Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 35 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at
etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 35 til L 229
”Vil
ministeren bekræfte, at formålet med dyrevelfærdsloven er at sikre omsorg for og forsvarlig pasning
af de dyr, man har i sin varetægt, uanset hvem den ansvarlige måtte være?”
Svar
Jeg kan bekræfte, at dyrevelfærdsloven har nævnte formål.
Dyrevelfærdslovens § 2 fastsætter, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod
smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Denne bestemmelse retter sig mod enhver og
omfatter alle dyr.
Dyrevelfærdslovens § 3 fastsætter desuden, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles
omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anderkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer. Denne bestemmelse retter sig mod dem, som har dyr i deres varetægt, uanset
dyreart.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af L 229 - spørgsmål 1.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk