Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229
Offentligt
2390829_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 29 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang
til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021
efter ønske fra Jacob Jensen (V) og Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 29 til L 229
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der sikrer, at
naturnationalparker skal etableres efter dyrevelfærdslovens gældende bestemmelser?”
Svar
Vedlagt fremsendes ændringsforslag som ønsket.
Det bemærkes, at ændringsforslaget vil indebære, at der, modsat den med lovforslaget foreslåede
ordning, ikke vil blive adgang for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at dispensere fra
reglerne i dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2. Dermed vil det bl.a. ikke blive muligt at tillade et
tilsyn med de udsatte dyr i naturnationalparkerne på bestandsniveau, hvilket efter regeringens
opfattelse er et centralt element i forhold til hovedformålet med naturnationalparkerne: at styrke
områdernes natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende
naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan
udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte ændringsforslaget.
./.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk