L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvad den tekniske begrundelse for ikke at bruge uddybningsmateriale m.m., der foreslås dumpet i Køge Bugt, til opfyldning af Lynetteholm er, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
L 220
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

2021-3537

20. maj 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 17. maj 2021 stillet mig følgende

spørgsmål vedrørende L 220

–

Forslag til lov om anlæg af Lynette-

holm, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).

Spørgsmål nr. 34:

Hvad er den tekniske begrundelse for ikke at bruge uddybningsma-

teriale m.m., der foreslås dumpet i Køge Bugt til opfyldning af Ly-

netteholm? I det omfang der er tale om økonomiske begrundelser

for ikke at nyttiggøre klapmaterialer, bedes regeringen oplyse,

hvilke omkostninger der er forbundet med gennemførelse af de

tekniske alternativer? I det omfang der ikke er tekniske mulighe-

der, bedes der redegjort for, hvilke forhindringer der er, og hvilken

udvikling og teknologi m.v. der er nødvendig herfor?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra By & Havn,

som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvist

skal det bemærkes, at klapning af ikke-forure-

nende havbundsmaterialer er tilladt ifølge havmiljølovens § 26 ef-

ter en konkret vurdering, hvor miljøpåvirkningen skal vurderes un-

der hensyn til de forhold som fremgår af lovens bilag 1 og 2.

I forbindelse med etableringen af Lynetteholm, skal blød hav-

bundsmateriale (gytje) opgraves og klappes. Havbudsmaterialet

kommer dels fra havbunden under den kommende perimeter til

Lynetteholm, og dels fra uddybning af sejlrenden i Svælget samt

Kronløbet.

Den opgravede havbund består både af forurenede og rene materi-

aler.

L 220 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvad den tekniske begrundelse for ikke at bruge uddybningsmateriale m.m., der foreslås dumpet i Køge Bugt, til opfyldning af Lynetteholm er, til transportministeren

Side 2/2

De forurenede materialer, typisk gytjelag, ligger øverst og må ikke

klappes og skal derfor deponeres i havneslamdepotet på Refshale-

øen, der er miljøgodkendt af Miljøstyrelsen til deponering af foru-

renet havbundsmateriale (havnesediment).

Det vurderes ikke muligt, at rene havbundsmaterialer placeres i

Lynetteholm inden for rammerne af projektet, hvilket primært

skyldes to forhold:



Dårlige geotekniske egenskaber: Opgravet gytje er næsten

flydende og er uegnet som opfyldsmateriale. Erfaringer fra

Nordhavnsudvidelsen viser, at hvis opgravet gytje genpla-

ceres i området, er det nødvendigt at lægge et tæppe af

sand oven på gytjen for at sikre den geotekniske stabilitet.

Dette sandtæppe vil for Lynetteholms vedkommende skulle

være 2 meter tykt, hvilket svarer til op mod 5 mio. m3 sand

eller 10 mio. tons. Sandet skal indvindes på havbunden fra

et godkendt indvindingsområde på havet og sejles til Ly-

netteholm.

Miljøpåvirkninger i Københavns Havn og Øresund: Gytjen

opgraves på et tidspunkt, mens perimeteren etableres.

Skulle gytjen placeres i Lynetteholm, ville det altså ske på

et tidspunkt, hvor perimeteren ikke er færdig. Dette vil in-

debære en miljømæssig risiko for spredning af sediment,

fordi man således vil dumpe havbundsmaterialet så tæt på

Københavns Havn og ålegræshabitater mv., uden en færdig

perimeter til at begrænse spredningen. Dermed svarer det

til at klappe gytjen, men på et mere udsat sted tæt på byen.



Placering af havbundsmateriale i Lynetteholm har ikke været en

del af de undersøgte muligheder i dialogen med myndighederne el-

ler i miljøkonsekvensrapporten, og vil derfor nødvendiggøre en for-

nyet myndighedsvurdering. Netop fordi gytjen er uegnet som ma-

teriale til nyttiggørelse og fordi det er uhensigtsmæssigt så tæt på

byen, har vurderingen været at det skal klappes på en godkendt

klapplads.”

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht