Retsudvalget 2020-21
L 222
Offentligt
2397601_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
19. maj 2021
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-
sing
Sagsnr.: 2021-0037-0122
Dok.:
1977109
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Nyt uafhængigt tilsyn med
bevismidler, udvidelse af politiklageordningen og justering af ordnin-
gen med fartbøder til politiets personale i forbindelse med udryknings-
kørsel som led i tjenesten) (L 222)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven. (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler, udvi-
delse af politiklageordningen og justering af ordningen med fartbøder til po-
litiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led i tjenesten) (L
222), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10.
maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 222 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om hvorfor det er Justitsministeriet, der skal udpege den tekniske ekspert til Politiklagerådet, hvor den tekniske ekspert tænkes at komme fra, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven. (Nyt uafhængigt tilsyn med bevismidler,
udvidelse af politiklageordningen og justering af ordningen med fart-
bøder til politiets personale i forbindelse med udrykningskørsel som led
i tjenesten) (L 222):
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor det er Justitsministeriet,
der skal udpege den tekniske ekspert til Politiklagerådet, hvor
den tekniske ekspert tænkes at komme fra, og om det ikke ville
være bedre, hvis udpegningen af den tekniske ekspert blev fore-
taget af nogen med teknisk indsigt, som f.eks. Ingeniørforenin-
gen i Danmark (IDA)?”
Svar:
Det følger bl.a. af den foreslåede § 118 c, stk. 1 og 2, i retsplejeloven, at
justitsministeren beskikker en teknisk ekspert som medlem af Politiklagerå-
det.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 118 c, at der med be-
grebet »teknisk ekspert« sigtes til eksempelvis en proceskonsulent, en it-
sagkyndig, personer uddannet inden for teknisk revision eller andre personer
med teknisk indsigt. Formålet med udvidelsen af Politiklagerådet er at opnå
en bredere sammensætning af kompetencer i Politiklagerådet med det for-
mål at sikre et tværfagligt blik på Bevismiddeltilsynets virksomhed.
Under udarbejdelsen af lovforslaget overvejede Justitsministeriet, om den
tekniske ekspert skulle udpeges efter indstilling fra f.eks. en brancheorgani-
sation eller fagforening med teknisk indsigt, såsom Ingeniørforeningen i
Danmark.
Justitsministeriet har imidlertid bl.a. lagt vægt på, at den tekniske ekspert
ikke bør udpeges som repræsentant for en bestemt faggruppe eller branche,
men bør kunne udpeges blandt en bredere persongruppe med teknisk ind-
sigt. Det afgørende for Justitsministeriet har været, at der udpeges en erfaren
teknisk ekspert med interesse for politiets arbejde, og at pågældende udpe-
ges på baggrund af den pågældendes faglige kvalifikationer.
Justitsministeriet har derudover lagt vægt på, at der med denne ordning ska-
bes parallelitet til udpegningen af universitetslæreren i retsvidenskab, der
som hidtil vil skulle udpeges direkte af justitsministeren. Endvidere skabes
Side 2/3
L 222 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om hvorfor det er Justitsministeriet, der skal udpege den tekniske ekspert til Politiklagerådet, hvor den tekniske ekspert tænkes at komme fra, til justitsministeren
der parallelitet til bl.a. Datarådet, hvis medlemmer udpeges af bl.a. justits-
ministeren, jf. databeskyttelseslovens § 27. Det følger af forarbejderne til
bestemmelsen, at medlemmerne af Datarådet udpeges på baggrund af disses
faglige kvalifikationer, og at det bør tilstræbes, at der udpeges et eller flere
medlemmer med erfaring inden for informationssikkerhed og anvendelse af
data i praksis, jf. lovforslag nr. L 68 som fremsat, Folketingstidende 2017-
18, tillæg A, side 196.
Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilken teknisk ekspert der skal
udpeges som medlem af Politiklagerådet. Hvis lovforslaget vedtages, vil
Justitsministeriet naturligvis lytte til de bemærkninger og forslag, der måtte
komme fra relevante interessenter.
Side 3/3