Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt
2404653_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
28. maj 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. maj 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 220
Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 43:
Hvordan vil regeringen sikre inddragelse af borgere, interessenter
og politikere i Danmark og Sverige under udmøntningen af loven?
Og vil regeringen fremsætte ændringsforslag til L 220 med hensyn
til at sikre borgerne reel retssikkerhed blandt andet gennem fuld
inddragelse af Århuskonventionen? I benægtende fald bedes mini-
steren yde bistand til udformning af ændringsforslag herom.
Svar:
Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm stiller sig ikke anderledes i
forhold til andre anlægslove på Transportministeriets område i for-
hold til måden, hvorpå der sker inddragelse af relevante aktører i
forbindelse med udmøntningen af loven.
I forhold til spørgsmålet om Århuskonventionen henviser jeg til
Kammeradvokatens vurdering i sit notat af 26. maj 2021, som er
oversendt til Transportudvalget i forbindelse med min besvarelse
af L 220 spørgsmål 55.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht