Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 10-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2105840
Dok. nr.: 1775389
Folketingets Epidemiudvalg har den 7. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 24
(L 234
–
Forslag til lov om ændring af epidemiloven (Overvågning af smitsomme
sygdomme via spildevand)), til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 24:
”Kan
ministeren uddybe internationale erfaringer på området, og hvordan de kan, eller
ikke kan, overføres til dansk kontekst?”
Svar:
Flere andre lande har iværksat spildevandsovervågning for COVID-19 på renseanlæg.
Der er endnu ikke et samlet internationalt overblik over, hvordan de konkrete data
fra overvågningen via spildevand anvendes i beredskabssammenhæng, dvs. som ud-
gangspunkt for tiltag, indgreb osv.
Erfaringerne fra udlandet viser, at analyser fra vand fra renseanlæg i større byområ-
der, i store træk giver det samme billede, som man får fra direkte persontest af bor-
gerne i byen. Der kan dog være en tendens til et publiceringsbias, således at de suc-
cesfulde historier hyppigere rapporteres. Der er så vidt vides ikke lavet kritisk sam-
menlignende analyse af et stort datamateriale, med fokus på hvor ofte spildevands-
analyser giver misvisende resultater.
EU-kommissionen udsendte 17. marts 2021 henstilling om en fælles tilgang til at ind-
føre en systematisk overvågning af SARS-CoV-2 og varianter heraf i spildevand i de 27
medlemslande. Henstilling opfordrer medlemslandene til hurtigst muligt og inden 1.
oktober 2021 at indføre national overvågning af COVID--19 i spildevand.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau