensmålene og bæredygtig udvikling
sammen med partnere i syd. Midlerne, der skal uddeles under GLOBUS-
puljen i 2022 (18,8 mio.), finansieres med et tilsagn i 2021, hvor puljen er
sendt i udbud. Bevillingen er derfor ikke reflekteret på budgetlinjen i 2022,
men indgår først fra 2023-2025, hvor budgetlinjen til oplysning og
engagement stiger igen.
L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 116: Spm. om faldet i bevillingen til oplysning i Danmark, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
2
Der blev derudover i 2021 afsat 16,5 mio. kr. til oplysnings- og
engagementsaktiviteter i forbindelse med Børnenes Ulandskalender.
Midlerne udbetales over flere år, men afgives samlet som ét tilsagn på
finansloven i 2021.
Der er således ikke tale om et fald i oplysningsaktiviteterne i Danmark i
2022, men om ændringer af tilsagnsteknisk karakter mellem årene.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen