Finansudvalget 2021-22
L 239
Offentligt
2461024_0001.png
Udenrigsministeriet
Finansudvalget 2020-21
L 239 - endeligt svar på spørgsmål 115
Offentligt
1
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-32987
GDK
12. oktober 2021
FIU L 239
–
svar på spørgsmål 115 fra Rune Lund (EL) stillet
den
15.
september
2021
til
ministeren
for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren besvare følgende vedrørende konto 06.34:
a. Hvor stor en del af den grønne bistand går til henholdsvis
udviklingslande og vækstøkonomier?
b. Hvilken fortolkning af nye, additionelle midler, jf. herom i Paris-aftalen
og Danmarks løfter i relation hertil, som ligger til grund for Danmarks
klimabistand på finanslovsforslaget?
c. Tabel 2 i publikationen
’Regeringens
udviklingspolitiske prioriteter’
indeholder en oversigt over grøn udviklingsbistand i 2021 og 2022. Den
grønne bistand omfatter ifølge teksten en bred kreds af indsatser herunder
også
privatsektorinstrumenter,
vandprogrammer,
biodiversitet,
naboskabsprogrammer. Hvor stor en del af den grønne udviklingsbistand
i de to år er egentlig klimabistand?
d. Hvor stor var klimabistanden i 2020, og hvilken effekt har
Rigsrevisionens beretning om klimabistanden haft på opgørelsen?
e. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til klimatilpasning
henholdsvis reduktion af udslip, og hvad er forventningen for 2021?
f. Regeringen forventer, at 60 pct. af klimabistanden fra og med 2022 vil
gå til klimatilpasning. Hvad er de væsentligste klimatilpasningsindsatser,
som Danmark forventes at støtte i 2022?
g. Hvad kan ministeren oplyse om planer for støtte til klimatilpasning i
2023?
h. Af den egentlige klimabistand i 2021 og 2022, hvor stor en del vil gå til
sårbare lande
–LDC’erne
og de små østater?
i. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til sårbare lande (LDC’er
og små østater)?
 L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. til konto 06.34 om klimabistanden, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
2461024_0002.png
2
j. Af den egentlige klimabistand i 2021 og 2022, hvor stor en del kommer
til at gå til mellemindkomstlande?
k. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til mellemindkomstlande?
l. I de udviklingspolitiske prioriteter 2022 skriver regeringen om
opgørelsesmetoden for grønne indsatser, at
”indsatser,
hvor det grønne
element er et vigtigt delmål, men ikke hovedmålet, er 50 pct. af budgettet
som hovedregel medtaget som grøn indsats.” Hvor lille en procentdel skal
være klimarettet for, at det af regeringen medregnes som grøn indsats?
Endvidere bedes oplyst, hvordan ministeren vil sikre sig mod den form
for overrapportering, som Rigsrevisionen kritiserede Danmark for i 2021,
hvis der er usikkerhed om, hvor meget klima skal fylde i projekter, der kan
medregnes som 50 pct. grøn indsats?
m. I de udviklingspolitiske prioriteter 2022 skriver regeringen intet om tab
og skader (loss and damage). Har regeringen ingen planer om at øge
støtten til at modgå loss and damage?
Svar
Med udgangspunkt i regeringens forslag til finanslov for 2022 er nedenfor
samlet besvarelse på spørgsmål 115, underspørgsmål a-m.
a. Den samlede grønne bistand i 2022 vil udelukkende gå til lande, som er
defineret som udviklingslande ifølge OECD DAC’s kriterier. Det anslås,
at 10-15 % af den samlede grønne bistand vil gå direkte til
mellemindkomstlande. Heraf vil en mindre del gå til vækstøkonomier som
Indien og Indonesien mfl. Hertil kommer den grønne bistand kanaliseret
gennem forskellige globale eller regionale programmer og -fonde, hvor
dele af støtten også kan gå til mellemindkomstlande.
b. Danmark har på tværs af skiftende regeringer angivet, at nye midler, der
ikke tidligere er rapporteret til UNFCCC, kan betragtes som nye og
additionelle. Det er også den definition, som regeringen lægger til grund
for Danmarks klimabistand på FFL22.
c. På Finansloven for 2021 forventes klimabistanden at udgøre ca. 2,6 mia.
kr. af den samlede grønne bistand på 3,0 mia. kr. Når det kommer til
finanslovsforslaget for 2022 udgør klimabistanden ca. 2,7 mia. kr. ud af
den samlede grønne bistand på 3,4 mia. kr. Der er således sket et grønt
løft fra finansloven for 2021 til finanslovsforslaget for 2022 på ca. 400
mio. kr.
d. Udenrigsministeriet er ved at færdiggøre opgørelsen af klimabistanden
for 2020. Forventningen er, at den vil ligge på omtrent 1,9 mia. kr.
 L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. til konto 06.34 om klimabistanden, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
3
Anbefalingerne fra Rigsrevisionens beretning vil så vidt muligt blive
udmøntet allerede ifm. opgørelsen af klimabistanden for 2020.
e. Ift. balancerne mellem reduktionsindsatser og klimatilpasningsindsatser
i klimabistanden, er det forventningen, at lidt mere end 55 % er gået til
tilpasningsaktiviteter i 2020. For 2021 forventes en lignende fordeling.
f. Regeringen har med finanslovsforslaget for 2022 lagt op til, at mindst
60 % af klimabistanden fra 2023 målrettes klimatilpasning. Der forventes
dog allerede leveret på denne målsætning i 2022. Det drejer sig om en lang
række indsatser, herunder ikke mindst på vandområdet, hvor indsatserne
forventes at bidrage til at forbedre og skabe adgang til rent vand i Afrika
for omkring en million mennesker. Hertil kommer bl.a. nyt bidrag på 150
mio. kr. til Fonden for De Mindste Udviklede Lande (LDCF), der netop
støtter klimatilpasningsindsatser i de fattigste og mest skrøbelige lande.
g. Udenrigsministeriet er i færd med at udarbejde konkrete
udmøntningsplaner på baggrund af den nye udviklingspolitiske strategi,
Fælles om Verden. Forventningerne til klimatilpasningsindsatser i de
kommende år, herunder i 2023, er, at der kommer mere fokus på
klimatilpasning i landeprogrammerne, mere fokus på lokalbaseret
klimatilpasning samt også yderligere støtte til internationale
tilpasningsinitiativer og -fonde.
h. Ift. konkrete geografiske balancer for klimabistanden i 2021 og 2022 vil
der naturligvis være tale om overslag/estimater. Det er forventningen, at
den øgede bistand til klimatilpasning især vil gå til de mindst udviklede
lande (LDC), særligt i Afrika. Når det kommer til små østater, vil støtten
være relativt begrænset. Med finanslovsforslaget for 2022 foreslår
regeringen bl.a. bidrag på 335 mio. kr. ud af i alt 800 mio. kr. fra 2020-
2022 til Den Grønne Klimafond, som er dedikeret til både at støtte
udviklingslande med reduktion af udledninger og tilpasning til effekterne
af klimaforandringer. Fonden har indtil nu leveret mere end fondens
målsætning om, at halvdelen af støtten til klimatilpasningsindsatser skal gå
til de mest sårbare lande, herunder til små østater (SIDS).
i. Den foreløbige opgørelse af klimabistanden for 2020 viser, at ca. 30 %
gik til sårbare lande (Afrika, LDCer og små østater). Hertil kommer, at ca.
1,1 mia. kr. eller ca. 57 % af klimabistanden gik til globale eller regionale
klimaprogrammer og -fonde, som i betydelig grad er målrettet skrøbelige
og fattige lande.
j. Det er forventningen, at den direkte klimastøtte til udviklingslande i
mellemindkomstgruppen fremadrettet vil fortsætte på samme niveau som
 L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. til konto 06.34 om klimabistanden, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
4
2020, svarende til 10-15 %, herunder også i 2021 og 2022. Dertil kan
komme støtte gennem globale og regionale programmer, jf. svar på
underspørgsmål a).
k. Den foreløbige opgørelse af klimabistanden for 2020 viser, at ca. 14 %
af klimabistanden til udviklingslande på samlet ca. 1,9 mia. kr. gik til
mellemindkomstlande (heraf alene ca. 10 % til Kenya). Hertil kommer, at
ca. 1,1 mia. kr. eller ca. 57 % af klimabistanden gik til globale eller regionale
klimaprogrammer og -fonde, hvor dele af støtten også kan gå til
mellemindkomsgruppen af udviklingslande.
l. Opgørelsesmetoden for grønne indsatser og for klimarelaterede
indsatser foretages med udgangspunkt i OECD DAC’s definitioner
og
kriterier (de så kaldte Rio-markører). Det betyder, at klima eller miljø skal
være en del af begrundelsen for projektet, og det skal indgå i projektets
formål og projektets aktiviteter. For projekter, hvor klima eller miljø er et
delmål, skal der være tale om et væsentligt delmål for, at projektet
medregnes med 50 % af budgettet. Et eksempel kunne være støtte til at
forbedre dyrkningsteknikker og afgrødevalg i landbruget for at øge
fødevaresikkerheden, forbedre indtjeningen og samtidig tilpasse
dyrkningssystemet til klimaforandringerne.
Rigsrevisionen påpegede i sin beretning, at opgørelsen af klimabistanden
har været for grovkornet for så vidt angår støtte kanaliseret gennem
civilsamfundsorganisationerne og større tematiske landeprogrammer,
hvor klima er et delmål. I begge tilfælde er Udenrigsministeriet i gang med
at indføre en mere finmasket opgørelsesmetode, som tager udgangspunkt
i de enkelte projekter i stedet for som tidligere de samlede bevillinger til
organisationerne eller de samlede tematiske programmer. Hvad angår
estimaterne på FFL22 for aktiviteter, der involverer flere projekter,
anvendes ligeledes mere detaljerede estimater for at sikre et mere præcist,
samlet grønt estimat.
m.
”Tab og skader” er en vigtig dagsorden for de fattigste og mest udsatte
udviklingslande og de små østater. Det er også en vigtig dagsorden for
regeringen, der med en styrket indsats til klimatilpasning netop kan bidrage
til at reducere og undgå tab og skader som følge af klimaforandringerne
samt opbygge modstandsdygtighed. Samtidig lægger regeringen med
finanslovsforslaget for 2022 op til at fastholde det høje niveau for den
humanitære bistand på 2,7 mia. kr. Det et helt centrale indsatser til at
respondere på og reducere de humanitære konsekvenser af f.eks. tørke,
oversvømmelse og andre vejrbetingede katastrofer i udviklingslandene,
særligt skrøbelige lande og nærområderne. Katastrofer, som desværre i
 L 239 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. til konto 06.34 om klimabistanden, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
5
stigende grad præger verden som følge af klimaforandringerne, og hvor
udviklingslandene er mest sårbare og behovene er størst. Danmark støtter
samtidig gennem både humanitære og udviklingsindsatser forebyggende
og foregribende indsatser (såkalt
”anticipatory
action”) i forhold til
klimatiske chok. Gennem teknologi og bedre koordinering på tværs af
sektorer er det målet at tilrettelægge indsatser, der bedre forebygger eller
afbøder de værste kriser.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen