Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. maj 2021
2021-3537
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål om L 220, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 61:
Har nogen myndigheder eller andre som led i forberedelsen af an-
lægsloven foretaget en undersøgelse eller vurdering af, hvor meget
de enkelte kommuner i hovedstadsregionen forventer af have af
overskudsjord i årene fremover eller baseres hele dette enorme
projekt alene på en ukritisk fremskrivning af overskudsjord baseret
på nogle få års massiv byggeaktivitet i hovedstaden?
Svar:
Det er kommunerne, der er myndighed for håndtering af over-
skudsjord og som skal sikre mulighed for bortskaffelse af jorden.
Baseret på de seneste 20 års data fra jordmodtagelse på Selinevej,
Prøvestenen og Nordhavn og den forventede befolkningsudviklin-
gen og områderne udlagt i Kommuneplan 2019 forventer Køben-
havns Kommune fortsat et stort behov for at bortskaffe overskuds-
jord.
Der har i hele Københavns historiske tid været et behov for at
komme af med overskudsjord, fx til landvinding. En stor del af Kø-
benhavn er i dag bygget på opfyldte arealer. Det gælder hele Kø-
benhavns kystlinje, som er flyttet længere ud både på Sjælland,
Amager og Christianshavn. Eksempelvis er hele Nordhavn, Islands
Brygge og store dele af Sydhavnen etableret på opfyldte arealer.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht