Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2399299_0001.png
Transportministeren
NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
Ved Ivan Lund Pedersen
[email protected]
20. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Kære Ivan Lund Pedersen
Tak for din henvendelse den 29. april om jord til Lynetteholm og
den vedlagte analyse.
Niveauet for jord til deponi i Lynetteholm er bl.a. vurderet ud fra
den tidligere opfyldningstakt i Nordhavn og den forventede befolk-
ningsudvikling i København. For eksempel er der fra Københavns
Kommune alene tilgået 1-2 mio. ton overskudsjord til deponiet i
Nordhavn om året siden 2012. Jorden kommer fra mange forskel-
lige projekter så som byggeri af skoler og daginstitutioner, bolig-
byggeri, vedligehold af veje, skybrudsprojekter, større anlægspro-
jekter, private byggerier mv. Jorddepotet i Nordhavn er dog ved at
være fyldt op, og derfor skal Lynetteholm fungere som et fremtidigt
jorddepot.
Der er Borgerrepræsentationen i København
og byrådene i de
andre kommuner i hovedstaden
der træffer beslutning om
mange af de fremtidige lokale bygge- og anlægsprojekter, der bl.a.
vil skabe den omtalte overskudsjord. Om det vil tage 20, 30 eller
40 år at fylde Lynetteholm med overskudsjord, vil bl.a. afhænge af
disse lokale beslutninger. Hvornår Lynetteholm er fyldt, vil således
afhænge af aktiviteten i bygge- og anlægssektoren og udviklingen i
København og omegn.
Udover at fungere som jorddepot vil Lynetteholm bidrage til at
stormflodssikre København fra nord, ligesom projektet på sigt
handler om udvikling og vækst, arbejdspladser, og boliger til al-
mindelige mennesker. Om en hovedstad, der bliver ved med at ud-
vikle sig.
Jeg kan se, at jeres analyse også er stilet til Københavns Borgerre-
præsentation, ligesom der i din mail henvises til vision for trafik-
udviklingen i hovedstaden fra Socialdemokratiet i København. For
spørgsmål hertil vil det være min anbefaling at række ud til de rele-
vante parter.
L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm., om ministeren vil kommentere henvendelsen fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik af 1/5-21 og besvare de spørgsmål, som rejses i henvendelsen, til transportministeren
2399299_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht