Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål 89 til L 220, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 89:
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at der afsættes til-
strækkelige midler til de arkæologiske undersøgelser, når det frem-
går af TRU alm. del
–
Bilag 65 (Transportudvalget 2020-21), at By
& Havn ikke har gjort det muligt for kvalitetssikringsteamet at kva-
litetssikre estimater over udgifter til arkæologiske undersøgelser,
da disse udgifter ikke er en del af By & Havns anlægsoverslag?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for By & Havn, der oplyser følgende:
”Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er mulighed for
påvirkninger af kulturarv og arkæologiske fund, og at Københavns
Museum, Vikingeskibsmuseet og Slots- og Ejendomsstyrelsen vil
blive inddraget på behørig vis. Dette vil ske i overensstemmelse
med gældende lovgivning på området.
Der er i det samlede anlægsbudget på nuværende tidspunkt ikke er
afsat specifikt budget til marine arkæologiske undersøgelser. By &
Havn har tæt dialog med Vikingeskibsmuseet, der på statens vegne
varetager marine arkæologiske undersøgelser, vedr. udførelse samt
optimering af de arkæologiske undersøgelser.
Vikingeskibsmuseet har i marts 2021 fremsendt et budget for udfø-
relsen af de marine arkæologiske undersøgelser. By & Havn er i
samarbejde med Vikingeskibsmuseet i proces med at gennemgå,
optimere samt kvalitetssikre budgettet for udførelsen af arbejdet.
Dette er ikke gjort i den tidligere gennemførte eksterne kvalitets-
sikring af anlægsbudgettet, hvilket skyldes, at Vikingeskibsmuseets
budget først er udarbejdet i foråret 2021.