Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229
Offentligt
2409274_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-5425
Den 2. juni 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 50 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 1. juni 2021
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 50 til L 229
”Hvilket
økonomisk tab forventer ministeren, der vil forekomme, når den statslige lodsejer, f.eks.
Naturstyrelsen, ikke længere gennemfører jagtudleje, betalingsjagter, nyjægerjagter og
invitationsjagter i de kommende naturnationalparker, og forventes den tabte indtjening herfra, der
ofte går til naturpleje, kompenseret?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Naturstyrelsen, som oplyser:
"Det præcise tab af indtægter forbundet med, at der ikke gennemføres jagt, kan ikke opgøres endeligt,
før de enkelte naturnationalparker er geografisk placeret. Naturstyrelsen har i oktober 2020 foretaget
et skøn af den gennemsnitlige omkostning ved etablering af én naturnationalpark på gennemsnitlig
1.700 hektar, og et skøn af de gennemsnitlige varige omkostninger. Her opgøres det gennemsnitlige
varige tab af jagtlejeindtægter til 0,2 mio. kr. årligt pr. naturnationalpark på gennemsnitligt 1.700
hektar.
Det ovenstående estimat tager udgangspunkt i, at naturnationalparkerne alene etableres på statsejede
arealer. Den estimerede tabte indtjening er kompenseret inden for den bevilling, der er afsat til
naturnationalparker i natur- og biodiversitetspakken."
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk