Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål om L 220, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 70:
Kan ministeren bekræfte, at der i
”Stormflodsplan
- for København
2017”
er påpeget, at en stormflodssikring af København mod syd er
mere presserende med omfattende digebyggeri, hvor affaldsjord
kan anvendes, end mod nord og vil ministeren oplyse, hvor meget
overskudsjord der kan forventes behov for til en sådan sydlig
stormflodssikring?
Svar:
Københavns Kommune oplyser, at stormflodssikringsplanen blev
udarbejdet for Københavns Kommune i 2017. Planen indeholder et
strategisk hovedgreb for stormflodssikring samt de juridiske og fi-
nansielle rammer.
Rapportens centrale anbefalinger er:
1. at København sikres med en ydre sikring.
2. at København som sikres til et niveau, der svarer til en
1000 års stormflod i år 2100.
3. at sikring af København mod stormfloder fra syd igangsæt-
tes nu.
4. at der igangsættes en konkretisering af planen.
5. at Københavns Kommune bør arbejde for en finansierings-
model, hvor der lægges vægt på almene og afledte fordele
af sikringen.
Stormflodssikringsplanen påpeger, at selvom sikringen mod nord
ikke er lige så presserende som sikringen mod stormfloder fra syd,
er der behov for, at denne sikring påbegyndes tidligt, da den vil
kræve anlæg i havnearealet ud mod Øresund, mens den sydlige
stormflodssikring kan anlægges på terræn. Dette fremgår på side
29 i planen.