Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 10-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2105840
Dok. nr.: 1775362
Folketingets Epidemiudvalg har den 7. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 18
(L 234
–
Forslag til lov om ændring af epidemiloven (Overvågning af smitsomme
sygdomme via spildevand)), til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 18:
”Kan
ministeren uddybe, hvordan man sikrer, at data ikke bruges til andre formål, så-
som medicinalvirksomheders produktudvikling eller andre landes forskningsprojekter,
end specifikke danske sundhedsudfordringer koblet til covid-19-pandemien?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen kan efter lovforslaget iværksætte overvågning af spildevand
med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initia-
tiv af kommunalbestyrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bi-
drage til kommunens arbejde med at forebygge og inddæmme udbredelsen af smit-
somme sygdomme, herunder detektion af sygdomme og sygdomsfremkaldende or-
ganismer.
Statens Serum Institut har, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, hjemmel hertil i sundhedslovens § 222, som omhandler instituttets almindelige
varetagelse af opgaver med at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme. Sta-
tens Serum Institut får med lovforslaget mulighed for at indgå aftale med eller på-
byde spildevandsforsyningsselskaber at medvirke og bistå.
Jeg har en klar forventning om, at myndighederne agerer inden for de lovgivnings-
mæssige rammer, som vedtages af Folketinget, og at spildevandsovervågning således
ikke iværksættes til andre formål.
./.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at data, som skal være ikke-personhenførbare, vil
være offentlige tilgængelige. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 4 (L
234).
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau