Finansudvalget 2020-21
L 239
Offentligt
2453832_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. september 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 103 (L 239 - § 7.
Finansministeriet) af 10. september 2021 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Det fremgår af FFL22, at dele af konsulentbesparelserne på Finansministeriets om-
råde udmøntes gennem lavere priser på ydelser fra f.eks. statens it og statens admi-
nistration? Vil ministeren forklare, hvordan lavere priser fra f.eks. statens it hænger
sammen med mindre brug af eksterne konsulenter i det offentlige?
Svar
Dele af Finansministeriets konsulentbesparelser udmøntes på Finansministeriets
brugerfinansierede områder, hvor der i et vist omfang anvendes bistand fra eksterne
konsulenter. Det omfatter ydelser, som statslige kunder køber hos Statens IT, Sta-
tens Administration og Økonomistyrelsen.
Udmøntningen betyder konkret, at omkostningerne forbundet med ydelserne bliver
lavere, fordi anvendelsen af eksterne konsulenter hos Statens IT, Statens Admini-
stration og Økonomistyrelsen reduceres.
På den baggrund er prisen på ydelserne således reduceret for kunderne, og bruger-
ministeriernes driftsrammer reduceres med et beløb svarende til prisreduktionen.
Gevinsten ved de lavere priser tilfalder således ikke ministerierne, men anvendes til
de politisk aftalte initiativer, som besparelserne på eksterne konsulenter i staten fi-
nansierer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K