Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 44 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021.
Spørgsmål nr. 44 til L 229
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 11/5-21 fra Dansk Skovforening, jf. L 229 -
bilag 6”
Svar
Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give
mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i
dag kan udvikle sig på egne præmisser.
Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, der kan bidrage til at
genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en varieret natur med
forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe. Af denne grund forventes
naturnationalparkerne i de fleste tilfælde at blive indhegnet med et ydre hegn. Efter lovforslaget vil det
dog også være muligt at etablere naturnationalparker uden hegn og udsætning af dyr.
Som et led i at genskabe betingelserne for, at naturen så vidt muligt kan udfolde naturlige processer,
foreslås naturnationalparkerne friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige
forvaltningstiltag af hensyn til naturen og biodiversiteten.
Friholdelse for skovbrugsproduktion indebærer, at skovene i naturnationalparkerne udlægges som
urørt skov uden kommerciel hugst. Træer og buske skal som udgangspunkt gennemføre deres
naturlige livscyklus og forgå naturligt, hvorved de kan udgøre levesteder for bl.a. svampe, biller og
mosser. Hvis det vurderes nødvendigt at fælde træer af sikkerhedsmæssige hensyn eller flytte træer,
der er faldet ned over stier, fredede fortidsminder eller lignende, vil træet skulle udlægges som dødt
ved i naturnationalparken. Som en del af en naturgenopretningsindsats vil der kunne udtages og
sælges ikke-hjemmehørende arter, hvorimod hjemmehørende arter som udgangspunkt skal efterlades
i skoven som dødt ved. Dog vil en mindre del af det hjemmehørende ved kunne udtages og sælges som
led i naturgenopretningsindsatsen, hvis det af biodiversitetshensyn vurderes hensigtsmæssigt, f.eks. i
forbindelse med etablering af lysninger.
Det er ikke muligt på forhånd at give et entydigt billede af klimaeffekten ved naturnationalparkerne,
idet denne vil afhænge af de konkret valgte arealer. Forskellige faktorer kan bidrage til klimaeffekten
og både trække i en positiv og negativ retning. F.eks. kan der ved udlægning af arealer til urørt skov
være en midlertidig positiv klimaeffekt ved kulstoflagring i vedmasse og i skovbunden i de første år,
men også en negativ effekt, da der ikke lagres kulstof i byggematerialer. Samtidig kan en indledende
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk