Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
–
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 97:
Kan ministeren oplyse, hvor meget de marinarkæologiske undersø-
gelser og eventuelle udgravninger vil forsinke tidsplanen for anlæg-
get af Lynetteholm? Vikingeskibsmusset har i sit høringssvar anset
den skitserede tidsplan for stærkt urealistisk, som det blandt andet
fremgår af Trafikstyrelsens
”Sammenfattende redegørelse” fra 14.
maj 2021.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,
som jeg kan henholde mig til:
”Det
fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er mulighed for
påvirkninger af kulturarv og arkæologiske fund, og at Københavns
Museum, Vikingemuseet og Slots- og Ejendomsstyrelsen vil blive
inddraget på behørig vis.
By & Havn har tæt dialog med Vikingeskibsmuseet, der på statens
vegne varetager marine arkæologiske undersøgelser, vedr. udfø-
relse samt optimering af de arkæologiske undersøgelser.
På baggrund af en kravsspecifikation for det fornødne materiel/ud-
styr fra Vikingeskibsmuseet, vil By & Havn håndtere udbuddet
heraf. By & Havn vil i den videre proces indgå som materielleve-
randør for Vikingeskibsmuseet. Ved at indgå som materielleveran-
dør vurderer By & Havn og By & Havns rådgivere, at omkostnin-
gerne til undersøgelserne vil reduceres i en betydelig grad.
Derudover har By & Havn faseopdelt entrepriserne for etablering
af Lynetteholm i to faser. Dette er gjort for at for at mindske risi-
koen for eventuelle forsinkelser gennem muligheder for tilpasning