Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2398628_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2021-3537
20. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 78:
Kan ministeren forklare, hvorfor opfyldningen af Lynetteholm ikke
først sker langs den vestlige perimeter frem til Kronløbet, så det rela-
tivt tidligt i driftsfasen bliver mulighed og sikkerhed for, at der kan
etableres en dokport i Kronløbet? Kan ministeren endvidere oplyse,
hvor bred Lynetteholm behøver at være for at kunne udgøre en fremti-
dig klimasikring?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,
som jeg kan henholde mig til:
”Opfyldningen
af Lynetteholm sker successivt fra modtageanlæg-
get, som er placeret på Refshaleøen i Lynetteholms sydøstlige
hjørne. I den konkrete planlægning af opfyldet og opfyldningstak-
ten vil der indenfor perimeteren kunne ske tilpasning og priorite-
ring af enkelte strækninger af hensyn til øvrige anlæg, f.eks. i for-
bindelse med etablering af det adaptive kystlandskab mod øst, som
udgør en væsentlig del af Lynetteholms bidrag til klima- og storm-
flodssikring af Københavns Havn og/eller en dokport på tværs af
Kronløbet. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning
om etablering, placering, finansiering eller teknisk løsning for en
dokport.
For så vidt angår spørgsmålet om en minimumsbredder for storm-
flodssikring vil det i givet fald afhænge af valget af teknisk løsning.
En digeløsning vil således være væsentlig smallerede end den fore-
liggende løsning med etablering af Lynetteholm.
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvorfor opfyldningen af Lynetteholm ikke først sker langs den vestlige perimeter frem til Kronløbet, til transportministeren
2398628_0002.png
Side 2/2
Det skal bemærkes, at en digeløsning vil skulle have en højere top-
kote end et adaptivt kystlandskab og kun i meget begrænset om-
fang ville kunne medvirke til håndtering af overskudsjord, hvorfor
etableringen heraf næppe vil kunne finansieres af indtægter fra
modtagelse og nyttiggørelse af overskudsjord.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht