MEMO
Til:
Att.:
Fra:
Projekt
Dato:
Emne:
Rambøll og By & Havn
Michael Lundgaard, By & Havn
Bo Brahtz Christensen, DHI
11823523 Lynetteholm
09-05-2021
Supplerende bemærkninger til Esbo-høringssvar
I forlængelse af Esbo samrådsmødet 22. april er der indkommet en række bemærkninger
og høringssvar fra de svenske miljø-myndigheder. Høringssvarene omhandler primært
bekymringer relateret til blokeringseffekten af vand og salttransporten gennem Øresund,
samt konsekvenser af klapning i Køge Bugt.
Gennemstrømning/blokering i Øresund
Projektets blokerende effekt er blevet belyst i Tekniske baggrundsrapport nr.1 Hydrauliske
undersøgelser. I denne er der fundet en blokering af vandføringen på 0,23-0,25% og for
transport af salt på 0,21-0,23%.
Lynetteholm er en opfyldning ved land, som har som afledt konsekvens at
strømningstværsnittet i Øresund indsnævres helt lokalt. Indsnævringen indebærer en lokal
forøgelse af strømhastigheder og strømningsmodstand og har dermed en svag dæmpende
effekt på dynamikken, som giver sig udslag i den beregnede blokering. For at ændre på
hyppigheden og mængden af saltvandsindbrud til Østersøen kræves, at projektet har en
egentlig tærskelvirkning, og det har Lynetteholm projektet ikke. Hollænderdybet øst for
Middelgrunden er både dybere og bredere end Kongedybet og vil derfor forsat lede salt i
retning mod Østersøen. De styrende strømningstværsnit for udvekslingen af salt og vand
mellem Østersøen og Kattegat, vil forsat udgøres af Drogdentærsklen. Vurderingen er
derfor helt generelt, at Lynetteholm ikke vil ændre på hyppigheden og mængden af
saltvandsindbrud til Østersøen.
Lynetteholm adskiller sig fra Øresundsbroprojektet ved at påvirkningen er af mere lokal
karakter. Øresundsbroen strækker sig tværs over Øresund i området ved
Drogdentærsklen, hvor den egentlige regulering af vandskiftet finder sted.
Øresundsforbindelsen kunne derfor risikere at bidrage yderligere til tærskeleffekten, og
derved gøre det sværere at udveksle vand og salt mellem Østersøen og Kattegat via
Øresund. Dette er ikke tilfældet med Lynetteholm.
I forbindelse med Øresundsbroprojektet blev der udover tunnelen og broen etableret en ny
ø, Peberholm og opfyldt i et større område øst for Københavns lufthavn, hvor
tunnelportalen er etableret, se Figur 1. Opfyldningen medførte en indsnævring af Drogden
renden i et område, hvor nogle af de højeste strømhastigheder optræder, jf. Figur 2 og
Figur 3. Strømningsmodstanden er proportional med kvadratet på strømningshastigheden.
Opfyldningen ved lufthavnen er dermed placeret i et område, hvor det indsnævrede
tværsnit har væsentlig betydning for strømningsmodstanden. Lynetteholm opfyldningen er
placeret i et område, hvor strømforholdene er langt mere moderate og derved af mindre
dhi notat - 09-05-2021 opfølgning pa esbo bh-2 (003) / bbc / 2021-04-12
1