Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 229
Offentligt
2390840_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 5425
Den 10. maj 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 28 til L 229, forslag til lov om ændring af lov om naturbe-
skyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at
etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.), stillet den 6. maj 2021 efter
ønske fra Jacob Jensen (V) og René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 28 til L 229
”Det
fremgår af forslaget, at der vil kunne gives dispensation til at undtage dyr i en naturnationalpark
fra udvalgte bestemmelser i dyrevelfærdsloven, f.eks. om tilsyn. Vil ministeren redegøre for sine
overvejelser omkring det principielle i, at regeringen dermed lægger op til, at der gælder andre regler på
dyrevelfærdsområdet for staten end der gør for private?”
Svar
Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne vil kunne udsættes store planteædere, der kan bidrage
til at genskabe vigtige økosystemfunktioner og dermed være med til at skabe en varieret natur med
forskellige levesteder for andre dyr samt planter og svampe. De store planteædere skal holdes så
ekstensivt som muligt i områderne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at enkelte bestemmelser i dyrevelfærdsloven
lovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2
er til hinder for, at der kan ske en begrænset indblanding fra mennesker.
Der lægges derfor op til i lovforslaget, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne
dispensere fra disse bestemmelser, og at der fastsættes vilkår for en sådan dispensation
herunder om
krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn og regulering af
bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.
Dermed har forslaget om at dispensere fra dyrevelfærdsloven grundlag i ønsket om at udsætte store
planteædere i naturnationalparkerne med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. De
foreslåede ændringer af dyrevelfærdsloven handler således ikke om ejerskabet til arealerne, hvor
naturnationalparkerne etableres, idet lovforslaget dog som sådan kun gør det muligt at etablere
naturnationalparker på statens arealer. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 21 til L 229.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk