Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2402090_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 76:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/5-21 fra Østerbro
Havnekomité vedrørende processen forud for fremsættelsen af lov-
forslaget, jf. L 220 - bilag 13?
Svar:
En række af de temaer, som Østerbro Havnekomité rejser er alle-
rede besvaret og håndteret som led i de offentlige høringer af pro-
jektet. Jeg skal dog i anledning af henvendelsen gøre enkelte be-
mærkninger.
I henvendelsen omtales det, at de udførte miljøvurderinger er i
strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Jeg henviser i den
forbindelse til Kammeradvokatens notat af 17. maj 2021 oversendt
til Transportudvalget samme dag. I notatet har Kammeradvokaten
foretaget en vurdering af overholdelsen af de EU-retlige forpligtel-
ser i forhold til en række direktiver, herunder VVM-direktivet. Det
konkluderes, at projektet kan vedtages inden for rammerne heraf.
I forhold til spørgsmålet om klageadgange henviser jeg til min be-
svarelse af L 220 spørgsmål nr. 22.
For så vidt angår anbringendet om manglende hensyn til de sven-
ske myndigheder, kan jeg henvise til min besvarelse af L 220
spørgsmål nr. 7, hvor Trafikstyrelsen har redegjort for de drøftelser
der har pågået og fortsat pågår med de svenske myndigheder.
Jeg noterer mig desuden, at der Østerbro Havnekomité til sidste
bemærker, at der i begrundelsen for Lynetteholm anføres, at det vil
give mulighed for billige boliger for almindelige københavnere,
men at erfaringerne fra Nordhavn viser, at der bliver tale om leje-
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-21 fra Østerbro Havnekomité vedrørende processen forud for fremsættelsen af lovforslaget, til transportministeren
2402090_0002.png
Side 2/2
boliger med betydelig husleje og ejerlejligheder i meget høj pris-
klasse. Hertil bemærker jeg for en god ordens skyld, at anlægsloven
ikke indeholder hjemmel til byudvikling af Lynetteholm. Det er så-
ledes et spørgsmål, som vil skulle politisk behandles ude i fremti-
den, hvis der kan opnås et politisk flertal for at byudvikle Lynette-
holm.
I forhold til de udførte miljøvurderinger kan jeg henvise til Trafik-
styrelsens sammenfattende redegørelse, som blev oversendt til
Transportudvalget d. 14. maj 2021.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht