Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229
Offentligt
2390846_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 33 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 33 til L 229
”Vil
ministeren forholde sig til, hvorvidt et tilsyn med dyr udsat i naturnationalparker, der både er
mere generelt/på bestandsniveau og med nedsat hyppighed, vil øge sandsynligheden for, at
komplicerede fødsler ikke vil blive assisteret med deraf følgende lidelsesfulde forløb med dødelig
udgang for de implicerede dyr?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
"Naturstyrelsen forudsætter i det følgende, at spørgsmålet alene vedrører husdyr som køer og heste,
der udsættes i naturnationalparkerne, og ikke vilde dyrearter som eksempelvis hjorte og elg.
Naturstyrelsen vil i nødvendigt omfang løbende tilpasse bestandstørrelserne af de planteædende
pattedyr, så bestanden af dyr er tilpasset områdets størrelse og tilgængelig føde. Denne indsats bygger
på løbende tilsyn med arealer og dyr. Detaljerede retningslinjer for tilsynets udførelse vil i 2021 blive
udviklet i samarbejde med Fødevarestyrelsen og relevante eksperter og interessenter. Retningslinjerne
vil både omfatte dyrenes sundhedstilstand (herunder huldscore) og vurdering af den tilgængelige
fødemængde. Tilsynet skal bl.a. kunne sikre, at dyr, der er syge eller tilskadekomne, opdages tids nok
til, at de aflives uden unødigt ophold, hvis det vil være uforsvarligt at lade dyret leve uden passende
behandling eller pleje.
Naturstyrelsen skal understrege, at bl.a. fødsler udgør en særlig udfordring i forhold til tilsynet med
dyrene i de kommende naturnationalparker. Dette skyldes bl.a. parkernes størrelse, de naturforhold,
som hen over årene udvikler sig i områderne, eksempelvis fra mere åbne og overskuelige landskaber til
tættere krat og skov, samt adfærden hos de udsatte dyr, der gradvist bliver mere vilde. Derfor vil der
som en del af retningslinjerne indgå behov for evt. skærpet tilsyn i de perioder, hvor de udsatte dyr er
drægtige og forventes at føde, med henblik på at minimere risikoen for at komplicerede fødsler ikke
opdages i tide, ligesom det forventes, at der kan udnyttes teknologiske løsninger i relation til denne
problemstilling. I de tilfælde, hvor der måtte udsættes reproducerende dyr i de enkelte
naturnationalparker, vælges robuste racer, der erfaringsmæssigt i udstrakt grad er i stand til at føde
uden assistance. "
I forlængelse heraf bemærkes det i øvrigt, at EU-regler om mærkning af kvæg medfører, at dyrene som
udgangspunkt skal mærkes senest 20 dage efter fødselstidspunktet. Der kan dog gives tilladelse til at
forlænge fristen for mærkning i op til ni måneder, hvilket dog stadig betyder, at kalve vil skulle
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected] www.mfvm.dk
L 229 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvorvidt et tilsyn med dyr udsat i naturnationalparker vil øge sandsynligheden for, at komplicerede fødsler ikke vil blive assisteret, til miljøminsteren
indfanges og mærkes inden for de første ni måneder. Det kan være problematisk, når der i
natunationalparkerne kommer til at være tale om bestande af kreaturer, der har levet uden
menneskelig kontakt i flere år. Det vil kræve både store anlæg og en stor arbejdsindsats og vil
potentielt stresse dyrene. Derfor vil der som udgangspunkt ikke blive udsat reproducerende bestande
af kreaturer i naturnationalparkerne.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2