Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2398978_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål L 220 nr. 88:
Rigsrevisionen har tidligere kritiseret Transportministeriet for at
basere de økonomiske værdifastsættelser i en anlægslov på et sær-
deles mangelfuldt og spekulativt grundlag, som det følger af L 68
bilag 1 (Transportudvalget 2014-15). Af TRU alm. del
bilag 65
(Transportudvalget 2020-21)
fremgår det i afsnit 2.1, at: ”Kvalitets-
sikringsteamet har ikke vurderet økonomi for driftsfasen, herunder
indtægter, fremadrettet drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og
udgifter forbundet med selve nyttiggørelsen.” og ”Kvalitetssikrings-
teamet er specifikt blevet bedt om ikke at forholde sig til alternati-
ver for jordtransport (pram vs. lastbil), hvilket bl.a. indebærer, at vi
ikke har kvalitetssikret de to optioner, der ligger udover anlægs-
overslaget. Disse omkostninger vil dog i et almindeligt anlægspro-
jekt være indeholdt i anlægsoverslaget og det bør nok fremgå.”
I
forhold til det videre projekt bemærker den eksterne kvalitetssik-
ring følgende forhold, som der bør være særligt fokus på: ”Det kva-
litetssikrede anlægsbudget ikke indeholder overvejelser omkring
indtægterne fra den jord som skal indbygges i Lynetteholm.”
og
”Den eksterne kvalitetssikring finder, at de estimerede udgifter til
arkæologi bør tilføjes til anlægsoverslaget.” I bilagets afsnit 6.1
fremgår det tillige, at: ”På tidspunktet for gennemførelsen af den
eksterne kvalitetssikring er der ikke udarbejdet notat om organise-
ring og finansiering af projektet, hvilket anses for almindelig prak-
sis i forhold til projektets stade og karakter.” Da specielt kvalitets-
sikringen af om dels de nødvendige jordmængder er til rådighed,
dels hvor stor usikkerhed der er forbundet med disse indtægter, er
helt afgørende for at kunne vurdere, om anlægsloven opfylder kra-
vet om selvfinansiering, vil ministeren da på denne baggrund rede-
gøre for, hvorfor Transportministeriet har valgt at udarbejde et
stærkt mangelfuldt økonomisk beslutningsgrundlag for en anlægs-
lov, der hævdes at være selvfinansierende, men hvor Transportmi-
nisteriet ikke har forsøgt at dokumentere dette?
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvorfor Transportministeriet har valgt at udarbejde et stærkt mangelfuldt økonomisk beslutningsgrundlag for en anlægslov, til transportministeren
2398978_0002.png
Side 2/2
Svar:
Af den eksterne kvalitetssikrings konklusioner fremgår det ”WSP
har sammen med KPMG gennemført en ekstern kvalitetssikring
af "Ekstern kvalitetssikring af VVM-undersøgelse af Lynetteholm
(nyttiggørelsesanlæg)" for Transport og Boligministeriet. ”På
baggrund af den eksterne kvalitetssikring er WSP og KPMG ikke
blevet bekendt med vægtige grunde til, at der ikke bør træffes be-
slutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af By
og Havn fremlagte beslutningsgrundlag, herunder i forhold til
anlægsbudgettet, risikovurderingen og tidsplanen.”
Parallelt med arbejdet med miljøkonsekvensvurdering, lovforslag
og implementeringsredegørelse oplyser By & Havn, at selskabet, i
samarbejde med tekniske rådgivere, yderligere har kvalificeret pro-
jektet gennem forberedelse af udbudsmateriale for anlægsprojektet
for Lynetteholms perimeter. By & Havn oplyser videre, at der på
nuværende tidspunkt er tale om et ganske detaljeret og gennemar-
bejdet anlægsprojekt.
Anlægsoverslagets hovedposter indgår i besvarelsen af spørgsmål 8
til L 220. For så vidt angår indtægterne fra jordmodtagelse henvi-
ses til besvarelsen af spørgsmål 57 og 58 til L 220.
I forhold til spørgsmålet om finansiering og organisering bemær-
ker By & Havn endvidere, at forslaget til anlægslov bl.a. med §§ 1,
16 og 17 forholder sig til disse spørgsmål.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht