Retsudvalget 2020-21
L 223
Offentligt
2391159_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
11. maj 2021
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Anne Cathrine Toftemann
Bæk
Sagsnr.: 2021-0037-0120
Dok.:
1971682
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 223) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om
forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet
om digitalt indhold) (L 223), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 5. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om notat om reklamationsret og omkostninger til undersøgelse af produkter, fra Dansk Erhverv, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af købeloven og
lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som
følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt ind-
hold) (L 223) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere notat om reklamationsret og om-
kostninger til undersøgelse af produkter, fra Dansk Erhverv, jf.
L 223 -
bilag 4?”
Svar:
1.
Det fremsatte lovforslag har til formål at gennemføre varedirektivet
(771/2019/EU) og direktivet om digitalt indhold (770/2019/EU) i dansk ret.
Direktiverne handler om forbrugerkøb, dvs. centrale køberetlige regler for
forbrugere og erhvervsliv, og indeholder bl.a. bestemmelser om reklamati-
onsfristen.
Det er først og fremmest vigtigt for regeringen at sikre en fortsat høj forbru-
gerbeskyttelse i Danmark og samtidig sikre gode vilkår for dansk erhvervs-
liv.
Derfor nedsatte jeg i foråret 2020 et uafhængigt, sagkyndigt udvalg, som
skulle overveje, hvordan direktiverne bedst kunne gennemføres i dansk ret.
Udvalget er sammensat af en bred kreds af interessenter fra forbrugersiden,
erhvervslivet, relevante myndigheder, dommerstanden, advokatstanden og
en universitetsjurist.
Udvalget har bl.a. haft til opgave at overveje og redegøre for, om
–
og i givet
fald i hvilket omfang
–
der på specifikke områder, hvor direktiverne overla-
der det til medlemsstaterne at bestemme, om direktivernes ordning skal
finde anvendelse, bør indføres regler, som afviger fra direktiverne. Udvalget
har herunder skullet overveje, om
–
og i givet fald hvordan
–
den valgfrihed,
som direktiverne giver, kan og bør udnyttes til at understøtte den grønne
omstilling.
Udvalget afgav en delbetænkning med et lovudkast om gennemførelsen af
direktiverne i januar 2021. Med udvalgets anbefalinger fik regeringen et so-
lidt fundament at stå på, når de vigtige regler om forbrugerkøb skal gennem-
føres i Danmark.
Side 2/4
 L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om notat om reklamationsret og omkostninger til undersøgelse af produkter, fra Dansk Erhverv, til justitsministeren
Det fremsatte lovforslag svarer i store træk til udvalgets lovudkast. Det gæl-
der også i relation til reklamationsfristen.
2.
Ifølge direktiverne skal reklamationsfristen være mindst to år i en række
tilfælde, men direktiverne giver også mulighed for at indføre en længere
frist. Direktiverne giver både mulighed for en generel forlængelse af rekla-
mationsfristen og for at fastsætte frister af forskellig længde for f.eks. for-
skellige produktkategorier, dvs. en såkaldt differentieret reklamationsfrist.
Et flertal af udvalgets medlemmer, herunder Dansk Erhverv, fandt, at der
ikke var grundlag for at anbefale en forlængelse af reklamationsfristen ud
over direktivernes udgangspunkt på to år
–
heller ikke ved en differentieret
reklamationsfrist.
3.
Jeg har noteret mig de oplysninger, der fremgår af notatet fra Dansk Er-
hverv.
Spørgsmålet om reklamationsfristens længde er blevet grundigt overvejet i
regeringen. Det var også helt centralt i udvalgsarbejdet.
På den ene side kan en forlængelse af reklamationsfristen være til yderligere
gavn for forbrugerbeskyttelsen, og der kan eventuelt være en afledt effekt
heraf på den grønne omstilling, men der ses ikke at være dokumentation for
en sådan effekt.
På den anden side vil en forlængelse af reklamationsfristen medføre merud-
gifter for staten i form af udgifter til flere sager ved Forbrugerklagenævnet
og udgøre en økonomisk byrde for erhvervslivet. Erhvervslivet kan efter
omstændighederne blive nødt til at sætte prisen på deres produkter op for at
imødegå risikoen for tab, hvilket kan skade danske virksomheders konkur-
renceevne, ligesom der er risiko for, at byrden overvæltes på forbrugerne.
Dertil kommer, at en differentieret reklamationsfrist, hvor der f.eks. sondres
mellem varige forbrugsgoder og øvrige forbrugsgoder, vil kunne give an-
ledning til en række vanskelige afgrænsningsproblemer med deraf følgende
uklarhed og øget potentiale for tvister.
Efter en samlet vurdering har regeringen ikke fundet anledning til at foreslå
en forlængelse af reklamationsfristen ud over direktivernes udgangspunkt.
Side 3/4
 L 223 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om notat om reklamationsret og omkostninger til undersøgelse af produkter, fra Dansk Erhverv, til justitsministeren
Som nævnt er det vigtigt for regeringen, at der er balance mellem hensynet
til forbrugere og erhvervsdrivende i de danske regler om forbrugerkøb. En
forlængelse af reklamationsfristen
–
ud over det, der allerede følger af di-
rektiverne
–
vil efter regeringens opfattelse tippe den balance.
4.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at direktiverne
–
og dermed det fremsatte
lovforslag
–
indeholder en række særlige regler om reklamationsfristen på
det digitale område. Dette område har ikke tidligere været særskilt reguleret
i dansk ret. Jeg mener, at det er en forbedring af forbrugerbeskyttelsen, at
området nu bliver udtrykkeligt reguleret.
Side 4/4