Retsudvalget 2020-21
L 222
Offentligt
2398454_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2021
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2021-0037-0123
1977298
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med
bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordnin-
gen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udryknings-
kørsel som led i tjenesten) (L 222)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvi-
delse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til po-
litiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten) (L
222), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10.
maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Niels Dam Dengsøe Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 222 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om problemstillingen i forhold til, hvis en afsluttet efterforskning mod en ansat hos Rigsadvokaten skal sendes til Statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, når Rigsadvokatens opgave er at føre tilsyn med denne og er overordnet i Anklagemyndigheden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler,
udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fart-
bøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led
i tjenesten) (L 222):
”Vil
ministeren, i forbindelse med at personale i anklagemyn-
digheden også omfattes af Politiklageordningen, forholde sig til
de udfordringer, der vil være i relation til straffesager, der i hen-
hold til retsplejelovens § 1020 e, skal fremsendes til Statsadvo-
katen til afgørelse af tiltalespørgsmålet, disse sager skal så frem-
sendes til en anden Statsadvokat, hvorved de to statsadvokater i
Danmark skal behandle sager mod hinandens personale på en
uafhængig måde, mens disse må formodes at have en både tæt
faglig og kollegial tilknytning til hinanden, hvilket kan afsted-
komme en del kritik?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til den si-
tuation, som er beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20 (ved-
rørende retsplejelovens § 1020, 1. pkt.).
Det fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at i til-
fælde af, at en sag indebærer risiko for inhabilitet, bør sagen behandles af
en anden statsadvokatur, og det bør som udgangspunkt kun være chargerede
medarbejdere i statsadvokaturerne og ikke turnusmedarbejdere (statsadvo-
katfuldmægtige i uddannelsesstillinger), der vurderer tiltalespørgsmål i sa-
ger mod ansatte i politiet eller ved anklagemyndigheden.
Det følger bl.a. heraf, at statsadvokaturerne vil kunne vurdere tiltalespørgs-
mål i sager mod ansatte ved det andet statsadvokatur.
2.
Der er i forvaltningslovens kapitel 2 fastsat regler om personlig, speciel
inhabilitet.
Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, er den, der virker inden for den offent-
lige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, bl.a. hvis den pågæl-
dende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller
hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl
om vedkommendes upartiskhed. Inhabilitet foreligger dog efter § 3, stk. 2,
ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter
Side 2/4
L 222 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om problemstillingen i forhold til, hvis en afsluttet efterforskning mod en ansat hos Rigsadvokaten skal sendes til Statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, når Rigsadvokatens opgave er at føre tilsyn med denne og er overordnet i Anklagemyndigheden, til justitsministeren
eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke
kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket
af uvedkommende hensyn.
Af forvaltningslovens § 3, stk. 3, fremgår det, at den, der er inhabil i forhold
til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt med-
virke ved behandlingen af den pågældende sag.
3.
Forvaltningslovens § 3 omfatter kun personers inhabilitet. Myndigheder
kan imidlertid også befinde sig i en interessekonflikt eller mere generelt i
situationer, hvor der er en risiko for, at myndighedens afgørelse vil blive
påvirket af usaglige hensyn.
Grundlæggende kan der indtræde myndighedsinhabilitet, når den myndig-
hed, der efter almindelige regler er kompetent til at træffe afgørelse eller
afgive en udtalelse i en sag, befinder sig i en relation til sagen, der svarer til
den, der for offentligt ansatte medfører inhabilitet efter reglerne i forvalt-
ningslovens § 3. Myndighedsinhabilitet foreligger således bl.a., når myn-
digheden skal tage stilling til forhold, hvor den selv er part eller i øvrigt har
en særlig interesse i sagens udfald.
4.
Statsadvokaturerne i Danmark er selvstændige, sideordnede myndighe-
der, og den konstruktion, der er forudsat i lovforslagets bemærkninger, jf.
pkt. 1 ovenfor, hvorefter et statsadvokatur bl.a. kan vurdere tiltalespørgsmå-
let i sager mod en ansat i det andet statsadvokatur, giver efter Justitsmini-
steriets opfattelse ikke generelt anledning til overvejelser om inhabilitet.
Det giver efter ministeriets opfattelse heller ikke generelt anledning til over-
vejelser om inhabilitet, at statsadvokaturerne også vil kunne vurdere tiltale-
spørgsmål i sager mod en ansat ved Rigsadvokaten. En myndighed er såle-
des som udgangspunkt ikke er inhabil i forhold til at behandle en sag, alene
fordi en part i sagen er ansat ved en overordnet myndighed. Der vil dog
kunne opstå spørgsmål om (afledt) inhabilitet, hvis parten i sagen for ek-
sempel er den øverste chef hos den overordnede myndighed.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det påhviler enhver offentlig myndig-
hed at overveje habilitetsspørgsmål i forbindelse med myndighedernes un-
dersøgelse og behandling af sager. Det omfatter bl.a. mulig inhabilitet i for-
hold til de involverede i sagen, jf. forvaltningslovens § 3.
Side 3/4
L 222 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om problemstillingen i forhold til, hvis en afsluttet efterforskning mod en ansat hos Rigsadvokaten skal sendes til Statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, når Rigsadvokatens opgave er at føre tilsyn med denne og er overordnet i Anklagemyndigheden, til justitsministeren
Statsadvokaturerne vil således
som det også er tilfældet i dag
i forbin-
delse med behandlingen af konkrete straffesager skulle vurdere, om der kon-
kret er noget til hinder for at behandle sagen, herunder eventuelle habilitets-
betragtninger i relation til en eller flere medarbejdere.
Side 4/4